/ Forside / Interesser / Rejser / Rejser & Udflugter / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Rejser & Udflugter
#NavnPoint
Nordsted1 10159
refi 6552
ans 4342
HelleBirg.. 2810
katekismus 2544
piaskov 2400
dova 2399
svendgive.. 2305
Teil 2130
10  jakjoe 1830
Kør-selv til Spaninen
Fra : Ukendt


Dato : 09-01-05 19:32

Hej!

Tiden nærmer sig, hvor man skal til at planlægge årets sommerferie.
Familien (2 voksne + 2 børn 16/11 år) har besluttet, at vi vil til
Spanien i et par uger i sommerferien på "kør-selv" ferie. Det har gode
erfaringer med i forbindelse sommerferier i Italien og Frankrig.
Da vi ikke tidligere har været på kør-selv ferie i Spanien, kunne vi
godt bruge nogle gode tips til steder der kan anbefales at bo.
Vi ønsker at bo i hus/lejlighed i et område, hvor der er mulighed for
at opleve noget (strande, sol og lidt af det rigtige Spanien) og
selvfølgelig til de rigtige priser!

Hilsen

Ib

 
 
Jens Jensen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : Jens Jensen


Dato : 09-01-05 19:57


<Ib Meineche> skrev i en meddelelse
news:rrctt0t33ujk3c077pg8h896hcnj3nk98l@4ax.com...
> Hej!
>
> Tiden nærmer sig, hvor man skal til at planlægge årets sommerferie.
> Familien (2 voksne + 2 børn 16/11 år) har besluttet, at vi vil til
> Spanien i et par uger i sommerferien på "kør-selv" ferie.

Advarsel ! Der findes en masse landevejsrøvere i Spanien, nogen der
forsøger at stoppe jer og bagefter røver det hele !

vh JJ



bj (09-01-2005)
Kommentar
Fra : bj


Dato : 09-01-05 21:14


"Jens Jensen" <jens@jensen.dk> skrev i en meddelelse
news:41e17e4c$0$221$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> <Ib Meineche> skrev i en meddelelse
> news:rrctt0t33ujk3c077pg8h896hcnj3nk98l@4ax.com...
>> Hej!
>>
>> Tiden nærmer sig, hvor man skal til at planlægge årets sommerferie.
>> Familien (2 voksne + 2 børn 16/11 år) har besluttet, at vi vil til
>> Spanien i et par uger i sommerferien på "kør-selv" ferie.
>
> Advarsel ! Der findes en masse landevejsrøvere i Spanien, nogen der
> forsøger at stoppe jer og bagefter røver det hele !
>
> vh JJ
>
>Jaja, og så er det vel heller ikke værre! Det findes overalt.

Spanien er et godt land at holde ferie i kig her på:

http://www.campinglacoma.com/

har selv været her oh var godt tilfreds, det er ikke stor luksus, men det
ligger godt, ikke langt til havet, ikke langt til storbyen Barcelona,
mulighed for heldagstur til Andorra (toldfri miniput stat på grænsen mellem
Frankrig og Spanien), god pool område, en mindre "storby" Palamós, hvor
Camping La Coma ligger i, der er muligheder for udflugter langs
kyststrækningen på selv Costa Brava, som strækningen hedder. Ikke langt inde
i Spanien geografisk (ikke langt fra den franske grænse). Et dejligt klima,
Et Salvador Dali museum i nærheden, Der ligger en større by (kan ikke lige
huske navnet) ikke langt derfra, hvor bl. andet nogle af de professionelle
cykelryttere bor som Lance Armstrong, Jakob Piil, Michael Sandstød boede
også her til han sluttede sin karriere.

eller se her:

http://www.feriebolig-spanien.dk/rentals/accommodations/properties/490/Palamos/7/Costa+Brava/7/Catalunya/Palamos.html

mvh.

bj



J W Nielsen (09-01-2005)
Kommentar
Fra : J W Nielsen


Dato : 09-01-05 22:08

Ja, kan I så se at komme afsted
Vi kører derned for tredie år i træk. Det er aldrig sket for os før, at vi
har taget det samme sted hen flere gange i træk... Vi er kommet til at synes
vældig godt om Spanien - både befolkning, klima og geografi... Ja, så godt
så vi har måttet dygtiggøre os med lidt aftenskole ud i det spanske !!!
Vi er 2 voksne og 3 børn på 18, 14 og 6...

