Som nogle ved så blev Oliwer aflivet lige før påske til min store sorg.
Jeg savner ham stadig men hverdagen indfinder sig jo og man vænner sig
til forandringerne.
Det der egentligt er mest mærkeligt, for mig at se, er Johan og Sofies
reaktioner. De er bare så forskellige. Okay, Sofie og Oliwer var ikke
specielt gode venner, men det er Johan og Sofie nu heller ikke. Faktisk
er jeg ret sikker på at Sofie ville ha' syntes bedst om at være enekat
hvis hun selv ku' ha' bestemt.
Lige i dagene efter Oliwers død syntes jeg egentligt at det virkede som
om det var Sofie der reagerede, hvilket undrede mig for jeg havde jo
forventet mere af Johan end Sofie. Nå, Sofie reagerede nu mest omkring
spisning, som jo altid bød på indblanding fra Oliwer. Hun kiggede efter
ham når de skulle spise og den først gang jeg lå på sofaen hvor Oliwer
ikke kom for at ligge ovenpå mig. Efter ca. 3 dage var det overstået
hos
Sofie og jeg har ikke haft indtrykket af at hun har tænkt mere på ham.
Johan synes først at reagere nogle dage efter. Den første gang jeg
fornemmede noget, var da Johan fik "sine 5 minutter", hvilket vil sige
at han skal af med en bunke energi, her plejede han at få Oliwer med på
en fangeleg, men da Oliwer ikke kom overfaldt han istedet Sofie. Disse
overfald stod på nogle dage, så blev det ved det gamle igen (det gamle
vil sige at han driller hende engang imellem). Så begyndte han at sove
i
Oliwers kurv, dette stod på i ca. en lille uge så stopppede det igen.
Nu
er han begyndt om aftenen når jeg sidder ved computeren, at komme og
sidde mellem mig og keyboardet og fredag aften lagde han sig og sov på
min arm næsten som Oliwer gjorde. Johan viste sjældent interesse for at
sidde hos mig da Oliwer levede. Altså tro nu ikke at jeg gør Johan til
Oliwer, for det er ikke det der skal lægges i det, Johan har stadig sin
personlighed med den krævende miaven og den slags, men det virker nogle
gange som om han overtager nogle af Oliwers vaner. Om han så holder op
med at komme til mig ved pc'en, ved jeg jo ikke, det kan jo være at han
opdager at det er så hyggeligt at han bli'r ved. Jeg tror det var det
Oliwer syntes, når han lå der og blev kysset og krammet og nusset, det
var jo ren hygge for os begge.
Faktisk var der en af de andre som sked på køkkengulvet efter Oliwers
død, noget som jeg altid har givet ham skylden for, det skete to gange
og er ikke sket siden.
Nogle gange ville jeg godt nok gi' meget for at finde ud af hvad der
foregår inde i hovederne på dyrene, for noget foregår der jo helt
sikkert.
--
Kate
Visit my home page, it's about rabbits, mostly:
http://home7.inet.tele.dk/oliwer
My address is spam blocked. The real one is oliwer@mail.tele.dk