I en tidligere diskussion med Henrik Svendsen påstod jeg, at den kristne
del af befolkningen i Libanon, gjorde klogt i at smile og se glade ud for
Syriens favntag på Libanon. Stik imod alle forventninger valgte oppositionen
med opbakning fra bla. den kristne del af befolkningen, at gøre oprør imod
den syriske besættelse og at anklage besættelsesmagten for at stå bag drabet
på Hariri. Det internationale pres på Syrien har efterfølgende resulteret i
at de syriske tropper i dag er i færd med at trække deres styrker tilbage
til den libanesiske-syriske grænse, men ikke uden følger for de kristne
libanesere. De har som tak for deres insubordination oplevet tre bilbomber
inden for ganske kort tid og en borgerkrig lurer således endnu en gang
faretruende i horisonten i det land, der engang var turismens mekka.
Annan fordømmer bombe i Beirut
http://nyhederne.tv2.dk/article.php?id=2145784
FN's generalsekretær, Kofi Annan, fordømte i dag via en talsmand
bombeangrebet i et overvejende kristent kvarter i Libanons hovedstad Beirut.
"Generalsekretæren er af den opfattelse, at den vold skal standses, og at
libaneserne skal have ret til at bestemme fremtiden for deres eget land fri
for vold og indblanding. Han opfordrer den libanesiske regering til at
handle hurtigt for at forhindre sikkerhedssituationen i at forværres", sagde
Annans talsmand, Fred Eckhard, i en meddelelse.
Jva