"I dag er der 370.000 fattige danskere i den erhvervsaktive alder og langt
de fleste er af dansk oprindelse.
Men frem til 2040 vil fattigdomsproblemet i langt højere grad end i dag være
et problem, som rammer indvandrere og deres efterkommere.
I dag har hver femte fattig i den erhvervsaktive alder (18 til 64 år)
indvandrerbaggrund, og om 30-40 år vil næsten hver anden fattig - knap
160.000 i alt - have indvandrerbaggrund.
»Vi får et andet proletariat end det, vi har i dag, og måske har den
fremtidige gruppe af fattige indvandrere også sværere ved at klare sig på
anden vis, end danskere har«, siger Peter Spliid.
Offentligt ansvar
Den offentlige sektor sørger for at omfordele mellem rig og fattig, dels via
beskatningen, dels via overførsler som kontanthjælp.
Og hvis ikke, det var for omfordelingen af indkomster, ville
fattigdomsbilledet se værre ud i fremtiden, påpeger Peter Spliid.
»Der er meget stor forskel på de markedsindkomster, som indvandrere og
danskere henter, og det giver umiddelbart større ulighed fremover.
Derfor kommer de offentlige kasser også til at omfordele indkomsterne i
højere grad end tidligere.
Presset på de offentlige kasser bliver endnu større«, siger han."
Konklusionen er som jeg allerede har skrevet engang før:
At flygtninge og indvandrere ALDRIG kommer i arbejde (selv når vi oplever et
opsving og der engang i en nær fremtid bliver generel mangel på
arbejdskraft).
At de så heller aldrig bliver integreret da dette jo som bekendt primært
skal foregå gennem arbejde
Og i endnu større grad i fremtiden end de allerede er NU bliver en ØKONOMISK
KLODS OM
BENET.
LØSNINGEN må derfor være:
At repatriere de fleste af alle de pågældende personer (=58%), som for det
første aldrig bliver integreret og for det andet heller ikke får et arbejde
og dermed både gøre os selv og og dem en tjeneste med det.
Jeg siger med dette ikke at de blot skal repatrieres uden økonomisk støtte
fra DK til dette men af betingelsene for denne støtte skal være at de for
altid opgiver muligheden for at returnere til DK.
Artikel:
Næste generation af fattige er fra indvandrerfamilier
I løbet af få årtier vil indvandrere og deres efterkommere udgøre en langt
større del af landets fattige. Kun overførsler fra det offentlige kan
forhindre en markant større ulighed, viser ny analyse.
Af Lars Ole Løcke
Billedet af det fattige Danmark ændrer sig dramatisk de næste 30-40 år.
I dag er der 370.000 fattige danskere i den erhvervsaktive alder og langt de
fleste er af dansk oprindelse.
Men frem til 2040 vil fattigdomsproblemet i langt højere grad end i dag være
et problem, som rammer indvandrere og deres efterkommere.
Flere tjener mindre
Udviklingen skyldes de befolkningsforskydninger, der sker de næste årtier,
hvor indvandrere og deres efterkommere til at fylde mere i befolkningen,
viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
»Der bliver færre af dem, der tjener almindeligt og mere til, og flere af
dem, der ikke tjener så meget. Resultatet er, at der bliver lidt flere
fattige, og de fattige bliver i højere grad domineret af indvandrere, som
ikke har så store indkomster«, siger økonom Peter Spliid fra AE.
Nyt proletariat
De fattige er defineret efter FN's officielle fattigdomsmål for Danmark, som
er folk med en disponibel indkomst på 8.000 kr. eller mindre om måneden.
På trods af, at befolkningen i den erhvervsaktive alder falder med 390.000
frem til 2040, vokser antallet af fattige i den samme aldersgruppe alligevel
med 10.000 til cirka 380.000.
Årsagen er, at gruppen af indvandrere med lavere indkomster og flere, der er
uden for arbejdsmarkedet, kommer til at udgøre en større andel af
befolkningen.
I dag har hver femte fattig i den erhvervsaktive alder (18 til 64 år)
indvandrerbaggrund, og om 30-40 år vil næsten hver anden fattig - knap
160.000 i alt - have indvandrerbaggrund.
»Vi får et andet proletariat end det, vi har i dag, og måske har den
fremtidige gruppe af fattige indvandrere også sværere ved at klare sig på
anden vis, end danskere har«, siger Peter Spliid.
Offentligt ansvar
Den offentlige sektor sørger for at omfordele mellem rig og fattig, dels via
beskatningen, dels via overførsler som kontanthjælp.
Og hvis ikke, det var for omfordelingen af indkomster, ville
fattigdomsbilledet se værre ud i fremtiden, påpeger Peter Spliid.
»Der er meget stor forskel på de markedsindkomster, som indvandrere og
danskere henter, og det giver umiddelbart større ulighed fremover. Derfor
kommer de offentlige kasser også til at omfordele indkomsterne i højere grad
end tidligere. Presset på de offentlige kasser bliver større«, siger han.
Omfordelingen af indkomster via de offentlige kasser er samtidig
forklaringen på, at den overordnede forskel mellem rig og fattig i Danmark
stort set kan holdes på et uændret, internationalt set, lavt niveau.
Fattigdomsgrænsen
a.. Der er mange forskellige definitioner af fattigdom. En af de mest kendte
er Verdensbankens absolutte fattigdomsmål, som går på, hvor mange mennesker,
der lever for bare en dollar om dagen. Med det mål er fattigdom især
koncentreret i Afrika og Asien.
a.. Man kan også være fattig i forhold til andre befolkningsgrupper i det
land, man lever i. FN har et relativt fattigdomsbegreb, som udtrykker, hvor
stor en andel af befolkningen, der lever for mindre end 60 procent af den
såkaldte medianindkomst (den midterste indkomst) i samfundet.
a.. I Danmark ligger fattigdomsgrænsen aktuelt på 95.000 kr. i årlig
disponibel indkomst. Det er udgangspunktet for AE's analyse.
link til artiklen:
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=376222
--
OgierLeDanois@hotmail.com
Remember Roncevalles år 778
begin 666 printartikel_.dat
L1TE&.#EA`0`!`/ ``````````"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end