Fishline <cigarazion@hotmail.com> wrote:
> Jeg står og skal vejlede en ven omkring brugen af skype..... Han
> står og skal sende sin knægt på jordomrejse.... I den forbindelse
> har jeg anbefalet ham at oprette sig inde hos skype out...........
> så de kan ringe itl hans mobiltelefon billigt.
>
> Nu er jeg pludselig kommet i tvivl.......prisen i Kina er ca. 0,022
> euro pr. min. til en mobiltelefon (er hvad jeg har fortalt min
> ven), men det er vel prisen til en mobiltelefon i DK (0,225 euro -
> noget dyrere) jeg skal gå ud fra, da skype ikke kan se at mobilen
> befinder sig i Kina ?? ... eller hvad...????
Det kommer til at fungere således
Din ven betaler for at ringe til en dansk mobiltelefon, hvilket hos
SkypeOut er 0.225 euro eller ca 1.65 kr per minut hele døgnet. Det er i
øvrigt ikke specielt billigt; det svarer ca. til TDCs takst for
dagtimerne, hvor det om aftenenen (+søndag) er halv pris.
Din vens søn kommer til at betale for at samtalen overføres fra Danmark
til whatever land han befinder sig i. Det er vist nok TDCs takst for at
ringe til det pågældende land (hvis det er en TDC mobil; men det er
næppe væsentligt billigere hos de andre selskaber). For Kina er det
sikkert temmelig dyrt, sammenlignet med andre telefonselskaber. Den
anden vej er det endnu dyrere. Mobil roaming er noget at af det dyreste,
som findes.
Der er bedre løsninger
1) Køb mobil taletidskort i det land han befinder sig i. Jeg ved ikke om
det kan lade sig gøre i Kina. Når der er samme takst for at ringe til en
fastnet og mobil telefon i et givent land, skyldes det normalt at
modtageren af opkaldet betaler for en del af samtalen (sådan er det i
USA). Den kinesiske stat er også kendt for at holde godt øje med
borgerne, herunder deres teletrafik, og det er sværere med taletidskort
end "rigtige" abonnementer. En anden ulempe er "nyt land, nyt
telefonnummer".
2) Din vens søn opretter et telefonnummer hos et dansk IP telefoni
selskab, f.eks.
www.musimi.dk. Sønnen får en lille boks, som han kan
tage med sig ud i verden, og hvis han kan slutte den til internettet,
har han et dansk fastnet telefonnummer, som man kan ringe til (til
normalt fastnet takst!). Det er klart det billigste, men det forudsætter
internetadgang så det er ikke "always on" som en mobiltelefon. Musimi
har et forum, hvor man bl.a. kan læse om andres erfaringer med at have
et dansk telefonnummer i udlandet.
3) Prepaid calling cards. Kræver ikke så meget teknik som 2), men
ulempen er at det kun kan bruges når din vens søn skal ringe hjem.
--
Jesper Lund