---

Er der nogen der tør give et bud på hvad nedenstående tekst har af
reel (juridisk) betydning i DK?

Betyder det at en PC der repareres for et defekt bundkort, efter
reklamationsrettes udløb, skal have en ny WINDOWS licens?
Skal en PC der repareres som følge af fx. lynskade med et nyt
tilsvarende bundkort, af andet fabrikat, have en ny licens?

Ikke at det er helt tydeligt, men hvis det er det det betyder, er det
så gyldigt i DK?

Har spurgt MICROSOFT DK, det er ikke muligt at få et klart svar ud af
dem. De henviser til hardwareproducenten (!)

Eller er der nogen der kan henvise til et sted hvor man kan få svar?


-- CITAT
Can a PC with OEM Windows XP have its motherboard upgraded and keep
the same license? What if it was replaced because it was defective?
A. Generally, you may upgrade or replace all of the hardware
components on your customer's computer and the end user may maintain
the license for the original Microsoft® OEM operating system software,
with the exception of an upgrade or replacement of the motherboard. An
upgrade of the motherboard is considered to result in a "new personal
computer" to which Microsoft® OEM operating system software cannot be
transferred from another computer. If the motherboard is upgraded or
replaced, then a new computer has been created and the license of new
operating system software is required. If the motherboard fails and is
replaced under warranty, you do NOT need to acquire a new operating
system license for the PC.

The reason for this licensing rule primarily relates to the end-user
license agreement (EULA) and the support of the software covered by
that EULA. The EULA is a set of usage rights granted to the end-user
by the PC manufacturer and relates only to rights for that software as
installed on for that particular PC. The System Builder is required to
support that license the software on that individual PC. Understanding
that end users, over time, upgrade their PC with different components,
Microsoft needed to have one base component "left standing" that would
still define that original PC. Since the motherboard contains the CPU
and is the "heart and soul" of the PC, when the motherboard is
replaced (for reasons other than defect) a new PC is essentially
created. The original System Builder, therefore, can not be expected
to support this new PC that they in effect, did not manufacture.
--- CITAT SLUT
--
Jeg kan virkelig ikke se, hvad det skulle betyde, at forbinde en 0,1 mm X 1
mm tin-fyldt kobberbane i ét apparat med en anden 0,1 mm X 1 mm tinfyldt
kobberbane i et andet apparat, via et sølvbelagt 4 mm2 polafhængigt
højteknologisk kulfiberinfiltreret kabel til et astronomisk beløb.

Tro flytter ikke bjerge. Tro flytter kroner.

---

Ole Geisler wrote:
> Er der nogen der tør give et bud på hvad nedenstående tekst har af
> reel (juridisk) betydning i DK?

Næe... og det er ikke det eneste sted hvor udenlandske IT-firmaer prøver
at snige amerikanske tilstande ind på det danske marked. Der er flere
eksempler i Microsofts EULA.

> Har spurgt MICROSOFT DK, det er ikke muligt at få et klart svar ud af
> dem. De henviser til hardwareproducenten (!)

Ja. Det er et meget belejlig arrangement de har fået lavet med
OEM-fabrikanter.

Det her eksempel er også Dell's politik i DK:
http://www.cypherpunks.ca/dell.html

Henvender man sig til Dell og beder om at få lov at se den tekst man
skal acceptere, bliver man stillet om til Microsoft - der igen stiller
om til Dell.

> Eller er der nogen der kan henvise til et sted hvor man kan få svar?

Næe... men man kan altid gøre Forbrugerrådet opmærksom på det.

Peter

---

On Tue, 14 Dec 2004 23:20:56 +0100, Peter Mogensen
<apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> wrote:

>Ja. Det er et meget belejlig arrangement de har fået lavet med
>OEM-fabrikanter.

Noget kunne tyde på det.

>Henvender man sig til Dell og beder om at få lov at se den tekst man
>skal acceptere, bliver man stillet om til Microsoft - der igen stiller
>om til Dell.

Flot!

>Næe... men man kan altid gøre Forbrugerrådet opmærksom på det.

Ja, det er da også en mulighed.
--
Jeg kan virkelig ikke se, hvad det skulle betyde, at forbinde en 0,1 mm X 1
mm tin-fyldt kobberbane i ét apparat med en anden 0,1 mm X 1 mm tinfyldt
kobberbane i et andet apparat, via et sølvbelagt 4 mm2 polafhængigt
højteknologisk kulfiberinfiltreret kabel til et astronomisk beløb.

Tro flytter ikke bjerge. Tro flytter kroner.

---

> Betyder det at en PC der repareres for et defekt bundkort, efter
> reklamationsrettes udløb, skal have en ny WINDOWS licens?
> Skal en PC der repareres som følge af fx. lynskade med et nyt
> tilsvarende bundkort, af andet fabrikat, have en ny licens?
>
> Ikke at det er helt tydeligt, men hvis det er det det betyder, er det
> så gyldigt i DK?
>
> Har spurgt MICROSOFT DK, det er ikke muligt at få et klart svar ud af
> dem. De henviser til hardwareproducenten (!)
>
> Eller er der nogen der kan henvise til et sted hvor man kan få svar?
>
Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål men det lyder på mig som om at hvis man
havde købt en Cd så måtte den kun afspilles i en cdafspiller og man skulle
købe en ny cd hvis man købte en ny cdafspiller.

Carl

---

Carl L wrote:
> Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål men det lyder på mig som om at hvis man
> havde købt en Cd så måtte den kun afspilles i en cdafspiller og man skulle
> købe en ny cd hvis man købte en ny cdafspiller.

Ja - bortset fra at software faktisk har en særstilling i
ophavsretsloven, er giver mulighed for nogle strengere licenser end det
som der følger af ophavsretsloven m.h.t. musik-værker.

Men derfor er der alligevel grænser for hvad man kan skrive i en EULA.

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:w6Kvd.957$3O2.692@news.get2net.dk...
> Carl L wrote:
>> Jeg kan ikke svare på dit spørgsmål men det lyder på mig som om at hvis
>> man
>> havde købt en Cd så måtte den kun afspilles i en cdafspiller og man
>> skulle
>> købe en ny cd hvis man købte en ny cdafspiller.
>
> Ja - bortset fra at software faktisk har en særstilling i
> ophavsretsloven, er giver mulighed for nogle strengere licenser end det
> som der følger af ophavsretsloven m.h.t. musik-værker.

Hvilken særstilling er det du tænker på her?
Jeg kan kun finde §36-37, som faktisk giver indehaveren af kopien nogle
mindste rettigheder, og ikke indskrænker på nogen måde.

/Per

---

Per Christoffersen wrote:
> Hvilken særstilling er det du tænker på her?
> Jeg kan kun finde §36-37, som faktisk giver indehaveren af kopien nogle
> mindste rettigheder, og ikke indskrænker på nogen måde.

Så har du ikke kigget godt nok efter:
§11a stk. 2
§12 stk. 2 punkt 3,5
§13 stk. 3
§§36,37
§59

Men iøvrigt er §37 blevet groft tilsidesat af den nylig indførte §75c

Peter

---

"Peter Mogensen" <apm-at-mutex-dot-dk@nospam.no> skrev i en meddelelse
news:UATvd.188$FY6.92@news.get2net.dk...
> Per Christoffersen wrote:
>> Hvilken særstilling er det du tænker på her?
>> Jeg kan kun finde §36-37, som faktisk giver indehaveren af kopien nogle
>> mindste rettigheder, og ikke indskrænker på nogen måde.
>
> Så har du ikke kigget godt nok efter:
> §11a stk. 2
> §12 stk. 2 punkt 3,5
> §13 stk. 3
> §§36,37
> §59

Det er muligt vi taler forbi hinanden, men jeg opfatter licensbestemmelserne
som noget der ligger ud over bestemmelserne i OHL.
§59 angår i øvrigt ikke anvendelsen af et erhvervet edb-program.

> Men iøvrigt er §37 blevet groft tilsidesat af den nylig indførte §75c

Helt konkret er edb-programmer undtaget i §75c, stk. 5.

/Per

---

Per Christoffersen wrote:
> Det er muligt vi taler forbi hinanden, men jeg opfatter licensbestemmelserne
> som noget der ligger ud over bestemmelserne i OHL.

Det er korrekt.
Men når du køber en CD i butikken er det OHL, der gælder. Og de regler
du skal rette dig efter i den er anderledes en de er for software - også
selvom der ikke er nogen EULA.

> §59 angår i øvrigt ikke anvendelsen af et erhvervet edb-program.

Det er korret. Det var en generel list over steder hvor software er
håndteret anderledes i OHL. Det har ganske rigtigt ikke relevans for det
oprindelige spørgsmål.

>>Men iøvrigt er §37 blevet groft tilsidesat af den nylig indførte §75c
>
> Helt konkret er edb-programmer undtaget i §75c, stk. 5.

Vi taler forbi hinanden.
Undtagelsen i §75c stk. 5 gælder når der er tale om en tekniske
foranstaltning med det formål at beskytte et edb-program. (det er nemlig
dækket af §75b).

§75c omhandler tekniske foranstaltninger med det formål at beskytte
andre værker. Disse tekniske foranstaltninger baserer sig i sidste ende
som oftest på et edb-program. _Dette_ edb-program siger §37 du må
reverse-engineere. §75c siger at det må du ikke alligevel.
Resultatet er at den interoperabilitet af dataformater som §37 skulle
sikre er blevet suspenderet af §75c.

Peter

---

Peter Mogensen wrote:
>
> Vi taler forbi hinanden.
> Undtagelsen i §75c stk. 5 gælder når der er tale om en tekniske
> foranstaltning med det formål at beskytte et edb-program. (det er nemlig
> dækket af §75b).

Men 75b dækker så vidt jeg kan se ikke, hvis der findes en
lovlig anvendelse. Og så skal man vist også handle med det
for at komme i konflikt med 75b.

>
> §75c omhandler tekniske foranstaltninger med det formål at beskytte
> andre værker. Disse tekniske foranstaltninger baserer sig i sidste ende
> som oftest på et edb-program. _Dette_ edb-program siger §37 du må
> reverse-engineere. §75c siger at det må du ikke alligevel.
> Resultatet er at den interoperabilitet af dataformater som §37 skulle
> sikre er blevet suspenderet af §75c.

Jeg forstår godt hvad du siger, men jeg kan bare ikke se,
at det er det, som 75c siger. Hvis det skal fortolkes på
den måde du siger, så er det heller ikke entydigt, hvad
der menes med rettighedshaveren. To personer A og B kan
have lavet hvert sit program, som implementere den samme
"foranstaltning". To andre personer C og D kan så hver
især have udgivet værker, som er "beskyttet" af denne
"foranstaltning". Hvem skulle i så fald give E lov til
at skrive et tredje program, som kan afspille værkerne
uden dog at implementere samme "foranstaltning"? Og de
handlinger som 37 giver ret til er vel ikke nødvendigvis
altid en omgåelse af foranstaltningerne. Hvis nu F har
tænkt sig at lave et program, som kan afspille værkerne,
og som også implementerer denne "foranstaltning", men F
har brug for at reversengineere As eller Bs kode for at
finde ud af, hvordan "foranstaltningen" virker.

--
Kasper Dupont

---

Kasper Dupont wrote:
> Jeg forstår godt hvad du siger, men jeg kan bare ikke se,
> at det er det, som 75c siger. Hvis det skal fortolkes på
> den måde du siger, så er det heller ikke entydigt, hvad
> der menes med rettighedshaveren.

Det er korrekt. Du kan med §75c krænke ophavsretsloven uden at der er
tale om et konkret værk. Hvis du kigger efter, så er der offentlig
påtale for den slags.

> To personer A og B kan
> have lavet hvert sit program, som implementere den samme
> "foranstaltning". To andre personer C og D kan så hver
> især have udgivet værker, som er "beskyttet" af denne
> "foranstaltning". Hvem skulle i så fald give E lov til
> at skrive et tredje program, som kan afspille værkerne
> uden dog at implementere samme "foranstaltning"?

Helt korrekt...
Eller sagt på en anden måde: Hvis jeg ønsker at omgår en teknisk
foranstaltning, er det så nok at jeg udgiver et værk, der er beskyttet
af den og giver mig selv lov til at omgå den? (et lettere absurd scenarie)

> Og de
> handlinger som 37 giver ret til er vel ikke nødvendigvis
> altid en omgåelse af foranstaltningerne.

§37 tillader handlinger m.h.p. interoperabilitet.
Kender du nogen "tekniske foranstaltninger", der ikke går ud på at
forhindre interoperabilitet?

> Hvis nu F har
> tænkt sig at lave et program, som kan afspille værkerne,
> og som også implementerer denne "foranstaltning", men F
> har brug for at reversengineere As eller Bs kode for at
> finde ud af, hvordan "foranstaltningen" virker.

Ja?
Lad os sige F hedder Jon Johansen og A og B er medlem af DVDCCA.
Må Jon så udbrede DeCSS?

Peter

---

Peter Mogensen wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
> > Jeg forstår godt hvad du siger, men jeg kan bare ikke se,
> > at det er det, som 75c siger. Hvis det skal fortolkes på
> > den måde du siger, så er det heller ikke entydigt, hvad
> > der menes med rettighedshaveren.
>
> Det er korrekt. Du kan med §75c krænke ophavsretsloven uden at der er
> tale om et konkret værk. Hvis du kigger efter, så er der offentlig
> påtale for den slags.

Men hvad betyder det så, når der i paragraffen bruges
formuleringen:

Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren

>
> > To personer A og B kan
> > have lavet hvert sit program, som implementere den samme
> > "foranstaltning". To andre personer C og D kan så hver
> > især have udgivet værker, som er "beskyttet" af denne
> > "foranstaltning". Hvem skulle i så fald give E lov til
> > at skrive et tredje program, som kan afspille værkerne
> > uden dog at implementere samme "foranstaltning"?
>
> Helt korrekt...
> Eller sagt på en anden måde: Hvis jeg ønsker at omgår en teknisk
> foranstaltning, er det så nok at jeg udgiver et værk, der er beskyttet
> af den og giver mig selv lov til at omgå den? (et lettere absurd scenarie)

Ikke forstået. Mener du, det er nok, eller mener du ikke,
det er nok?

>
> > Og de
> > handlinger som 37 giver ret til er vel ikke nødvendigvis
> > altid en omgåelse af foranstaltningerne.
>
> §37 tillader handlinger m.h.p. interoperabilitet.
> Kender du nogen "tekniske foranstaltninger", der ikke går ud på at
> forhindre interoperabilitet?

Officielt eller uofficielt? Officielt er deres primære
formål at forhindre ulovlig kopiering. Den begrænsede
interoperabilitet er en uundgåelig følge. Det er i hvert
fald min opfattelse af den officielle holdning blandt
firmaer, der laver den slags produkter. I praksis er
disse foranstaltninger langt bedre egnet til at
forhindre interoperabilitet, og de kan kun i ringe grad
besværliggøre ulovlig kopiering.

>
> > Hvis nu F har
> > tænkt sig at lave et program, som kan afspille værkerne,
> > og som også implementerer denne "foranstaltning", men F
> > har brug for at reversengineere As eller Bs kode for at
> > finde ud af, hvordan "foranstaltningen" virker.
>
> Ja?
> Lad os sige F hedder Jon Johansen og A og B er medlem af DVDCCA.
> Må Jon så udbrede DeCSS?

A og B udbreder jo selv et stykke kode, som har samme
formål som DeCSS. Det udgør dog kun et lille stykke af
en samlet helhed. DeCSS i sig selv kan ikke bruges til
noget, men den kan bruges som en komponent i et stykke
software til afspilning af DVDer.

Så lad mig spørge på en anden måde, er DeCSS en
komponent, som primært er egnet til at omgå en teknisk
foranstaltning? Og i så fald, hvilken foranstaltning?

--
Kasper Dupont

---

Kasper Dupont wrote:
> Men hvad betyder det så, når der i paragraffen bruges
> formuleringen:
>
> Det er ikke tilladt uden samtykke fra rettighedshaveren

Det er når der er tale om et konkret værk.
Men som du også ser, så er det heller ikke tilladt at udvikle og sprede
noget, der kan "befordre" omgåelse.

>>Helt korrekt...
>>Eller sagt på en anden måde: Hvis jeg ønsker at omgår en teknisk
>>foranstaltning, er det så nok at jeg udgiver et værk, der er beskyttet
>>af den og giver mig selv lov til at omgå den? (et lettere absurd scenarie)
>
> Ikke forstået. Mener du, det er nok, eller mener du ikke,
> det er nok?

Jeg mener at det er et lidt absurd scenarie, men ikke desto-mindre en
konklussion man kunne drage.
Det skal lige siges at jeg generelt ikke mener at der er nogen
meningsfuld fortolkning af §75c, så jeg kan ikke svare på dit spørgsmål
om jeg mener at det er "nok".
Der er nu også noget, der hedder "almidelige omgåelsesbetragtninger", så
man skal nok ikke gøre det alt for åbenlyst.
Men man kan da sagtens forestille sig et firma, der fortryder sine
"kopisikringer" og sender et værktøj på gaden til deres kunder til at
omgå dem med. ... Hvad så med alle de andre firmaer, der har købt
"kopisikringer" samme sted?

>>§37 tillader handlinger m.h.p. interoperabilitet.
>>Kender du nogen "tekniske foranstaltninger", der ikke går ud på at
>>forhindre interoperabilitet?
>
>
> Officielt eller uofficielt? Officielt er deres primære
> formål at forhindre ulovlig kopiering.

Men du og jeg ved godt at det er en gang salgsgas fra de firmaer, der
sælger dem.

> Den begrænsede
> interoperabilitet er en uundgåelig følge. Det er i hvert
> fald min opfattelse af den officielle holdning blandt
> firmaer, der laver den slags produkter. I praksis er
> disse foranstaltninger langt bedre egnet til at
> forhindre interoperabilitet, og de kan kun i ringe grad
> besværliggøre ulovlig kopiering.

ja.
Men summa-summarum er at de udgør et interoperabilitetsproblem og at det
er det som §37 er til for at overkomme.

>>Lad os sige F hedder Jon Johansen og A og B er medlem af DVDCCA.
>>Må Jon så udbrede DeCSS?
>
>
> A og B udbreder jo selv et stykke kode, som har samme
> formål som DeCSS.

Under strenge licens-betingelser (der bl.a. involverer at man
implementerer regionskodning også).

> Det udgør dog kun et lille stykke af
> en samlet helhed. DeCSS i sig selv kan ikke bruges til
> noget, men den kan bruges som en komponent i et stykke
> software til afspilning af DVDer.

ja

> Så lad mig spørge på en anden måde, er DeCSS en
> komponent, som primært er egnet til at omgå en teknisk
> foranstaltning? Og i så fald, hvilken foranstaltning?

Ja. Det vil jeg da mene. DeCSS har da kun det ene formål at lave DVD'er
om til MPEG2. Foranstaltningen hedder "CSS" og går dybest set ud på at
man lægger en krypteringsnøgle i nogle specielle spor på DVD'en og
bruger en lidt svag kryptering til at kryptere MPEG2-filerne med.
"kopisikringen" består i 2 ting:
1) Folk kender ikke krypteringsalgoritmen (før John Johansen kom).
2) De spor krypteringsnøglerne ligger i på DVD-skiven kan ikke skrives
af DVD-brændere, så det er ikke muligt selv at lave en CSS-beskyttet DVD
(men hvem vil også det?)
2b) Indtil for nyligt fyldte købe-DVD'er mere end der kunne være på en
brænde-DVD.

---

Peter Mogensen wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
> > Officielt eller uofficielt? Officielt er deres primære
> > formål at forhindre ulovlig kopiering.
>
> Men du og jeg ved godt at det er en gang salgsgas fra de firmaer, der
> sælger dem.

Men kan firmaerne så komme i retten bagefter og sige, ha, vi
løj, i virkeligheden har den her foranstaltning et helt andet
formål, og det har du omgået?

> >
> > A og B udbreder jo selv et stykke kode, som har samme
> > formål som DeCSS.
>
> Under strenge licens-betingelser (der bl.a. involverer at man
> implementerer regionskodning også).

Licens betingelserne har vel ingen relevans for en tredjepart,
som ikke har tegnet nogen licens.

>
> > Det udgør dog kun et lille stykke af
> > en samlet helhed. DeCSS i sig selv kan ikke bruges til
> > noget, men den kan bruges som en komponent i et stykke
> > software til afspilning af DVDer.
>
> ja
>
> > Så lad mig spørge på en anden måde, er DeCSS en
> > komponent, som primært er egnet til at omgå en teknisk
> > foranstaltning? Og i så fald, hvilken foranstaltning?
>
> Ja. Det vil jeg da mene. DeCSS har da kun det ene formål at lave DVD'er
> om til MPEG2.

Hvilket er en forudsætning for at den kan afspilles.
Alle DVD afspillere gør det samme. Hvis DeCSS er ulovlig,
hvorfor er alle andre DVD afspillere så ikke? De indeholder
jo en tilsvarende komponent.

> "kopisikringen" består i 2 ting:
> 1) Folk kender ikke krypteringsalgoritmen (før John Johansen kom).

En undersøgelse af algoritmen og dens svagheder vil jeg
betegne som forskning inden for kryptering. Og efter den
er gennemført gælder det argument ikke mere. Det viser
sig så naturligvis, at der ikke er tale om nogen effektiv
foranstaltning, da der både er svagheder i krypteringen
og den måde den bruges på.

> 2) De spor krypteringsnøglerne ligger i på DVD-skiven kan ikke skrives
> af DVD-brændere, så det er ikke muligt selv at lave en CSS-beskyttet DVD
> (men hvem vil også det?)

Men den begrænsning kan DeCSS jo ikke omgå. Ville det være
ulovligt at lave en brænder, der kan skrive disse spor? Og
hvis det er tilfældet, hvorfor er firmaernes fremstilling
af kopibeskyttede DVDer så ikke også ulovlig?

> 2b) Indtil for nyligt fyldte købe-DVD'er mere end der kunne være på en
> brænde-DVD.

Men den begrænsning skyldtes jo bare, at teknikken ikke var
så udviklet endnu. Det har jo aldrig været en teknisk
foranstaltning, som havde til formål at forhindre kopiering.

--
Kasper Dupont

---

Kasper Dupont wrote:
> Men kan firmaerne så komme i retten bagefter og sige, ha, vi
> løj, i virkeligheden har den her foranstaltning et helt andet
> formål, og det har du omgået?

Er det ikke ligemeget, når effekten under alle omstændigheder er den
samme: ikke-interoperabilitet

> Licens betingelserne har vel ingen relevans for en tredjepart,
> som ikke har tegnet nogen licens.

Vedkommende overtræder jo i så fald §75c

> Hvilket er en forudsætning for at den kan afspilles.
> Alle DVD afspillere gør det samme. Hvis DeCSS er ulovlig,
> hvorfor er alle andre DVD afspillere så ikke? De indeholder
> jo en tilsvarende komponent.

De har en licens fra DVDCCA

> En undersøgelse af algoritmen og dens svagheder vil jeg
> betegne som forskning inden for kryptering. Og efter den
> er gennemført gælder det argument ikke mere. Det viser
> sig så naturligvis, at der ikke er tale om nogen effektiv
> foranstaltning, da der både er svagheder i krypteringen
> og den måde den bruges på.

Er du sikker på at en dommer ville komme til samme resultat?

> Men den begrænsning kan DeCSS jo ikke omgå. Ville det være
> ulovligt at lave en brænder, der kan skrive disse spor? Og
> hvis det er tilfældet, hvorfor er firmaernes fremstilling
> af kopibeskyttede DVDer så ikke også ulovlig?

Godt spørgsmål.
Men så siger du jo også at CSS kun har det formål at forhindre en
bestemt type kopier... tror du DVDCCA er enige?

Peter

---

Peter Mogensen wrote:
>
> Kasper Dupont wrote:
> > Men kan firmaerne så komme i retten bagefter og sige, ha, vi
> > løj, i virkeligheden har den her foranstaltning et helt andet
> > formål, og det har du omgået?
>
> Er det ikke ligemeget, når effekten under alle omstændigheder er den
> samme: ikke-interoperabilitet

Er det juridisk set en omgåelse, hvis foranstaltningen
officielt ikke har eksisteret?

>
> > Licens betingelserne har vel ingen relevans for en tredjepart,
> > som ikke har tegnet nogen licens.
>
> Vedkommende overtræder jo i så fald §75c

Hvordan?

>
> > Hvilket er en forudsætning for at den kan afspilles.
> > Alle DVD afspillere gør det samme. Hvis DeCSS er ulovlig,
> > hvorfor er alle andre DVD afspillere så ikke? De indeholder
> > jo en tilsvarende komponent.
>
> De har en licens fra DVDCCA

Så er vi tilbage ved et af mine tidligere spørgsmål.
Hvem kan give tilladelsen?

>
> > En undersøgelse af algoritmen og dens svagheder vil jeg
> > betegne som forskning inden for kryptering. Og efter den
> > er gennemført gælder det argument ikke mere. Det viser
> > sig så naturligvis, at der ikke er tale om nogen effektiv
> > foranstaltning, da der både er svagheder i krypteringen
> > og den måde den bruges på.
>
> Er du sikker på at en dommer ville komme til samme resultat?

Nej, selvfølgelig er jeg ikke sikker på det. For det
første tror jeg det er de færreste dommere, der ved
noget om kryptering.

>
> > Men den begrænsning kan DeCSS jo ikke omgå. Ville det være
> > ulovligt at lave en brænder, der kan skrive disse spor? Og
> > hvis det er tilfældet, hvorfor er firmaernes fremstilling
> > af kopibeskyttede DVDer så ikke også ulovlig?
>
> Godt spørgsmål.
> Men så siger du jo også at CSS kun har det formål at forhindre en
> bestemt type kopier... tror du DVDCCA er enige?

Hvilke kopier er CSS så lavet til at forhindre?
Hvis man har udstyr til at læse og fremstille DVDer
(uden nogen kunstige begræsninger i firmwaren), så
er CSS ingen forhindring for kopiering. Man kopierer
jo bare hele mediet i krypteret form inklusiv nøgler.
Og kopien er lige så kopibeskyttet som originalen.

En konvertering/rekomprimering vil forudsætte en
dekodning (hvilket først kan gøres efter en
dekryptering). Hvis man vil lave en kopi, som ikke
er bitvis identisk med originalen, besværliggør CSS
kopieringen, men det forhindrer den ikke. I øvrigt
besværliggør CSS på tilsvarende vis afspilning. En
afspiller skal jo gøre nøjagtigt det samme.

Teknisk set mener jeg slet ikke CSS er en
kopibeskyttelse (i mine øjne er det lige så
fornuftigt at tro på kopibeskyttelse af musik/film,
som det er at tro Jorden er flad).

