"Tommy Nielsen" <tommynielsen77@*REMOVE*webspeed.dk> skrev i en
meddelelse news:42109a9b$0$267$edfadb0f@dread11.news.tele.dk
> 40 kroner er forholdsvis meget for en øl, synes jeg. Det er ikke desto
> mindre hvad carlsberg tager for deres 0,7 liters ale m.v. i de store
> supermarkeder. Er der noget ved produktionsmetoden ved den serie af
> øl, der gør, at de bliver så dyre?
Både ja og nej. Øllene bliver angiveligt brygget i meget begrænsede mængder
og sælges kun fra et begrænset antal forhandlere. Desuden benyttes
overgøæring, der er en noget dyrere produktionsmetode. Jeg har nu mere
Carlsberg mistænkt for at udnytte, at vi danskere råber på godt,
danskproduceret øl, så Semper Ardens-serien skal nok tale til øl-snobben i
os.
Carlsberg har garanteret vurderet, at de kan tjene flere penge på at sælge
få Semper Ardens til en horribel pris, i stedet for at skrotte produktionen
af alt deres skodøl og så holde sig til at lave kvalitetsøl, der er til at
betale. Jeg vil tro, Carlsberg kunne sælge Semper Ardens-øl for under 20
kroner flasken, hvis de havde interesse i, at flere skulle lære det gode øl
at kende. Deres marketingsafdeling har garanteret vurderet, det ikke kan
betale sig, men nu har Carlsberg jo ikke just ry for at være længst fremme i
skoene, når de vurderer markedet og efterspørgslen.
Så længe vi har det urimelige pantsystem i Danmark, skal Carlsberg bare
matche de høje priser på udenlandsk kvalitetsøl, der sjovt nok også koster
lige omkring 40 kroner for 70-75 cl. Carlsberg har store interesser i at
bibeholde dette pantsystem, da det favoriserer monopolet ud over alle
grænser.
Det er mit håb, at de tyske grænsebutikker snart begynder at føre godt tysk
og belgisk øl, så vi kan tanke op syd for grænsen, og på den måde vise
regering og Carlsberg, at tiderne er til lidt nytænkning. Som det er nu, kan
man kun købe billig, dansk skodøl samt enkelte gode tyske mærker (herunder
Erdinger Weissbier, som jeg personligt sætter meget stor pris på) i
grænsebutikkerne. Jeg må derfor betale mine øl i dyre domme i ISO og Føtex,
og så ellers fylde bilen faretruende op, når jeg engang imellem kører
igennem Belgien
Må jeg afslutningsvis slå et stort slag for Bryggeriet Vestfyen, der er
begyndt at producere fremragende, overgærede øl, som de sælger til yderst
rimelige priser i Aldi. Dét er vejen frem. Derudover er Vestfyens skodøl
(læs=pilsner) fuldt ud på højde med det, Carlsberg producerer, så køb alt
jeres dagligdagsøl i Aldi, hvis I har mulighed for det. Lad os give Vestfyen
incitament til at fortsætte de gode takter.
--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - My photo diary (Last updated 02/09/05)
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - My photo gallery