"Frank Løkkegaard" <fl@net.dialog.dk> skrev i en meddelelse
news:fc.0073fb6b06bb446f0073fb6b06bb446f.6bb4690@net.dialog.dk...
>
http://www.spinnesiden.dk/talfusk.php
> Lidt om ledighedstallene - der jo er ganske interessante i denne tid
Det viser jo bare, hvor svært det kan være at diskutere absolute
talstørrelser.
Hvorvidt det er 17.000, 14.000 eller 10.000 som er kommet i beskæftigelse
det seneste år kan altid diskuteres. Hvad der derimod er indiskutabelt er at
VK-regeringen har iværksat beskæftigelsesfremmende tiltag, senest i form af
forårspakken, som har vendt den negative beskæftigelsesudvikling.
Prøv at se hvad det økonomiske råd skrev den 7.6.2004 i den forbindelse,
(uddrag);
"Vores kritik af regeringens skatte- og finanspolitik skyldes to forhold.
For det første mener vi ikke, at det var nødvendigt at fremrykke de allerede
vedtagne skattelettelser, eftersom opsvinget i dansk økonomi allerede er
startet. Med fremrykningen risikerer man at sætte så meget fart på
opsvinget, at det kan blive nødvendigt at træde på bremsen igen. I den
forbindelse skal man huske på, at regeringen med sit skattestop har afskåret
sig fra at kunne stramme finanspolitikken via skatterne. Dermed er man nødt
til at føre en mere forsigtig finanspolitik. Det er også værd at bemærke, at
regeringens egne økonomer i den seneste Økonomiske Redegørelse fra
Finansministeriet forudser, at ledigheden allerede ved udgangen af 2005 vil
komme ned under det såkaldte strukturelle niveau, dvs. det ledighedsniveau,
hvor inflationen begynder at accelerere".
http://www.dors.dk/artikler/dors196.htm
Med andre ord det økonomiske råd mener at VK-regeringen i 04 fører en alt
for ekspansiv finanspolitik (til gavn for beskæftigelsen) og maner i stedet
til tilbageholdenhed!
Det er en lidt anden fremstilling end den man oplever i medierne i disse
valgtider.
JvA