Hejsa
Jeg brugte selv perioden fra 6. januar til 25. maj 2004 i Californien (da
min kæreste var derovre på dette tidspunkt).. Så hvis der er noget specielt
du vil vide, så bare send en mail eller skriv her i gruppen.. Jeg havde
Lonely Planets Californien bog som guide - og den er virkelig
anbefalelsesværdig som Pernille og Kennet også nævner. Mange siger at
Yosemite ikke er et besøg værd da det minder om Norge. Jeg har aldrig været
i Norge, men var MEGET betaget af Yosemite - kan helt klart anbefales.
Ligeledes synes jeg at Muir Woods kan anbefales, det ligger lidt nord for
San Francisco (og du kan passende tage turen over Golden Gate når du
alligevel skal derop..). Vi var i Muir Woods den første weekend i marts, og
det var en helt fantastisk oplevelse, dejlig anderledes skov og rigtig flot
natur hvis man kan lide den slags! :) En tur til Mendocino kan også
anbefales, en lille hyggelig lidt gammeldags by ved kysten ligeledes med
fantastisk natur.
San Francisco er en af de absolut bedste byer jeg har været i, jeg kan
rigtig godt lide måden folk er på.. Og ja, jeg synes rigtig godt om byen!
Kan umiddelbart ikke forklare hvorfor, der er bare et eller andet ved den..
Los Angeles er stor, og meget mere er der vist ikke at sige til det. Jeg
syntes dog at Disney Land var noget af en oplevelse. Ligeledes var vi inde
at se Dr Phil da det var det eneste show vi umiddelbart kunne få billetter
til.. Men igen noget af en oplevelse!
Jeg har dog ikke været i hverken Zion eller Bryce - men fortryder lidt at vi
aldrig nåede Bryce.. Men der var ikke så meget tid som man kunne forestille
sig. Vi boede i Sacramento, og var nødt til at køre ud derfra på nogle "små"
planlagte ture.. Disse skulle korrigeres med arbejde og hvad ved jeg.. Men
alt i alt en fantastisk oplevelse! :)
Det er svært at remse alle ens oplevelser op, så tit er det så meget nemmere
hvis der bliver spurgt! :) Der er så meget jeg synes godt om ved den del af
USA, og jeg kan dårligt nok vente til jeg en dag skal tilbage! :)
Med venligste hilsener
Jesper Christiansen
"Kennet og Pernille" <anonym@mail.dk> wrote in message
news:42112b97$0$33684$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Ida" <ida@ihatespammers.dk> skrev i en meddelelse
> news:_s4Qd.100061$Vf.3892287@news000.worldonline.dk...
>> Hej
>>
>> Jeg skal til USA vestkyst til sommer - 3 uger, San Francisco og skal køre
>> rundt derfra.
>>
>> Jeg har tænk på Yellowstone og Las Vegas , Gran Canyon, Zion og Bruce.
>>
>> Men er der et sted hvor jeg kan finde turforslag, rejseruter eller andet
>> ?
>>
>> Der er bøger om Californien men hvor finder jeg nogle om seværdigheder i
>> det vestlige USA:
>>
>
> Hej
>
> Lonelyplanet er altid god. Specielt hvis du ikke har planlagt alt
> hjemmefra. Vi har taget turen i 2000 (og San Francisco igen i 2002). På
> godt 17 dage tog vi turen SF-LA-Grand Canyon-Las Vegas-Sacramento.
> Fremragende tur!! Sæt god tid af til SF men ikke så meget til LA. Vi tog
> derefter toget til Denver og var i Colorado en uge, før vi sluttede af med
> 3 dage i Chicago. Bortset fra, at det regnede fra 3. inning i Denver, da
> vi så Rockies mod Oakland "A´s", så var det helt perfekt. Læs mere på
> vores hjemmeside
>
http://www.pernille-kennet.dk/Rejsebeskrivelser/usa_2000.htm
>
> Som du vil se, var vi ikke i Zion eller Bruce (i hvert fald ikke med
> vilje). Hvis du starter i SF og slutter i f.eks. Sacramento kan du spare
> en hel uges billeje. Det kan dog godt være, at flybilletten ud af
> Sacramento æder besparelsen op.
>
> Endelig vil jeg kraftigt anbefale dig, at søge ældre indlæg i denne
> gruppe. Dit emne dukker op hver 2-3 måned, og der er altid mange meget
> kvalificerede svar!
>
> God tur
>
> Kennet
> ---------------
> og hvor går turen hen næste gang ??
> se det på
www.pernille-kennet.dk
>