"> Jeg skal til Australien, og vil godt se bare en brøkdel af landet.
> Mit udgangspunkt er Sydney - jeg har ca 15-18 dage til at få set lidt af
> landet, inden jeg tager retur til Sydney.
>
> Gode råd ønskes - Hvordan kommer man bedst rundt og får set en masse?
> (evt.ved rundrejser ved bus/tog og hvad der ellers er). Jeg er rimelig
> fleksibel mht. hvilken vej jeg skal drage - det vigtigste er at jeg får
> fantastiske oplevelser
Har været i Australien to gange af henholdsvis 2 og 3 mdr. varighed, og vil
gerne komme med nogle af mine synspunkter
Hvis du er til lækre strande, fantastisk dykning eller snorkling og tropisk
klima, så er Queensland et must. Et 3-dages cruise på The Whitsundays og
nogle dage på Great Barrier Reef fra f.eks. Cairns er to fantastiske
oplevelser!!! Det er som taget ud af Bounty reklamen og du ser en fantastisk
verden under havoverfladen!!
Så ville jeg nok vælge at tage på en "safaritur" til Kakadoo National Park i
Northern Territory (men det kommer an på, hvilken tid af året du rejser på).
Her vil du se fantastisk storslået natur og dyreliv og få mulighed for at
bade i nogle lækre søer/vandfald!
Når du skal være væk i så kort tid, ville jeg nok vælge at flyve mellem de
forskellige steder, hvis økonomien er til det. Ellers kører
Greyhoundbusserne mange gange om dagen, og det er meget pålideligt! Men tænk
på at det er enorme afstande vi snakker om i Australien - fra f.eks. Sydney
til Cairns er der ca. 3000 km og det samme gælder fra Cairns til Darwin
(måske er der endda 3500 km).
Spørg endelig igen (også gerne maile direkte) hvis du har flere spørgsmål
Hilsen en stor
Aussie-fan!!!