/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Borrelia-infektion
Fra : Erik Hansen


Dato : 18-05-01 18:37

Hej NG

Vores hund (Golden Retriver, tæve, 1½ år) har netop fået konstateret, at den
er borreliapositiv, den er altså inficeret af en skovflåt eller en tæge. Er
der nogen i nyhedsgruppen, der har erfaringer med dette?

Vi har i længere tid haft mistanke om, at der var noget galt med hunden. Når
den har ligget og sovet har den svært ved at rejse sig og humper lidt,
indtil den kommer rigtigt igang. Når den skal sidde, sidder den underligt
skævt med det ene bagben ind under kroppen istedet for ud til hver side. Vi
troede derfor at det kunne være HD eller AA, så vi fik den
røntgenfotograferet og vurderet (HD var A, hvilket jo er ok, AA var 1,
hvilket vel heller ikke er så slemt eller ???). Da vi prøvede at tænke
efter, om der var noget, som var forandret i hundens tilværelse, kunne vi
kun komme i tanke om, at vi i en periode havde givet den lakseolie (for
pelsens skyld), og sjovt nok fik den det bedre, da vi holdt op med at give
den olien.

Symptomerne går og kommer, det er ikke altid lige slemt, så det er jo svært
at sige om lakseolien har haft en indflydelse.

Vi er relativt nytilflyttet, så vi valgte at gå til den nærmeste dyrlæge,
Skibby Dyreklinik, her har to dyrlæger set på hunden og vurderet to
forskellige ting. Den ene mente at det blot var vokseværk, selvom hunden
godt nok er ved at være udvokset, men det så man af og til, det går over.
Den anden sagde at når vurderingen på AA var på 1, så var det årsagen, så
han ordinerede en hajbruskolie.

Da vi ikke var helt tilfredse med den forklaring, de første dyrlæger gav,
tog vi på anbefaling til Frederiksberg, på Amicisvejens Dyreklinik, hvor
dyrlægen har taget en del blodprøver og fundet, at der er en påvirkning af
de hvide blodlegemer, så imunforsvaret er påvirket, og at hunden altså er
borreliainficeret. Nu har den fået ordineret en pencillinkur (Ampicillin) og
nogle smertestillende piller som egner sig særligt til ledsmerter ?
(Rimadyl). Vi håber meget det hjælper!

Symptomerne på hunden ligner meget dem som mennesker får, når de er ramt af
borrelia. Vores nabos pige på 7 år har også været inficeret af borrelia, og
været meget syg, med samme symptomer som hunden (træthed, ledsmerter,
hukommelsestab og muskellammelser - symtomer der kommer og går i perioder).
Det var grunden til at vi bad om at få hunden undersøgt for netop borrelia.
Borrelia er den virus som bl.a. Mimi Jakobsen har været så syg af.

Håber nogen i nyhedsgruppen kan hjælpe os med erfaringer eller gode råd!


mvh. Erik



 
 
Jo-Ann (18-05-2001)
Kommentar
Fra : Jo-Ann


Dato : 18-05-01 21:23

Hej Erik !

Min ene hund blev for ca. 3 år siden bidt af en flåt. Det var i
sommerferien. Mine svigerforældre passede "kræet". Jeg ringede stort set
hjem hver dag. Om torsdagen fortalte de at de havde været på skovtur, og at
Sigurd (min hund) var blevet bidt oven i hovedet af en flåt..jeg blev jo
lidt nervøs, og spurgte om de havde fjernet den. Det havde de..jeg spurgte
til om de havde fjernet den ORDENTLIG..og ja, det mente de. Nå, men det
regnede jeg så med.

Vi kom så hjem om lørdagen. Sigurd var glad for at se os (det er sådan en 1
år gammel vovse jo ofte) og jeg gik en tur med ham.....Mystisk..han var glad
nok..men ligesom utrolig træt....underligt..

Vi kom hjem og han dejsede om med et anfald (han har epilepsi). Tænkte så at
det nok var derfor han havde været så træt...selvom han normalt ikke er
"påvirket" inden.

Nå, men tænkte ikke meget mere over det. Næste dag skete der dog det at han
igen fik et anfald (hvilket var MEGET unormalt da han aldrig får dem med en
dags mellemrum). Det forstod jeg intet af...troede at det måske lakkede mod
enden med ham...og han var kun lige fyldt et år. Søndag aften skete der så
noget underligt..han blev utrolig rastløs, og lige pludselig rev han faktisk
alt pels (og hud !!) af sit hoved..der hvor flåten havde bidt ham...han
havde så en bar plet på ca. 5 cm i diameter.

Jeg kom så i tanke om "den der flåt"...fandt et noget at "rode med" for at
se om der måske var mere i hans hoved...og ja..der var...desværre...noget.
Nemlig hele "bidetøjet" fra den der lede flåt.

Jeg ringede til dyrlægen. Kl. var nu ca. 22.30 en søndag aften. Dyrlægens
korte besked var "kom nu !!" og så kørte vi ud til ham.

Sigurd fik to sprøjter. Har desværre ikke skrevet ned hvad de hed. Den ene
var en antibiotika sprøjte...et ordentlig skyd. Den anden noget "modgift".
Det satte sig ligesom en "klump" i hans nakke..det skulle det, og så skulle
det langsomt fordele sig rundt i kroppen. Jeg spurgte dyrlægen hvad så...og
jeg fik at vide at vi måtte se de næste to dage an...hvis han overlevede
dem...så ville han komme sig.

Skal så siges at jeg ikke ved om det er fordi Sigurd i forvejen var (og
stadig er) syg at det endte med at gå så stærkt. Fra torsdag til søndag var
han faktisk kommet i livsfarer. Han var virkelig syg den næste uges
tid...men vi blev jo slemt lettet da vi stadig havde ham efter to dage. Der
gik næsten et år inden han igen fik pels oven på hovedet...ja, jeg måtte ind
i min engelsk ordbog og finde ud af hvad en flåt hed på engelsk, da dommerne
til udstillingerne jo spurgte hva søren der var sket med hans hoved

Om han har fået men af det...det er svært at sige, da han jo aldrig har
været helt rask, men vi ved jo ikke hvad der evt. skyldes det her flåt bid.

På denne side: http://www.ridgebackklub.dk/farlig.html det er om en hund som
også blev syg af at blive bidt af en flåt.

Håber Jeres lille golden kommer sig helt !! Ja, og håber hun aldrig får bøvl
med sin dårlige albue. For den ene dyrlæge der havde altså på sin vis
ret...de kan nemlig godt få bøvl med bentøjet selvom de "bare" har et 1-tal.

Mvh

Jo-Ann



Aino (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Aino


Dato : 21-05-01 07:36

Hej Erik og Jo-Ann

Jeg sidder her med gåsehud efter at have læst jeres historier.

Pumba får da jævnligt tæger/flåter, og selv om vi prøver at checke ham
og fjerne dem så snart vi ser dem, får vi garanteret ikke dem alle
Ind i mellem sker det, at han pludselig har et lille sår eller en byld
et sted på kroppen, hvor vi gætter på, at han selv har bidt eller
kradset en tæge af. Vi holder så øje, til det er forsvundet.

Efter råd får han hvidløg, enten hele fed pakket ind i bacon eller
hakkede i leverpostej. Det virker som om det giver færre tægebid.

--
Mvh Aino

Never trust anything that can think for itself if you can't see where it
keeps its brain. - Mr Weasley

Pia (21-05-2001)
Kommentar
Fra : Pia


Dato : 21-05-01 19:38

Hej Erik

Jeg har været sammen med en del tyske hunde, der har haft borelia. I
Tyskland lader man ofte hundene vaccinere.

Vedrørende behandlingsmulighederne er der en link her
http://www.retrieverclub.at/gesundh/borreliose.htm

Venlig hilsen

Pia

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177555
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408860
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste