/ Forside / Interesser / Fritid / Film / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Film
#NavnPoint
IceCap 9240
tedd 6796
refi 6795
ans 6773
Klaudi 5447
dova 4574
Nordsted1 3973
o.v.n. 3080
ThomasCSR 2881
10  granner01 2400
Lidt OT: Om korrekt sprogbrug
Fra : Jim Andersen


Dato : 29-11-04 11:17

Selv om det her ikke er dk.kultur.sprog popper emnet dog op tit så....

Ofte siger folk her "man kan ikke sige sådan-og-sådan" (f.eks
bjørnetjeneste, som mange mener betyder en god stor tjeneste, mens mange
mener det betyder en dårlig tjeneste) og der svares så "jo, det står selv i
Nudansk Ordbog"

Hørte i radioen interview med tidl. formand for dansk sprognævn.

Sagde bl.a, at selvom et ord/en talemåde står i "den store danske ordbog"
(eller hvad den nu hedder) så betyder det ikke at det er korrekt dansk. Det
betyder blot at "sådan bliver ordet brugt/stavet". Man skal have fat i nogle
lidt mindre (kendte) opslagsværker for at se hvilken af de to der er den "af
eksperterne anbefalede/korrekte".

Det var nyt for mig.

/jim



 
 
Tim Christensen (29-11-2004)
Kommentar
Fra : Tim Christensen


Dato : 29-11-04 15:36

Jim Andersen wrote:

> Sagde bl.a, at selvom et ord/en talemåde står i "den store danske ordbog"
> (eller hvad den nu hedder) så betyder det ikke at det er korrekt dansk. Det
> betyder blot at "sådan bliver ordet brugt/stavet". Man skal have fat i nogle
> lidt mindre (kendte) opslagsværker for at se hvilken af de to der er den "af
> eksperterne anbefalede/korrekte".
>
> Det var nyt for mig.
>
De skriver da også selv på dsn.dk "Det er Sprognævnet der fastsætter den
danske retskrivning". Loven siger faktisk også at det er dem der
fastsætter dansk retskrivning:

"Lov om Dansk Sprognævn

§ 1. Dansk Sprognævn har til opgave at følge det danske sprogs
udvikling, at give råd og oplysninger om det danske sprog og at
fastlægge den danske retskrivning.

Stk. 2. Sprognævnet skal

.....klip...
3. udgive skrifter om dansk sprog, navnlig vejledninger i brugen af
modersmålet,..."

Så umidelbart ser det ud til at den tidligere formand har misforstået
sprognævnets opgave.

Mvh

Tim


Peter Bjerre Rosa (29-11-2004)
Kommentar
Fra : Peter Bjerre Rosa


Dato : 29-11-04 16:31

Tim Christensen skrev:

>> Sagde bl.a, at selvom et ord/en talemåde står i "den store danske
>> ordbog" (eller hvad den nu hedder)

Politikens "Nudansk Ordbog" er nok det opslagsværk, der hyppigst
benyttes som betydningsordbog. Den beskriver sproget, som det bruges.
Stavningen i ordbogen følger (bortset fra et par smuttere) den
officielle retskrivningsordbog.

>> så betyder det ikke at det er
>> korrekt dansk.

Det kommer lidt an på, hvordan man definerer "korrekt". Som regel giver
det kun mening at tale om korrekt/ukorrekt, når det handler om stavning.
Korrekt stavning står nemlig ikke til diskussion, for den fastlægges af
Dansk Sprognævn. Ords betydning forandres derimod konstant. Her kan man
i stedet bruge de lidt blødere betegnelser rigtig/forkert.

>> Det betyder blot at "sådan bliver ordet
>> brugt/stavet".

Din skråstreg er lidt forvirrende. Ja, det betyder, at sådan bruges
ordet i praksis. Om praksis er hensigtsmæssig, fældes der ikke dom over.
Ords betydning fastsættes af befolkningen. Men stavningen er som regel
helt korrekt i disse betydningsbøger. Den fastsættes nemlig af
Sprognævnet.

