"Fru Hof" <1008046m001@mail1.stofanet.dk> skrev i meddelandet:
> Har I nogle forslag til en ret eller to, hvor citroner er en
> hovedingrediens.
Hvad med citroner, »syltede« i salt, som herved udmærker sig ved en
særpræget, stærk smag, som gør sig helt fantastisk i kogte ris, en
linseret, lagt ved en kylling det sidste kvarter, den steger, eller i en
marinade til kylling eller fisk. De er også uundværlige i den
marokkanske ret, der hedder tajine - en stuvning med lam og grøntsager.
Prøv også at komme ganske små stykker sammen med frisk mynte i en grøn
salat. Men husk, ikke for tykskallede citroner. Lav ikke for meget. En
smule går en lang vej, smagen er meget stærk...
6 citroner, groft salt og vindruekerneolie
Vask citronerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem på et fad og strø
godt med salt over. Lad dem stå et døgn og hæld jævnligt væden fra. Læg
dem så lagvis i en krukke eller glas og hæld olie over, så det dækker.
(PS: kom dem i glas, så kan du jo beundre dem, el. vise andre, det er
MINE citroner). Lad dem stå mindst et par uger før brug.
Man kan nøjes med at lægge citronskiverne i salt i en krukke. Beregn 1
topspsk pr. citron, læg et stykke pergamentpapir over citronerne og læg
en underkop eller noget andet tungt ovenpå. Sæt det koldt. I løbet af
nogle dage vil citronernes saft og saltet have dannet en lage. Lad det
stå nogle uger før brug.
-oo-
Eller også, Kylling med citron, persille og orecchiette(pasta)...
Kog 375 g orecchiette al dente i en stor gryde spilkogende vand;
afdryppes.
Imens varmes 1 spsk olie og 30 g smør i en stor, tykbundet pande. Svits
4 kyllingebrystfileter 3 minutter på hver side; sættes til side. Rør ¾
dl citronsaft, ¾ dl (20 g) hakket persille og 30 g smør i stegeskyen.
Læg kødet tilbage på panden og steg det for svag varme i yderligere 3-4
minutter, eller til det er gennemstegt. De sidste 2 min. af stegetiden
tilsættes nogle citronskiver. Krydres med salt og peber.
Fordel pastaen på på 4 tallerkener. Top med en kyllingefilet og lidt
sauce. Garneres med citronskiver og hakket persille. -Voila!
-oo-
Udover nævnte opskrifter, kan du fx også bruger citronerne
i/til... Kærnemælks koldskål, citronsuppe, hollandaisesauce,
citronsauce,
citronsmør, citron te, te m. citron, salatdressing, citron/dild
marinade, sommerbowle, citronsaft på rejer el. avocado og meget
meget mere.
> PPS hvornår mon jeg skal høste?
Jeg har hørt at de høstes om efteråret, og modne citroner kan godt hænge
på træet i flere måneder efter.
Go' Weekend!
--
Mvh.
Peter W. Bosse
Don't forget the Copenhagen Jazz Festival
5. July - 15. July - 2001
www.cjf.dk