/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Tur til Egypten med børn
Fra : Marianne


Dato : 27-04-05 19:45

Hej

Vi er en familie med 2 børn (5 og 8), som gerne vil en tur til Egypten. Vi
er ikke interesserede i badeferie, men mere i at se noget - pyramiderne
selvfølgelig, men også andet.

Er det realistisk at planlægge en sådan tur, og kan det gøres på egen hånd?
Jeg har haft fat i flere rejsebureauer, men enten tilbyder de badeferier i,
hvad der for mig ser ud som turistreservater, eller også rundrejser, der
næppe er velegnede før børn - vi orker ikke sure miner fra medrejsende, der
helst er børnefri.

mvh
marianne



 
 
Morten Wartou (27-04-2005)
Kommentar
Fra : Morten Wartou


Dato : 27-04-05 20:21

Marianne wrote:
> Vi er en familie med 2 børn (5 og 8), som gerne vil en tur til
> Egypten. Vi er ikke interesserede i badeferie, men mere i at se noget
> - pyramiderne selvfølgelig, men også andet.
> Er det realistisk at planlægge en sådan tur, og kan det gøres på egen
> hånd? Jeg har haft fat i flere rejsebureauer, men enten tilbyder de
> badeferier i, hvad der for mig ser ud som turistreservater, eller
> også rundrejser, der næppe er velegnede før børn - vi orker ikke sure
> miner fra medrejsende, der helst er børnefri.

På med rygsækken. Egypten er ekstremt let at rejse rundt i på egen hånd - og
det koster næsten ingen ting. Er man ikke krævende koster et hotelværelse
ikke mere end 30-40 kroner pr. nat, transport er møgbilligt, mad koster
intet. Planlæg ikke for meget, det bruger man ikke i Egypten. :) Tag tingene
som de kommer, det er også sjovest. Frygt ikke at I ikke kan finde et
hotel - det er intet problem overhovedet. Står man af på en togstation står
der en masse mennesker og fortæller hvor godt lige netop deres hotel er.
Dette er et godt tidspunkt at handle pris. :)

Prøv de offentlige busser (det er ikke altid kun mennesker der rejser med),
servicetaxier (delte taxier) og toget, rejs som Egypterne og oplev.

Jeg kan varmt anbefale jer at købe Lonely Planets Egyptenguide. Læs den
grundigt - der gøres blandt andet opmærksom på de almindeligste "scams"
turistjægerne benytter sig af. Jeg føler mig væsentligt mere tryg i Egypten
end i f.eks. København, så frygt intet farligt - men da egypterne er et
fattigt folkefærd vil de naturligvis gerne have del i turisternes relative
rigdom, det er dog ikke røverier og tyveri det drejer sig om, men diverse
metoder til at lokke turisterne ind i deres butikker med ligegyldigt
skrammel.

Det snedige ved Egypten er at der er to rejseretninger. Op ad nilen eller
ned ad nilen. Ikke så meget pjat. Det er naturligvis lidt mere komplekst i
nildeltaet, men det besøger man som regel kun hvis man har masser af tid -
jeg kan dog sagtens anbefale det, hvis man vil opleve steder uden
"turistjægere".

Bør bl.a. ses:

Det ægyptologiske museum i Kairo
Citadellet i Kairo
Pyramiderne, både i Giza og Sakkhara, evt. også Meidun.
Luxor - vestbredden med kongernes dal, dronningernes dal, Hatshepsuts
tempel. Karnak og Luxor tempel på østbredden. Og meget, meget mere. Hyr evt.
en taxi for en dag og kør rundt, eller tag en guidet tur - kan købes ved
alle hoteller, men er knap så spændende som at gøre det på egen hånd.
Aswan - tag en dagstur til de fantastiske templer hugget ud i et bjerg
(hugget ud og flyttet et godt stykke opad da Aswan-dæmningen blev bygget) i
Abu Simbel. På denne tur besøger man som regel også nogle glimrende templer
på vejen, jeg husker ej navnene.

Læs i Lonely Planet og bliv inspireret til mere.

Har I ikke været i tredjeverdenslande før, kan I godt begynde at forberede
jer på et kulturchok - men det er sundt og godt. :)


--
Med venlig hilsen,

Morten Wartou



Mette (27-04-2005)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 27-04-05 22:51


"Marianne" <handelfjerndette@lundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:426fddb6$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi er en familie med 2 børn (5 og 8), som gerne vil en tur til Egypten. Vi
> er ikke interesserede i badeferie, men mere i at se noget - pyramiderne
> selvfølgelig, men også andet.

Jeg må sige, at I er modige Jeg var i Egypten sidste år med min kæreste,
hvor vi tog på nogle lange ture til Cairo og Luxor - og det er ikke en
oplevelse jeg vil byde min 6årige datter - det ville blive for hårdt. Så i
år, når hun skal med, så bliver det ren badeferie i samme by som sidst og
pyramider, når hun bliver lidt større.

Nu kender jeg ikke dine børn, men det kan godt være hårdt og ikke så
spændende for en femårig af være så kulturel - men det kommer meget an på
barnet og familievaner generelt. Min datter ville nok hurtigt miste ævred i
varmen. Man kan nemlig ikke gå så langt, når det bager ned med 45 grader i
skyggen...

Jeg vil gerne dele pyramider osv med min datter, men vil gerne sikre mig, at
det bliver en oplevelse hun kan få ordentligt glæde af. Og det tror jeg ikke
hun vil kunne som 6-årig. Men igen - det kommer an på hvad man ellers
normalt laver med sine børn til hverdag og i ferier.
Men alligevel mener jeg, at en ferie også skal være på børnenes præmisser og
en femårig ville nok sætte pris på en strand en gang i mellem - når man nu
alligevel er i de varme lande



hedegaard (28-04-2005)
Kommentar
Fra : hedegaard


Dato : 28-04-05 19:23

Hej Mette
Jeg har selv rejst rundt i Egypten med rygsæk og jeg ville ALDRIG byde mine
børn at skulle på kulturel ferie i Egypten og rejse rundt på egen hånd.
Kulturen er meget anderledes og Cairo er en by med 20 milioner mennesker.
Det i sig selv er noget af en mundfuld, men med Egypternes sans for trafik
og infrastruktur synes jeg det ville være en gyser. Risikoen for at blive
syg af maden og vandet dernede er også temmelig stor når man rejser udenfor
"turistområderne" - og læge- samt hospitalstandard er altså ikke noget at
råbe hurra for.

Dog vil jeg varmt anbefale at tage på badeferie i Egypten med ungerne - vi
er selv lige kommet hjem fra Det Røde hav med vores unger på 2 og 5. Det var
herligt! Og ja, området var præget af turisme, men med små børn er det at
fortrække frem for de kaotiske tilstande der præger dette alligevel meget
skønne og spændende land

VH Tina



Mette (28-04-2005)
Kommentar
Fra : Mette


Dato : 28-04-05 21:52


"hedegaard" <hedegaard@FJERNMIGchristiansen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:42712a0f$0$671$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Dog vil jeg varmt anbefale at tage på badeferie i Egypten med ungerne - vi
> er selv lige kommet hjem fra Det Røde hav med vores unger på 2 og 5. Det
var
> herligt! Og ja, området var præget af turisme, men med små børn er det at
> fortrække frem for de kaotiske tilstande der præger dette alligevel meget
> skønne og spændende land

Ja, det er for lækkert i Egypten - derfor skulle vi bare derned igen. Vi
skal til Hurghada - igen - og bo på et kæmpe resort. Super turistet, men vi
tager jo netop på ferie for at kunne bo som konger og dronninger ud til
vandet i en uge. Det skal jo være lidt anderledes end derhjemme. Og det vil
helt sikkert falde i den unge dames smag.



Marianne (30-04-2005)
Kommentar
Fra : Marianne


Dato : 30-04-05 15:27

Tak for jeres svar. Jo, vores børn er både vant til storbyferier og en vis
dosis kultur, men pga mylderet vil vi måske nok overveje at vente et par år.
Jeg har rejst i tredjeverdenslande med rygsæk og i store træk følt mig tryg,
men der rejste jeg alene. Nu med to børn at passe (og noget ældre), så er
jeg knap så modig.

Jeg vil nu helt sikkert læse den bog, Morten anbefaler!

mvh
marianne



Tove Soelberg (29-04-2005)
Kommentar
Fra : Tove Soelberg


Dato : 29-04-05 21:36


"Marianne" <handelfjerndette@lundbak.dk> skrev i en meddelelse
news:426fddb6$0$167$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej
>
> Vi er en familie med 2 børn (5 og 8), som gerne vil en tur til Egypten. Vi
> er ikke interesserede i badeferie, men mere i at se noget - pyramiderne
> selvfølgelig, men også andet.
>
> Er det realistisk at planlægge en sådan tur, og kan det gøres på egen
hånd?
> Jeg har haft fat i flere rejsebureauer, men enten tilbyder de badeferier
i,
> hvad der for mig ser ud som turistreservater, eller også rundrejser, der
> næppe er velegnede før børn - vi orker ikke sure miner fra medrejsende,
der
> helst er børnefri.
>
> mvh
> marianne
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste