/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Ovnbagte grøntsager
Fra : Jan Bang Jensby


Dato : 04-01-05 10:46

Hej venner -

Jeg har ladet mig fortælle, at man kan tilberede grøntsager (både friske og
frosne) i ovnen - og det tilmed fedtfattigt.

Er der nogle af jer, der har et par gode tips?

Tak for hjælpen!

- Jensby



 
 
Fischer & Døssing (04-01-2005)
Kommentar
Fra : Fischer & Døssing


Dato : 04-01-05 17:56

Jan Bang Jensby (jensbyFJERN@lite.dk) skrev følgende:


> Jeg har ladet mig fortælle, at man kan tilberede grøntsager (både
> friske og frosne) i ovnen - og det tilmed fedtfattigt.

Det med de frosne ved jeg ikke. Men friske rodfrugter skal bare
skrælles, skæres i passende stykker og evt. dryppes med lidt
(oliven)olie og så ind i ovnen på 200-225 grader i ca 30 min.
Jeg holder selv meget af at bage bl.a. gule- og persillerødder på denne
måde evt. med lidt timian drysset ovenpå.

Henriette Døssing


Inger Pedersen (04-01-2005)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 04-01-05 18:17


"Fischer & Døssing" <tmp@REMOVETHISfischer.as> skrev i en meddelelse

> Jeg holder selv meget af at bage bl.a. gule- og persillerødder på denne
> måde evt. med lidt timian drysset ovenpå.

Og kartofler. Og/eller oregano.
Gøres nemmest ved at hælde de ituskårne rodfrugter i en plastpose sammen med
en lille sjat olie, salt og krydderurter - ryste-ryste - og så i et fad og
ind i ovnen.
Det bliver ikke ringere af nogle stykker kylling eller kalkun, der bare kan
gå med i processen.

Hilsen Inger



Gainsbourg (10-01-2005)
Kommentar
Fra : Gainsbourg


Dato : 10-01-05 23:59

Du kan skrælle en pose kartofler, skære dem i både, drysse dem med tørret
dild (salt eller et andet krydderi) og bage dem i ovnen på bagepapir. De
bliver sprøde og lækre og er helt uden fedt.

Eller du kan skrælle en pose gulerødder (halvere eller kvarte dem på langs
hvis de er kæmpestore). Drysse dem med lidt sukker og/eller lidt olie og
nogle urter og bage dem i et fad. De bliver sprøde inden i på en helt anden
måde end som kogte.

Eller du kan skrælle en knoldselleri og skære den i skiver. Drys skiverne
med revet ost og bag til de er gyldne. (Perfekt også som "køderstatning" til
vegetarer).

Faktisk kan næsten alle grøntsager laves lækkert i ovn - især de "grove".



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste