|
| Aftalebrud - uretmæssigt krav om godtgø Fra : Sebastian Nielsen |
Dato : 17-02-05 18:15 |
|
Hej gruppe,
En gruppe datamatikerstuderende indgår (som en del af deres uddannelse)
en aftale med en virksomhed om at den stiller en opgave, som de
studerende skal forsøge at løse med et computerprogram.
Det gøres klart for virksomheden at projektet ikke med sikkerhed munder
ud i noget brugbart, ligesom virksomheden frivilligt går med til at
hjælpe gruppen med at stille opgaven, komme med kommentarer og teste -
altså mod at få en kopi og ret til at bruge programmet, hvis det bliver
køreklart.
Aftalen er mundtlig, og der findes intet på skrift.
Imidlertid vælger gruppen at bryde samarbejdet med virksomheden, da den
bla. fyrer gruppens primære kontaktperson og chefen pludselig melder ud
af han ikke kan kontaktes i 4 uger.
Da virksomheden får besked, resulterer det i et krav om betaling
(10.000,-) for det møde og de samtaler om projektet, gruppen har haft
med virksomheden - ellers vil virksomheden hive gruppen i retten, og
truer med advokat og bål og brand.
Kan virksomheden få medhold? De forsøger at ændre den mundtlige aftale
om total frivillighed, til pludselig at omfatte godtgørelse for brugt
tid og godtgørelse for mistede rettigheder til programmet (som aldrig
har skullet tilfalde virksomheden i første omgang) - selvom den
oprindelige aftale var, at virksomheden var med på chancen for at de fik
et brugbart, skræddersyet program gratis.
Og ja, jeg er en af datamatikerne :)
Det virker fuldstændigt absurd på mig at de skulle kunne komme med nye
krav om godtgørelse, når det ikke var en del af aftalen oprindeligt og
når de gik med frivilligt med en viden om at intet var sikkert???
Håber I kan fastslå hvem der har ret.
Mvh.
Sebastian
| |
Sebastian Nielsen (17-02-2005)
| Kommentar Fra : Sebastian Nielsen |
Dato : 17-02-05 18:23 |
|
Jeg glemte at tilføje, at virksomheden stadig får en kopi af programmet
såfremt det bliver køreklart - og er blevet gjort opmærksom på det flere
gange.
/ Sebastian
| |
Henning Makholm (17-02-2005)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 17-02-05 18:58 |
|
Scripsit Sebastian Nielsen <sebastian@tidstil.dk>
> Da virksomheden får besked, resulterer det i et krav om betaling
> (10.000,-) for det møde og de samtaler om projektet, gruppen har haft
> med virksomheden - ellers vil virksomheden hive gruppen i retten, og
> truer med advokat og bål og brand.
> Kan virksomheden få medhold?
Kun hvis den kan overbevise retten om at forhistorien er væsentlig
anderledes end hvad du har beskrevet her.
Jeres uddannelsessted vil sandsynligvis kunne være behjælpelig med
juridisk bistand hvis virksomheden gør alvor af sine trusler (det gør
de færreste der i et øjebliks ophidselse truer med retssager) - de har
ikke interesse i at skræmme deres studerende væk fra en praktikordning
som sikkert normalt er meget givende for de studerende.
Snak med jeres studie- eller projektvejleder før der sker mere i sagen.
--
Henning Makholm "I ... I have to return some videos."
| |
Sebastian Nielsen (17-02-2005)
| Kommentar Fra : Sebastian Nielsen |
Dato : 17-02-05 19:05 |
|
Henning Makholm wrote:
*SNIP*
> Snak med jeres studie- eller projektvejleder før der sker mere i sagen.
>
Hej Henning, tak for svaret.
Det gør vi straks vinterferien er ovre, på Mandag.
Jeg er dybt rystet i min grundvold over at manden kan mene det...
/ Sebastian
| |
|
|