Peter Løhde Svarre wrote:
> Jeg vil efter eget ønske og på eget initiativ, tabe mig 14 kilo på
> de kommende 22 uger. Det giver et gennemsnitligt vægttab på ca.
> 0,64 kg. pr uge.
Er der bryllup i starten af maj?
> Jeg har tænkt mig at begynde at dyrke spinning en time 2 gange om
> ugen, derudover vil jeg spise mindre og knapt så fedt, og ellers
> følge udviklingen ved at notere min morgenvægt hver torsdag.
14 kilo, 22 uger, 0,64kg/uge og fast ugedag. Du lyder meget fikseret på
tal. Ikke at der er noget galt i det, det er også min tilgangsvinkel
til at blive mindre og det har hjulpet mig en del.
Hvis du er indrettet som jeg er, vil "spis mindre og knap så fedt" ikke
virke som slankekur. Det er for løst og for svært at overholde for en
talfikseret person som undertegnede. Har du overvejet et mere styret
forløb som VægtVogterne eller lignende?
> Indenfor det sidste års tid er der stille og roligt blevet 16 kg.
> mere af mig. Ikke voldsomt meget i forhold til mange, men dog så
> meget at jeg er motiveret for at udviklingen skal vendes inden det
> løber helt af sporet.
Jeg synes nu det lyder af ret meget på et år. Jeg kan godt forstå du
vil gøre noget ved det. De 14 kilo skal du nok få bugt med på den ene
eller den anden måde, men hvis du ved at du i de kommende år vil
fortsætte med det stillesiddende arbejde, kan du jo allerede nu begynde
at overveje hvordan du vil holde vægten nede efter kuren.
[Spinning to gange om ugen]
Hver sin nydelse. Der er næppe uenighed om at motion er en glimrende
ting og uden at vide for meget om det, synes jeg at spinning lyder som
noget man kan brænde en del energi af på.
> Det er nok ikke den nemmeste måned at begynde med den slags i, og
> derfor kunne det være sjovt, hvis nogen af jer var i samme
> situation, så vi kunne hjælpe hinanden med lidt moralsk support
> når fristelserne i julemåneden bliver for store
Desværre, jeg står i den anden ende og er ved at stoppe min kur. Det er
blevet til 15kg på 4½ måned i denne omgang, så tids- og vægtmæssigt
minder mit forløb om det du planlægger. Jeg har nu valgt den anden
grøft og har skåret ned på kulhydraterne i stedet for og har været for
doven til at dyrke motion.
Min løsning på at holde vægten fremover er offentliggørelse. Ved at
melde offentligt ud om min vægt (Internettet gør den slags nemt),
regner jeg med at jeg vil føle mig presset til at holde styr på den.
Det vil være et lidt for åbenlyst nederlag hvis viseren når op i det
røde område igen:
http://ekot.dk/projekter/mindre/
> I det daglige spiser vi sundt og fedtfattigt, men i weekenden
> "skejer" vi lidt ud, men det skal der nu også være plads til.
Det levede jeg efter i efteråret 2003 og foråret 2004. Det virkede
udmærket i efteråret, men skred lidt i foråret. Med andre ord ville det
forløb du beskriver ikke virke for mig, hvilket selvfølgelig ikke
udelukker at det kan virke for dig.
Pas på du ikke bliver fanget i "spis mindre" tanken og svinger mellem
at spise for lidt og for meget hver anden dag. I kunne f.eks. lave en
regel om at lave en stor portion grøntsager hver dag (broccoli,
blomkål, spinat...). Er appetitten stor, vil det være smartere at guffe
en ordentlig mængde af det i stedet for kartofler eller bøffer (under
antagelse af at du følger det klassiske "spis sundt og fedtfattigt"-
forløb).