>> Man skal have fat i nogle lidt mindre (kendte)
>> opslagsværker for at se hvilken af de to der er den "af eksperterne
>> anbefalede/korrekte".

Sprogeksperter er af og til uenige om, hvad der er god sprogbrug, og de
bestemmer bestemt ikke, hvad der er "korrekt" dansk. Til gengæld kan det
være en god ide at lytte til, hvad de skriver i deres udmærkede værker,
hvis man ikke vil være til grin over for andre bevidste sprogbrugere.

> De skriver da også selv på dsn.dk "Det er Sprognævnet der fastsætter
> den danske retskrivning". Loven siger faktisk også at det er dem der
> fastsætter dansk retskrivning:

Ja. Men kun stavningen (og i praksis grammatikken). Ords betydning
afgøres suverænt af, hvordan de bruges ude i virkeligheden. Til en vis
grænse forholder det sig på samme måde med stavningen, for Sprognævnet
kigger selvfølgelig på, hvordan folk staver, når de reviderer ordbogen.

> Så umidelbart ser det ud til at den tidligere formand har misforstået
> sprognævnets opgave.

Selvfølgelig har han ikke det.

--
Mvh. Peter



Jim Andersen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 30-11-04 11:02

>>> Det betyder blot at "sådan bliver ordet
>>> brugt/stavet".
>
> Din skråstreg er lidt forvirrende.

Ja. Det ser jeg nu.

Indslaget handlede mest om brugen af ordene, ikke stavningen.

Som eksempel nævnte han "angiveligt", som mange opfatter som "et rygte, en
påstand" mens andre mener det betyder "et fakta" altså et ord med to helt
modsatte betydninger. De har begge betydninger med i "den store bog" men kun
i "de små bøger" står at den rigtige betydning er den første.

> korrekt/ukorrekt
> rigtig/forkert

Nu tror jeg virkelig vi er ude i nogen petitesser der meget nemt kan
misforståes Jeg ser ikke nogen forskel mellem de to.

> Sprogeksperter er af og til uenige om, hvad der er god sprogbrug, og de
> bestemmer bestemt ikke, hvad der er "korrekt" dansk

I følge ham gutten, så gjorde de. Om de benytter flertalsafstemning eller
raflebæger sagde han intet om. De er dog så "diplomatiske" at de ender med
at sige "Vi anbefaler at man ikke bruger ordet." De missionerer dog ikke.
Det hjælper alligevel ikke noget. Men hvis man skriver/ringer til dem og
spørger, så får man oplyst den korrekte brug af ordet "angiveligt". For som
han sagde "dem der spørger os, de gør som vi siger. Dem vi fortæller hvordan
de skal gøre, de er alligevel ligeglade."

Jim



Jacob Andersen (30-11-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Andersen


Dato : 30-11-04 17:46

"Jim Andersen" <jimVÆÆK@officeconsult.dk> wrote in message
news:41aaf71c$2$66407$14726298@news.sunsite.dk...
> Selv om det her ikke er dk.kultur.sprog popper emnet dog op tit så....
>
> Ofte siger folk her "man kan ikke sige sådan-og-sådan" (f.eks
> bjørnetjeneste, som mange mener betyder en god stor tjeneste, mens mange
> mener det betyder en dårlig tjeneste) og der svares så "jo, det står selv
> i Nudansk Ordbog"

Vel nærmere en velment tjeneste der ender med at gøre mere skade en gavn?

/Jacob



Jim Andersen (01-12-2004)
Kommentar
Fra : Jim Andersen


Dato : 01-12-04 11:27

Jacob Andersen wrote:
>> dårlig tjeneste

> Vel nærmere en velment tjeneste

Er en tjeneste ikke altid velment ?

/jim



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste