"Maria og Benny Lauritzen" <benny.lauritzenKATTE@BAKKEparadis.dk> wrote in 
message news:41d120d3644e4@nerdgirl.dk...
> Da det er første gang jeg har en kat som jeg desuden har fundet, så har
> jeg bare valgt den dyrlæge som den forrige ejer til Carsten havde.
>
> Men jeg tror bare at han ( den tidligere ejer)har valgt den der er
> tættest på så jeg er lidt betænkelig. De virker søde og det så da også
> ud til at Carsten var glad for hende. Men hvad skal man egentlig se på
> for at vide om det er en god dyrlæge? er der nogen der har erfaring( det
> er jeg sikker på der er) eller nogle der har nogen gode links?
>
>
>
> Hilsen
> Maria og Benny
>
> Postet fra 
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
En dyrlæge der LYTTER er den bedste i mine øjne. Jeg kender katten, ved 
hvorfor jeg er der, ved hvad jeg har observeret, men ved jo ikke hvad den 
fejler. Nogle katte har det med at være så syge hjemme, og når de kommer til 
dyrlægen liver de helt op, og når man kommer hjem igen, så er de syge igen.
De dyrlæger der kaster sig over dyret og slet ikke lytter, er der hvor jeg 
oftes har fået den forkerte diagnoser eller slet ingen. Efterfulgt af ingen 
eller forkert behandling. De dyrlæger stopper op og lytter, har nemmere 
sporet sig ind på hvad der kan være galt, og får startet den rigtige 
behandling eller test første gang.
Jeg mindes med gru en gang hvor jeg lige var flyttet til et nyt område. En 
dag jeg var ude og gå med min hund, kom der en anden hund og jeg kaldte min 
til mig. Den stod med ryggen til mig nogle få meter væk og snusede til 
noget. Den vendte jeg om i et spring og et eller andet gik galt. Den faldt 
nærmest sammen, stivnede og pev. Jeg måtte bære den hjem og afsted til en 
dyrlæge ... tilfældigt valgt.
Jeg kommer ind i konsultationen med en hund der seriøst haltede og helst 
slet ikke ville gå. Dyrlægen siger goddag, din hund er for fed, du bruger 
forkert foder, hiver ernæringsbøger bøger frem, stikker mig brochurer på 
hans specialfoder, viser mig poserne med foder og fortæller hvor "billigt" 
og godt det var, klapper hunden og viste mig hvordan man kunne se at den var 
overvægtig.
Og så skulle dankortet igennem maskinen og jeg skulle hjem. Farvel vinke 
vinke.
Jeg gik derfra med en hund med rigtig mange smerter og en diagnose der sagde 
"fedme". 4 timer efter gik jeg ned til en anden dyrlæge, for jeg kunne da 
godt se at den var gal.
Dyrlægen lyttede til hvad der var sket, undersøgte hunden på bordet og fandt 
hurtigt den muskel i baglåret som havde fået en "fodboldskade". Dyrlægen 
forklarede hele vejen igennem, og fortalte hvor smertefuldt det kan være at 
forstrække en muskel på den måde. Hund fik smertestillende og besked om ro 
de næste dage.
Vi nåede til overvægten (som var 4-5 kg på en 27 kg hund, så det var altså 
ikke sindsygt fed den var, men godt i stand), og der fik jeg lejlighed til 
at fortælle at hunden havde været plaget af gigt i forbenet i nogle år, fik 
IAMS light foder, men var det svært at holde vægten nede på den, fordi 
turene ofte måtte kortes ned i ugevis i træk. Jeg fik et super råd om hvad 
der skulle gøres mht massage og nogle vitaminer. Hunden blev en gammel hund 
i super god kondition uden gigt og kom sig i øvrigt hurtigt oven på skaden.
I årene efter har jeg oplevet lignende ting en del gange. I dag tager jeg 
fra Dragør til Skovlunde for at gå til dyrlæge. Kun vacciner bliver 
foretaget hos den lokale.
Så en der lytter gør hele forskellen for mig. Det passer mig fint hvis de 
slet ikke rører ved dyret, før de har hørt grunden til at man er der. Jeg 
lader katten trisse rundt i lokalet imens, så får de også en fornemmelse af 
hvad det er for en. I stedet for at smide den op på bordet, hvor de jo altid 
opfører sig anderledes end de gør normalt 
 
Nina