/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Globalisering og Socialdemokraterne.
Fra : Hans J. Jensen


Dato : 18-04-05 22:13

Alle er vist enige om at globaliseringen i fremtiden (vel allerede også i
dag?) betyder at det bliver svært for Danmark at konkurrere på traditionelle
erhverv så som f.eks. skibsbyggeri. Alle er vist(?) også enige om at Danmark
i fremtiden skal satse på at blive bedre ikke billigere. Vi kan ikke
konkurrere på prisen men på kvaliteten. Er det ikke en Fogh's sædvanlige
sætninger: "Når de andre bliver billigere, så skal vi være bedre"?
Specielt fandt jeg jo fra valgkampen ud af at Socialdemokraterne mente de
havde løsningerne på problemerne (eller i hvert fald en vision). Med deres
"Made in Denmark" fortæller de om alle de gode ting de gerne vil. Jeg har
_skimmet_ "Made in Denmark" igennem. og nu undrer jeg mig.

citat:
"Vi må satse massivt på det, vi er bedst
til. Og samtidig få rettet på de svagheder, der
forhindrer os i at høste fuldt udbytte af vores
styrkepositioner."

Det lyder godt men ... hvad ?

citat:
"Vores plan er ganske enkelt at erstatte ord
med handling på alle de punkter, hvor slaget
om fremtidens jobs bliver afgjort."

Jeg har ikke kunne finde meget konkret i programmet (jeg ledte ikke længe).
Altså nogle konkrete ting som løser problemer fra globalisering. Angrib mig
bare for at plukke dårlige citater ud, men jeg synes at sætningerne er et
godt billede på at visionerne om målet er der, men hvilken handlig er det
helt præcist de snakker om? Et emne som jeg synes Soc. rammer godt er
uddannelsesområdet. Jeg kan godt se pointen i at Soc. vil støtte
udannelsesområdet massivt (men er de alle ikke enige omd et?).

citat:
"Når virksomheder
udflager deres produktion til lavtlønslande,
ligger fabriksbygningerne ofte spøgelsesagtige
hen."

Jeg er overbevist om at eksemplerne er mange, men alligevel: kan nogle give
gode eksempler som understøtter ovenstående citat? Går det som regl ikke
alligevel godt? Jeg synes tit(?) man hører om fabrikker som lukker -
lokalsamfundet er i krise - masse arbejdsløshed. Når så TV vender tilbage
nogle år senere, ja så går det faktisk meget godt for de fleste på trods af
de sorte udsigter. Eller hva' ?

citat:
"Derfor skal vi give iværksættere en chance for
at starte ny produktion op i de forladte fabriksbygninger.
Det kan være helt nye og
udefrakommende iværksættere, men det kan
også være tidligere ansatte - herunder ledere,
mellemledere, specialister og teknikere - som
vil forsøge at starte ny nicheproduktion på
basis af den viden og teknologi, som lå i den
lukkede virksomhed. Som fødselshjælper for
sådanne nye iværksættere foreslår vi oprettelse
af en regional udviklingsfond, der drives
med midler fra Hypotekbanken."

Men hvad er løsningen når en virksomhed lukker og fyrer hundrede af ansatte?
Det er vel ikke løsningen at staten skal støtte virksomheden så den bare kan
forsætte med at lave underskud (jeg har en ide om at soc. netop tænker
sådan?) ?

Jeg vil gerne have nogle svar fra nogle socialdemokrater. Jeg har jo
åbenlyst ikke fattet meget af "Made in Denmark"-programmet, eller hva' ? Jeg
erkender med det samme at jeg _ikke_ har læst meget om emnet, og at jeg
generelt udstiller min uvidenhed med dette indlæg, men nu prøver jeg
alligevel.

Mvh. Hans



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177527
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408696
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste