I dagens BT kan man i Erik Meier Carlsen leder på:
http://www.bt.dk/leder:aid=335704/
læse at han ser en fare ved at VK-regeringen efter valget får en
alternativ flertalsmulighed med Det radikale Venstre {samtidig med at
han bibeholder flertalsmuligheden med DF}. Som bekendt er De Radikale
blevet økonomisk højreliberale, som gerne ser »velfærdsreformer« i form
af markant lavere overførselsindkomster, samtidig med at de i
udlændingepolitikken er havnet på venstrefløjen, der jo i det spørgsmål
definerer sig som positiv over for det politisk-religiøse system islam,
hvis tilhængere opfattes som underdogs.
Erik Meier Carlsen frygter at det kan få de højreliberale i
regeringspartierne, dem der lægger vægt på kernevælgerne, til at få vind
i sejlene. Hvorved Socialdemokratiet under Frank Jensen vil vinde valget
i 2008 eller 2009.
===
Spændingen er flyttet fra OM Fogh vinder, til HVORDAN Fogh vinder.
Bevarer han sit flertal med Dansk Folkeparti - uden at få andre
realistiske flertalsmuligheder til sin rådighed - synes han at kunne
fortsætte med at udspille Socialdemokraterne og konsolidere sit styre.
Men får han også en flertalsmulighed med de radikale - og de seneste
målinger har bragt det indenfor rækkevidde - kan han for alvor få
problemer. Så kan Foghs borgerlige bagland kræve mere borgerlig liberal
politik og Fogh ikke blot basere sig på Kjærsgaard. Det kan betyde
begyndelsen på afslutningen på en af de mest succesrige karrierer i
dansk politik.
===
Ja, en Thorkild Poulsen må være begejstret for flertalsmuligheden VKR,
kombineret med flertalsmuligheden VKO. Fogh har dog stadig lovet
vælgerne, at »velfærdsreformer« først kan træde i kraft efter næste valg
igen, og kun vil kunne gennemføres i samarbejde med Socialdemokratiet,
og dettes næste formand Frank Jensen {ja, formandsspørgsmålet har han
naturligvis ikke udtalt sig om

}.
--
Per Erik Rønne