Betyder det noget om DVDCCA er enige? Loven udtaler
sig om effektive tekniske foranstaltninger. Det er
vel ikke en teknisk foranstaltning blot fordi nogen
påstår det. Og hvilken relevans har 75c hvis den
person, som har lavet foranstaltningen, ikke har
gjort sig klart, hvad dens formål er? Kan man snakke
om omgåelse, hvis ingen af parterne på daværende
tidspunkt har vidst, hvad formål foranstaltningen
tjente? Hvis den da tjente noget formål. Og hvad nu
hvis foranstaltningen blot ikke opfylder det formål,
den er fremstillet til?

--
Kasper Dupont

---

Hej Kasper,

Jeg tror vi er helt enige om teknikken bagved. Jeg er faktisk ikke helt
sikker på hvad det er vi diskuterer længere.
Mit oprindelige udsagn var at §37 var blevet tilsidesat af §75c.

Prøv at læs §75c stk.2 og 3:

====================================================================
§ 75 c.
Stk. 2. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, sprede, sælge,
udleje, reklamere for salg eller udlejning af eller i kommercielt øjemed
besidde indretninger, produkter eller komponenter, der
1) er genstand for salgsfremme , reklame eller markedsføring med
henblik på omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger,
2) kun i begrænset omfang har andet kommercielt formål eller anden
kommerciel anvendelse end omgåelse af effektive tekniske
foranstaltninger eller
3) primært er udviklet, produceret, tilpasset eller ydet med henblik
på at muliggøre eller befordre omgåelse af effektive tekniske
foranstaltninger.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på
tjenesteydelser.
Stk. 4. Ved effektive tekniske foranstaltninger i stk. 1 og 2 forstås
enhver form for effektive tekniske foranstaltninger, der under deres
normale funktion har til formål at beskytte værker og andre
frembringelser m.v., som beskyttes i henhold til denne lov.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder ikke for beskyttelse af
edb-programmer.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-4 er ikke til hinder for forskning inden
for kryptering.
=====================================================================

CASE:
Jeg står med et værk jeg gerne ville afspille på min afspiller. Det kan
jeg ikke p.g.a. en "kopispærring" (og vi er enige om at sådan nogen er
bedre til at forhindre interoperabilitet).
Hvad gør jeg? Joe. Jeg køber en afspiller, der kan afspille det og
udnytter §37 til at reverse-engineere den så jeg kan bringe et
kompatiblet produkt på markedet. Men det må jeg ikke p.g.a. §75c stk 2.
Jeg må heller ikke vejlede folk i hvordan de kommer til at afspille
deres indkøbte værker (f.eks. ved at holde shift-tasten nede når de
sætter CD'en i CD-drevet). Jf. §75c stk 3.

§37 er ikke engang på listen over lempelser i §75d.

Bemærk - at det er ikke nødvendigt at der er tale om et konkret værk.
Man må simpelthen ikke gøre noget, der befordrer omgåelse.
Den slags er der offentlig påtale for jf. §81 stk. 5

---

"Ole Geisler" <reptech@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:2rour05kkc4s1gd827ojuvokgm0ekibo3k@4ax.com...
> Betyder det at en PC der repareres for et defekt bundkort, efter
> reklamationsrettes udløb, skal have en ny WINDOWS licens?
> Skal en PC der repareres som følge af fx. lynskade med et nyt
> tilsvarende bundkort, af andet fabrikat, have en ny licens?

Jeg går ud fra at det betyder, at såfremt du skifter bundkortet, så betrages
det som en "ny PC", og altså ikke længere som den PC der er givet OEM
license til.

Gyldigheden skal jeg ikke udtale mig om, men det virker logisk/rimeligt, at
licensen ikke skal følge med i det uendelige, efterhånden som komponenterne
skiftes ud. En OEM license (i modsætning til en alm. license), er - så vidt
jeg har forstået (?) - knyttet til en bestemt maskine ifm. med salg af samme
maskine.

MK

---

"Devilicious" <Magickemi@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cpnrob$c53$1@news.cybercity.dk...
> Jeg går ud fra at det betyder, at såfremt du skifter bundkortet, så
betrages
> det som en "ny PC", og altså ikke længere som den PC der er givet OEM
> license til.
>

Næhh, det er ikke en ny pc hvis der er garanti på bundkortet. Men er
det i den forbindelse noget MS kan blande sig i ?


>
> Gyldigheden skal jeg ikke udtale mig om, men det virker logisk/rimeligt,
at
> licensen ikke skal følge med i det uendelige, efterhånden som
komponenterne
> skiftes ud.
>

Jeg kan ikke se nogen logik, ej heller nogen rimelighed!
Hvad ville problemet være? At MS på denne måde ikke hele
tiden kunne sælge nye udgaver af et "operativsystem" ?
Giver det ikke sig selv, at folk må udskifte opgradere deres
operativsystem når de har brug for det ( bla. fordi udviklingen
er løbet fra den "gamle" udgave ) ?

>
> En OEM license (i modsætning til en alm. license), er - så vidt
> jeg har forstået (?) - knyttet til en bestemt maskine ifm. med salg af
samme
> maskine.
>

Det er ikke en licens, eller også er det omvendt.. eller noget helt
tredie se engang her:

http://www.microsoft.com/danmark/license/programmer/oem.asp

Citat fra siden:

"Fælles for disse softwareprodukter er, at de ikke kræver nogen licensaftale
med Microsoft. Softwaren "lever og dør" med pc'en og må ikke kopieres til
andre pc'er."
"Bemærk, at det kun er muligt at erhverve en FULD Windows licens som et OEM
eller FPP produkt."

forstå det hvem der kan


Mht det oprindelige spørgsmål; Hvis man nærlæser og fatter vil man forstå
at essensen er, at PC producenten ikke er forpligtet til at yde support
på operativsystemet der blev leveret sammen med den oprindelige PC,
såfremt denne ikke længere "er" denne oprindelige PC. Hvilket faktisk
( på trods af udsagnet om "0,1 mm X 1 mm tin-fyldt kobberbane i ét
apparat " .. etc etc ) er forståeligt, idet man ikke kan forvente at
et operativsystem der oprindeligt blev udviklet og solgt til en platform
a la pentium-2 350 mhz / 128mb / 6 gb disk vil kunne forventes at
køre problemfrit på en nyere konfiguration hvor både cpu, ram, hd
gxf, chipset etc. er af nye dato; bøvl med drivere, opsætning og den slags
til følge.

Om denne skrivelse er "juridisk" gældende i DK, jeg tvivler.

Mvh
Robert
---
www.roberts.dk

---

"Devilicious" <Magickemi@hotmail.com> skrev:

> Gyldigheden skal jeg ikke udtale mig om, men det virker
> logisk/rimeligt, at licensen ikke skal følge med i det uendelige,
> efterhånden som komponenterne skiftes ud. En OEM license (i
> modsætning til en alm. license), er - så vidt jeg har forstået (?)
> - knyttet til en bestemt maskine ifm. med salg af samme maskine.

En OEM-licens kan købes sammen med en mus. Skal windows købes på ny når
musen uundgåeligt går i stykker?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

On 15 Dec 2004 08:29:11 GMT, "Morten Bjergstrøm"
<nospam01@miljokemi.dk> wrote:

>"Devilicious" <Magickemi@hotmail.com> skrev:
>
>> Gyldigheden skal jeg ikke udtale mig om, men det virker
>> logisk/rimeligt, at licensen ikke skal følge med i det uendelige,
>> efterhånden som komponenterne skiftes ud. En OEM license (i
>> modsætning til en alm. license), er - så vidt jeg har forstået (?)
>> - knyttet til en bestemt maskine ifm. med salg af samme maskine.
>
>En OEM-licens kan købes sammen med en mus. Skal windows købes på ny når
>musen uundgåeligt går i stykker?

Nogen kunne hævde at man kan skelne mellem hvordan en OEM kan købes,
og hvad licensbestemmelserne siger, og hvad reglerne egentlig er under
hensyn til lovgivningen. Jeg har skiftet et bundkort, og installeret
og "aktiveret" (MS begreb) Windows XP OEM uden problemer, men det er
anstrengende ikke at kunne vide hvad vilkårene egentlig er, og om der
kan opstå praktiske problemer.
--
Svend Olaf

---

Devilicious skrev:

>skiftes ud. En OEM license (i modsætning til en alm. license), er - så vidt
>jeg har forstået (?) - knyttet til en bestemt maskine ifm. med salg af samme
>maskine.

Spørgsmålet er jo om det er gyldigt.

Må jeg betinge salget af en bog med at den kun må stå i én
bestemt bogreol og at man ikke må udskifte hylderne eller andre
komponenter?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Må jeg betinge salget af en bog med at den kun må stå i én
> bestemt bogreol og at man ikke må udskifte hylderne eller andre
> komponenter?
>
Jeg fandt den her artikel:
http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=9307
I MS verden er en hardisk = bundkort, grafikkort etc

Carl

---

Carl L wrote:
>
> Jeg fandt den her artikel:
> http://www.computerworld.dk/Default.asp?Mode=2&ArticleID=9307
> I MS verden er en hardisk = bundkort, grafikkort etc

Jeg ved ikke hvor ordvalget stammer fra. Men ordvalget
stammer åbenlyst fra en person, som ikke ved, hvad
harddisk betyder. (Dem er der i øvrigt mange af).

--
Kasper Dupont