Det er ved at være lang tid siden jeg skrev, at min Hockey (maine coon på 
snart 1 år) var ved at drive mig til vanvid med sine bøllestreger.
Jeg fik muligheden for at få hans lillebror fra et senere kuld - i håb om, 
at de kunne underholde hinanden og unoderne dermed ville stoppe.
Jeg har nu haft Puck i 1 måned, og de to har bare så meget glæde af 
hinanden, og den daglige hylen og vrælen er stort set stoppet.
Puck er overkat, selvom han kun er små 5 måneder gammel og Hockey snart 11 
mdr. Det er Puck, der går først til skålen, og han er totalt ligeglad med, 
at hunden knurrer af ham, hvis han nærmer sig hundens mad.
Mit problem er Pucks dårlige mave.
Han havde faktisk dårlig mave fra første dag, men jeg troede bare, at det 
var overgangen fra den tidligere foder og til det nye, der var problemet.
Efter 14 dage skiftede jeg så over til Acana Kitten, og allerede fra første 
dag blev hans mave fin igen. Det holdt desværre kun 4 dage. Så var det lige 
så tyndt som vand næsten - det han afleverede.
Jeg ved med sikkerhed, at han INTET andet har spist, så det er mig et KÆMPE 
mysterium.
Han er frisk og viser på ingen måde tegn på at være syg. Han spiser, drikker 
og leger.
Orm er der ikke tegn på, og hverken han eller forældrene har nogensinde 
været ude, så chancen for det er lille.
Jeg har talte med dyrlægen i telefonen, der sagde, at jeg skulle sætte ham 
på skånekost - ris, torskerogn bl.a.
Det har jeg så gjort nu i 3 dage, og han spiser også, men han slikker på min 
hud alle steder. Mangler han salt??
Jeg ved godt, at det er et tegn på omsorg/kærlighed fra katten, men han har 
aldrig gjort det før nu, og det er helt ekstremt.
Hans mave er fin igen, men jeg vil gerne fortsætte på skånekost lidt endnu 
og håber så, at hans mave ikke smadres igen med det andet mad.
Skal jeg være bekymret for, om han mangler noget i sin foder? Jeg vil jo 
nødigt skade ham.
Mine små djævle kan ses her:
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/nyhedsgruppen/album_show.php?album=805&limit_start=0&limit_user=15
Med venlig hilsen T. Jakobsen