Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
28. februar 2005
Nydanskere og diskoteker
DR 1 bragte søndag den 27. februar efter 21-TVavisen et tårepersende indslag
om nydanskere, der afvises ved diskotekerne. En utilpas formand for
erhvervsgrenen kunne ikke mande sig op til at fortælle seerne, hvad
problemet er.
Vi råder bod på manglen ved at lade en forhenværende dørmand selv fortælle
.....
Af Per Bührmann
Jeg startede i 1993 som vagt eller udsmider i noget, der hed SR vagt, og
at arbejde på Boogi Bar (bag Berlingeren) og på Laurits Betjent ved
Christiansborg. På det tidspunkt var der nogen respekt om vores arbejde - og
der var langt mellem nydanskerne, et problem, jeg senere skal vende tilbage
til. Vores firma fik så vagten på Fidusen på Amager, hvor jeg stødte på
bodybuildere, der var på stoffer, sprut og stereoider - en grim cocktail,
som for de fleste på sigt ødelægger deres liv derved, at de bliver fyret på
deres arbejde, kommer i fængsel for vold, og roder sig ind i det kriminelle
miljø på grund af salg af stoffer med gæld til følge.
De optræder ved at tage i byen for at slås med folk, ikke nogle som har
gjort noget. Bare folk, der kommer forbi. Det synes de er sjovt (det gør
politiet og straffeloven ikke), og med de papirer sidder de så fast i
miljøet.
Straffen, som de idømmes, griner de ad. Først senere finder de ud af, at
det er anmærkningerne på straffeattesten, der er den virkelige straf. Det
er interessant at tænke på, hvordan vores straffesystem er skruet sammen.
Senere kom jeg på Aksels Dansebar (i bunden af Scala) og så til Roskilde
på Ritz (nu skriver vi 1995), og det var her, vi så småt begyndte at få
problemer med "nydanskerne", også kaldet anden- og tredje-generations
indvandrere - her efter 2. G.
De kom i flokke på 8-15 stykker. De drak ingenting men sad i et hjørne og
lurede. En konflikt kunne typisk starte således: En 2. G går hen til en dame
og spørger, om de skal danse? Nej tak, siger hun! Derefter er hun "racist",
"luder", "danskersvin", o. s. v. Nu blander dem, hun er sammen med, sig
typisk: Hendes fyr eller en veninde.
De beder 2. G'eren om at gå sin vej, men det vil han ikke. I stedet slår
hans venner nu ring om de 2-3 personer og starter et håndgemæng eller truer
med, at det vanker, når de er udenfor. Jeg har haft personer, der har
siddet og ventet på lukketid med skræk, og så måtte eskorteres ud ad
bagdøren af os eller hjælpes væk af politiet.
Hvis en dørmand så belært af sine erfaringer ikke vil have 2. G'er ind -
måske efter ordre fra bestyreren - så bliver politiet tilkaldt, og en sag
om overtrædelse af § 266 b starter. Men det er ikke nok: De står så udenfor
hele natten og provokerer alt og alle. Når så politiet kommer, er de væk i
10 minutter og så tilbage. Det, der sker, er, at danskerne begynder at gå
andre steder hen. Ejeren kan så leve med, at der kun er små piger på 15-16
år og 2. Ger - og kan så dreje nøglen om efter et år.
En ny trend er det også, hvis du får f. eks. denne besked: Du kan ikke
komme ind her, eller du kan ikke købe mere at drikke i dag - ja så skal
afgørelsen ankes til bestyreren, politiet, justitsministeren, Ekstra
Bladet, dronningen. Ja, alle der gider høre på dig. Også dem, der ikke gider
høre på dig ...
Efter mordet på Rashid Laval i Horsens fik vi skudsikre veste og andet
udstyr, og tonen blev skærpet. Jeg mener, at det er de små straffe, 2. Gerne
får, der blåstempler deres opførsel.
Som afslutning vil jeg sige, at det var blevet for farligt, da jeg
sluttede i 2003: Du var nødt til at have beskyttet adresse, hemmeligt
telefonnummer, køre en omvej på vej hjem eller følges med din kollega ud til
bilen, da det ellers kunne gå rigtig galt. Og det var lønnen ikke til. En
almindelig dørmand fik typisk mellem 120-150 kr. i timen, og da jeg så var
blevet 43 år og havde små børn - ja så besluttede jeg og konen, at den tid
nok var forbi.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
www.dendanskeforening.dk
danskeren@danskeren.dk