Vi bor i mobilhome (sådan en fastgjort meget stor campingvogn) ca. 50 km fra
den franske grænse ud mod havet - her: www.eldelfinverde.es - de har vist
både lejligheder og bungalows lige ned til vandet !!!
Der er fine muligheder for ture til Barcelona og alle de andre byer langs
kysten. Vi tog sidste år en overnatning i Barcelona for at få set lidt
mere...
Der er masser af muligheder i Barcelona: den olympiske by, Ramblaen -
ungerne skal se det store akvarium...
Man kan lave en endagstur til Andorra - synes måske ikke der er så meget at
se, men man kan finde nogle gode tilbud på elektronikvarer. Turen til
Andorra kan evt. gå langs bjergene - der er vældig flot - men det er en lidt
lang tur !!!
Tag en tur med bådene i l'Estartit og se på havets dyreliv (både med
glasbund).
Kør en tur op i bjergene og tag tandhjulsbanen til Val de Nuria...
Besøg Dali-museet i Figueres...
Man kan aflægge Formel1-banen lige uden for Barcelona et besøg - vi var så
heldige at møde Michael Schumacher under træning sidste år - hvis man ikke
har set F1 nogensinde, vil man ikke tro sine egne øjne - de kører godtnok
stærkt (Indgangen kostede 4 Eur).
Tag en tur til klostret Monserrat - det har man placeret på en bjergtop -
utroligt - og besværligt !!!

Man kan selvfølgelig også bade - både i poolen (det har de vist alle steder)
og ved havet. Havbadning er dog en smule specielt da stranden de fleste
steder er meget stejl - dvs. 3m ud i vandet og man står i til halsen. Vores
unger er mest til poolen...
Kan dog anbefale en lille vi syd for byen Pals (en by som også skal ses) -
"Sa Tuna" - en pragtfuld lille vig med huse ned omkring vandet...

Skal dog også lige nævne, at vi ikke har været ude for ubehageligheder af
nogen art. Vi er ikke blevet bestjølet eller på nogen måde forulempet.
Endelig er prisniveauet nok lidt lavere end det danske. Især fødevarer og
restauranter - især hvis man holder sig lidt uden for "hovedstrøget".

Køreturen derned kører vi i 2 etaper: Nordsjælland via Puttgarden, Kassel,
Frankfurt, Mulhouse til omkring Belfort (Beaume Les Dames / Hotel le Bambi)
og så næste dag resten - så er vi gerne dernede ved 16-tiden...

Håber der var lidt til inspiration...

Mvh Jørgen



Anette (10-01-2005)
Kommentar
Fra : Anette


Dato : 10-01-05 16:55

Ib Meineche wrote:
> Vi ønsker at bo i hus/lejlighed i et område, hvor der er mulighed for
> at opleve noget (strande, sol og lidt af det rigtige Spanien) og
> selvfølgelig til de rigtige priser!

Hej Ib og familie

Vi har været mange steder i Spanien på kør selv ferier. Er faldet
fuldstændig for det land, kulturen,varmen, maden, gæstfriheden. Kan kun
bifalde hvad andre har skrevet om Barcelona området. Der er selvfølgelig
også byerne syd for Barcelona, hvor især Sitges kan anbefales. Den er ikke
så turist-by agtig, som feks Calella eller Benidorm, men gode strande, flot
strandpromenade, et godt og rimeligt billigt udvalg af restauranter, gode
forretninger og museer.Meget smuk gammel bydel. Vi har været der et par
gange med vores halvvoksne unger og det var bare fedt.
Har I lyst til at køre længere så kan Granada området anbefales meget varmt.
Der er masser at se på i den region, drypstenshuler, Alhambra o.s.v. Og
Andalusien er en hel del billigere end Catalonien både restaurant - og
indkøbspriser.
Skal I se det rigtige Spanien, skal I væk fra kysten. Kystbyerne er for de
flestes vedkommende mest store betonhuse og hoteller. Bare 30-40 km inden i
landet, fra Costa del sol, er der et væld af f.eks små hvide byer, de
såkaldte pueblo blancos.
Vil I køre endnu længere, så har vi et par gange været igennem Extremadura
området, grænseområdet op mod Portugal. Der er ufatteligt smukt. Meget
bjergrigt, fantastisk dyreliv og byerne har en bemærkelseværdig ro over sig.
Gæstfriheden er overvældende ( De er heller så "plaget" af turister som i
kystbyerne Vi nød især kongebyen Merida og universitetbyen Salamanca,
hvor unge fra alverdens lande er for at studere og dermed et godt café- og
natteliv. De lange ture har været uden ungerne, og vi kan forestille os at
vores unger ville "kede sig til døde" hvis de skulle med på ture hvor det
mere er gamle byer, floder og korkege, end strand, vand og diskoteker

God tur
/ Anette



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste