Herluf Andersen <herluf@jellingnet.dk> wrote:
> >
> > Kære Herluf Andersen;
> >
> > Vi bliver ikke rige af at stille os i en rundkreds og give hinanden
> > penge. Alle pengene kommer jo fra de offentlige kasser
>
>
> Er der ikke to biler i mange flere hjem nu end for 30 år siden. Og tager
> mange flere ikke på Charterferie to gange årligt nu end for 30 år siden.
> Gjorde de det hvis der var mindre tilbage af lønnen nu efter skat.
Kære Herluf Andersen;
Målt i faste priser er både biler og charterferier blevet meget
billigere og så er der sket reellønsfremgang, også efter skat. Det er
dog stadig et problem for Danmark at skatten på arbejde er så høj. Mange
højtlønnede vil hellere afspadsere end at få deres overtid udbetalt og
ved overenskomsten vil de hellere have mere frihed end mere i løn. Der
er ingen der vil betale 65-70 øre af sidsttjente krone i skat, og så er
momsen og punktafgifterne endda ikke medregnet!
Det bliver Danmark ikke rigere af, tværtimod. Og vellønnde mennesker med
gode kvalifikationer rejser til udlandet. Min lillebror arbejder på 9.
år for Microsoft i Irland, brutto tjener han når man regner alt med lige
omkring 1 mio kr..
Hvis han skulle have det samme udbetalt som han får i Irland, så skulle
han tjene omkring 1,4 mio kr!!! Af samme årsag kommer han ikke hjem
igen.
> .
> Jeg må derfor lige vise dig lidt om væskten i de offentlige udgifter siden
> 1960. I faste 2004 forbrugerpriser var de offentlige udgifter i 1960 på
> 85,18 mia kr i de første 22 år frem til 1982 voksede de til 518,81 mia.
> kr.
> en vækst på 433,63 mia. kr. i 2004 var de vokset til 749,68 en vækst
> på 231,50 det vil sige de første 22 år, hvor der ikke var videre
> flygtninge
> øgedes udgifterne med 87 pct mere end de sidste 22 år med væksten
> af flygtninge og indvandrere.
>
> Men jeg mener det er totalt tåbelig at udskrive skatter, men ikke at have
> offentlige udgifter til pensioner, sundhedsvæsen og uddannelse, men
> til disse udgifter kan pengene blot trykkes. for det eneste det gælder
> om i samfundsøkonomien er at holde balance mellem pengemængde
> og udbud af varer og tjenester. Hvilket vil sige Samfundsøkonomien
> skal baseres på vare og tjenestebalancen, og ikke på en politisk
> finanslov.
>
> MVH
>
> Herluf Andersen
Det er sjovt at du nævner 1982 som år!
Ankers største ødselsår. Lille røde Anker smed om sig med lånte penge
som om de var matadorpenge og af det offentliges udgifter i 1982
udgjorde renter på indenlandsk gæld samt renter og hovedstolsstigninger
på udenlandsk gæld over 100 mia kr.
For finansåret 1983 havde Anker Ødeland budgetteret med et underskud på
74 mia kr på statsbudgettet.
Så galt gik det heldigvis ikke,fordi Anker gav op og vi fik en borgerlig
regering.
--
Three things are certain: Death, taxes and lost data.
Guess which has occurred. -- David Dixon
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/extract