> Hejsa.
>
> Vi har nu fået en ny lille killing, og er kommet til at diskutere med 
> nogle af vore venner om hvorvidt/hvornår/hvorfor man kastrerer en hankat 
> som vores. Den gamle vi havde (en tilløber) var ikke kastreret og jagtede 
> da godt nok hunde (!) og andre katte ud af sit territorie, men han 
> strintede aldrig indenfor, ja han gik sådan set helt uden for matrikelen 
> når han skulle lave "stort", derfor spørgsmålet.
>
> Personligt synes jeg jo ikke man behøver, med mindre der er en grund - men 
> ok, det er måske en "mandeting" 
 
>
> Mvh
>
> Jesper.
Kære MAND ! 
 
Du får lige et lille udsnit af en vejledning jeg skrev omkring katte:
Neutralisering af katte.
"Det samlede antal af herreløse katte, der aflives årligt må derfor antages 
at være væsentligt højere - op mod 20.000 anses af praktiserende dyrlæger 
ikke for urealistisk"
Det er en lille del af den rapport som Det Dyreetiske Råd udkom med I år 
2004.  (kilde: 
http://www.jm.dk/pdf/udtalelse-om-katte.pdf)
20.000 overskudskatte om året i et velfærdssamfund som Danmark er efter min 
mening alt alt for meget og fuldstændig urimeligt overfor dyrene. Hvorfor 
sættes alle disse liv til verden, når der er ingen, der gider tage sig af 
dem?
<snip lidt om pådrættere>
Hvis man lader sin kat rende frit uden at være neutraliseret, så bidrager 
man til alle de killinger der kommer til verden uden at have et hjem. Det er 
simpelthen uansvarligt bare at lade stå til, og det gælder uanset om man har 
hankatten eller hunkatten. Der skal to til, og de er lige gode om det.
Eneste måde at begrænse antallet er overskudskatte er, at vi hver især tager 
ansvar for vores husdyrhold og ikke bidrager til denne masseproduktion. 
Neutraliser kattene eller hold dem hjemme og hjælp med at indfange halvvilde 
katte, der går for lud og koldt vand, få dem neutraliseret og genudsat eller 
aflivet.
En hunkat får sin første løbetid omkring 6-12 måneders alderen afhængig af 
race og årstid. Hankatte bliver kønsmodne omkring 6-10 måneders alderen. 
Nogle er så lidt længere om at fange teknikken J
At have en hunkat i løbetid kræver virkelig en stor tålmodighed. Man 
forestiller sig ikke, hvor meget larm der kan komme ud af det, før man har 
oplevet det. Og når man har oplevet det, så tror man ikke det kan overgås af 
nogle. Men jow, det kan det faktisk!
En fertil hankat der har fået færden af en hunkat i løbetid, han overgår 
spektaklerne med flere længder.
De fleste hankatte får kun en tanke i hovedet, når de bliver kønsmodne og 
det er at forplante sig. De fleste ynder at kalde på damerne på alle 
tidspunkter af døgnet og afsætte duftmærker, så hun kan finde vej og de 
andre hankatte ved at han er der og er KLAR !!. Lugten af en hankats 
strinten er ubeskrivelig og skal opleves. Har man en fertil 
(=ikke-kastreret) hankat, så skal man betragte sig som heldig, hvis han ikke 
afmærker sit område efter bedste katte-evne.
Hunkatte kan man få p-piller til hos dyrlægen, så kommer de ikke i løbetid. 
Men det er et rigtig dårligt ide, hvis det er over en længere periode. De 
p-piller man giver katte, er de samme som man udviklede til mennesker for 
mange år siden. Der er ikke forsket meget i at producere noget nyt og bedre 
til kattene siden.
Man giver hunkatten en om ugen, og det er en ret høj dosis. Det siger sig 
selv, at det for mange hunkatte giver hormonelle svingninger. P-piller får 
ofte skylden for kræft, cyster og livmoderbetændelse. Desværre er det et 
nødvendigt onde for mange opdrættere, men for en kælekat som ikke skal 
bruges til avl er p-piller en dårlig løsning. Vi opdrættere prøver at 
begrænse brugen af p-piller til et minimum.
Den absolut bedste løsning er at neutralisere katten. For hankatten er det 
et ret lille indgreb, hvor testiklerne fjernes. Indgrebet er så lille at det 
ikke engang syes sammen. Hunkattens indgreb er lidt mere kompliceret, da man 
fjerner æggestokke eller æggestokke og livmoder. Begge metoder er lige gode 
og anerkendte. Indgrebet foretager dyrlægerne mange gange om året og er 
dygtige til det. Kattene kommer sig hurtigt over det, er ofte på benene og 
friske dagen efter.
Prisen for neutralisering af en hunkat er ca 1100-1300 kr og for en hankat 
ca 700-900 kr incl øremærkning. Priserne er forskelligt fra dyrlæge til 
dyrlæge og forskelligt rundt i landet. I forhold til de omkostninger man har 
hele kattens liv, er det en lille post og jo kun en gang det skal betales.
.... håber der var lidt argumenter til dig 
 
Hilsen Nina