Mads Lie Jensen wrote:
> "Et par meter højt og en meter bredt" - det passer ikke helt godt
> sammen.
Det gør nu heller ikke noget hvis det bliver 1½ m bredt.
> Jeg tænkte lidt på surbær, den er rimelig opret og bliver næppe over
> en meter bred. Men den bliver til gengæld heller ikke mere end ca. 1,5
> meter høj.
Det er lige i underkanten. Mellem 1,8 og 2 meter skal det altså blive.
> Men jeg vil da gerne lige skyde ind, at i skal passe på ikke at blande
> for meget forskelligt. Så smalt et stykke bliver meget nemt noget
> forfærdeligt rodet noget på den måde.
Det vil vi tænke på.
> Hvad der vil være godt kommer jo også an på stedet - hvad der er i
> forvejen, hvilken jord der er, hvor meget plads til bygninger, hvor
> meget lys osv.
God fed muldjord. Der er ingen bygninger tættere end fire-fem på skellet, så
der skulle være lys nok.
> Det er rimelig svært at komme med gode, kvalificerede bud, uden at
> have set det. Hvis du kunne fikse et billede af stedet ville det
> måske være lettere.
Det kan først blive i weekenden. I øjeblikket er det mørkt når jeg kører og
mørkt når jeg kommer hjem ;-(
> Ligegyldigt hvad i vælger,så vil det heller ikke være 100%
> vedligeholdelsesfrit.
Det er heller ikke nødvendigt, bare det ikke skal klippes som en hæk. Vi
forstiller os noget der kan beskæres sådan lidt groft ind i mellem og så det
beholder et naturligt udseende. Det der med en liguster der skal klippes
efter en snor er altså lidt træls
Men faktisk er det mest naboerne der er kede af klippe- og beskære-arbejdet.
De er ved at være lidt ældre og har ikke kræfter til det.
> Den med pilehegnet lyder i mine ører som en god
> mulighed. Det er smalt, det er flot, det er relativt billigt. Men så
> vidt jeg har forstået bør man klippe alle sidegrene af en gang om
> året, i vintertiden, for at bevare det ternede mønster. (Det er
> muligvis noget jeg har misforstået). Men selv en gang beskæring om
> vinteren er i mine øjne ikke slemt, hvis man da ikke er bange for at
> bruge en beskæresaks og man derved bliver ved med at have noget der
> ser ordentligt ud.
Vi overvejer pilehegnet, men vil hellere have noget med et lidt
vildere/naturligt udseende.
Mvh,
Mads & Astrid.