Døende mand sladrer gerne
Nu 58 år efter offentliggøres omsider psykiater-interviews med de mange
top-nazier der henrettedes udfra lov med tilbagevirkende kraft i Nyrnberg
1946.Også en del frikendtes udtalelser er refereret. Gyldendal-udgivelse -
fed videnskabelig sag
Det fremgår tydeligt, at staklerne var præparerer til at tro, at de måske
kunne slippe for galgen ved at erkende systemets kæmpeskyld -
jødeudryddelser som de ingen viden havde haft om 1939-45, og som de nu døde
Himmler, Hitler og Goebbels kunne gøres eneansvarlige for, og ved at
erkende alt som sandsynligt eller nu-bevist håbede de på lav straf.
At de allierede ikke var gentlemen, men gerne sparkede på folk, der lå ned,
vidste de fra russernes folkemord i ØstPreussen fornylig og ved
Nyrnberg-retssagen fik russerne lov til uimodsagt at tørre Katyn-massakren
af på Hitler som wehrmachtsudåd!!!
Vil man have noget bevist med vidneudsagn fra både anklagede og fra
forsvarers vidner, så er dette en smart metode.
Interviewbogen "Nürnberg-interviewene" af den nu afdøde psykiater Leon
Goldensohn giver indsigt i myters opståen og det umulige i at rokke ved
vanetænkning, der ikke er baseret på noget mur og nagelfast.
Den dygtigst-illoyale , Albert Speer, slap for galgen ved at opdigte
utrolige hændelser. Han havde selv stået for arbejdslejrenes extreme
udnyttelse af arbejdskraften under den extreme krigsafslutning, og var måske
den eneste, der burde have haft en hård straf.
At hænge ligegyldige propagandister so Julius Streicher, en
papirnusser-udenrigsminister som Ribbentropf, og fly-strateg og kunstsamler
Goering(der gjorde selvmord få timer før hængning) er helt absurd. Goering
havde klart modarbejdet hårdhed mod jøderne.
Nogle valg af dødsstraf var klart begrundet i at dødmandsladrerikke, og
topfolk ville med troværdighed kunne modsige holocaust-myter, hvis de efter
løsladelse fra internationalt Berlinfængsel kom i talkshow eller upartiske
forsker-hænder.
Men at døende mand gerne sladrer om venners udåd og gerne lyver for at række
ud efter et halmstrå og ikke drukne - det er velkendt og gjaldt alle.
Og dem man ikke kunne få til at danse efter sin pibe, undlod man at spørge
om det, de kunne modsige.
Der er - som vedr alt fra Nürnberg Militær Tribunalet - grove modsigelser i
denne bog i forhold til senere historieskrivning. Så det er ret smart at man
først udsender bogen efter at forfatteren er død, så ikke han kan forhøres
om sine løgne/"misforståelser".
|