I går kunne man se Københavns kulturborgmester Martin Geertsen gå til
angreb på Venstres partitop, i en nådesløb kamp om hvem der skal vinde
posten som Venstres folketingsmedlem i Søndre Storkreds.
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=535854/
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=535844/
Det er naturligvis for en udenforstående svært at udtale sig om, hvad
der rent faktisk er sket, men det er dog et faktum at Venstres to
borgmestre i Københavns kommune meget gerne vil have et dobbeltmandat,
så de kan fortsætte som borgmestere i København, samtidig med at de gør
en politisk karrière i folketinget. At de skulle kunne overkomme begge
ting, må forekomme tvivlsomt. Samtidig vides det med sikkerhed, at deres
fælles kampagneleder {de er opstillet i forskellige storkredse; lad os
håbe at disse storkredse snart sløjfes} har udspredt ondsindede rygter
mod Jens Rohde, for at fremme Geertsens og Pinds egen sag, så mon ikke
det er det samme der er tilfældet her? Partiskadelig virksomhed er det i
hvert fald; loyalitet synes ikke at være et ord der står i deres ordbog.
Jens Rohde er Venstres politiske ordfører, og spås en stor fremtid i
partiet. Han er valgt i Jylland, men røg uklar med sit bagland der, da
han 1) boykottede gudstjenesten i Christiansborg Slotskirke i
forbindelse med folketinget åbning; der var en indremissionsk præst og
2) offentligt bakkede statsministeren op og støttede vielse af to
personer af samme køn i kirken.
Lad os håbe på at Jens Rohde bliver valgt i Søndre Storkreds; jeg bor
selv i Østre Storkreds, og bortset fra at jeg ikke har tænkt mig at
stemme på Venstre, kan jeg altså slet ikke stemme på ham. Martin
Geertsen har jeg hidtil ikke haft noget særligt forhold til; Københavns
kommune er generelt så stor, at man helt ulig Ishøj med kun 20.000
indbyggere ikke får noget forhold til kommunalpolitikerne, med
undtagelse af en ung højreliberal brushane som Søren Pind, der i årevis
har villet være kalif i stedet for kaliffen, Kramer, og som med den
stedfundne stærke højredrejning i Det radikale Venstre, og sin positive
holdning til bygningen af en stormoské i byen, nok burde søge derover.
--
Per Erik Rønne