---

Da den anden tråd om kartofler mest blev til eksplosioner, rengøring af ovn
o.lign. så kunne jeg tænke mig at starte en ny tråd om HVAD I putter i dem -
bortset fra smør?

JEG kan stærkt anbefale ½ cremefraiche og ½ danablue.

--
venligst
Ralph

---

Ralph <rwr@post6.tele.dk> wrote:
> Da den anden tråd om kartofler mest blev til eksplosioner, rengøring
> af ovn o.lign. så kunne jeg tænke mig at starte en ny tråd om HVAD I
> putter i dem - bortset fra smør?
>
> JEG kan stærkt anbefale ½ cremefraiche og ½ danablue.

Lyder godt. Jeg holder nu meget af klassikere som persille- og hvidløgssmør.

Mvh Jette

---

"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:41a1056f$0$145$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Da den anden tråd om kartofler mest blev til eksplosioner, rengøring af
ovn
> o.lign. så kunne jeg tænke mig at starte en ny tråd om HVAD I putter i
dem -
> bortset fra smør?

Pesto.

/P

---

"Ralph" skrev

> JEG kan stærkt anbefale ½ cremefraiche og ½ danablue.

Persille/hvidløgssmør,- hjemmelavet selvfølgelig eller så cremefraiche
blandet med nogle forskellige friske krydderurter....

Tror vi får den slags to gange om året, for smør feder meget og vi ynder
altså smørret i dem.

Nette

---

"Nette" <nettesnetpostfjerndette@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41a12c6c$0$33735$14726298@news.sunsite.dk...

> Tror vi får den slags to gange om året, for smør feder meget og vi ynder
> altså smørret i dem.

Det er en sandhed med modifikationer, at smørret feder.

Der er 717 kalorier i 100 gram smør
Der er 85 kalorier i 100 gram kartoffel

Så hvis vi siger, at en god bagt kartoffel vejer 300 gram, giver den 255
kalorier
Jeg kan nemt høvle 25 gram smør i mig med sådan en, hvilket giver 179
kalorier

Sååå.... kartoflen feder faktisk mere end smørret, hvis vi KUN ser på
antallet af kalorier. *S*

Men så enkelt er det jo ikke engang. For kig engang på det glykemiske index
for smør og kartofler! Så bliver historien om, hvad der feder mest, nemlig
endnu mere spændende.

Det glykemiske index er et udtryk for, hvor meget dit blodsukker stiger 2
eller 3 timer efter at du har spist. Højt glykekemisk index i et måltid får
blodsukkeret til at stige højt. Det medfører øget produktion af insulin, der
har til opgave at lagre den energi, du ikke bruger. Lige efter en stor
insulinproduktion falder dit blodsukker kraftigt og du vil føle dig træt,
ukoncentreret og meget hurtigt sulten igen. Det kan føre til overspisning og
dermed vægtøgning.

Jo højere glykemisk index - desto større risiko er der for, at du bliver
glubende sulten relativt hurtigt og således stimuleres til at spise mere,
end hvis du havde fået et måltid med lavt glykemisk index.

Og så tilbage til kartoflen og smørret.

En bagt kartoffel kan have et glykemisk index på 85-98 (hvilket er højt)
Smørret sænker derimod effeten af kartoflens glykemiske index.

Alt lige kan det derfor være bedre at spise smør til den bagte kartoffel end
at lade være. *S*

Det er et særdeles kringlet emne. Svært at forklare. Svært at forstå. Men
hermed forklaret efter bedste omend ringe evne for at illustrere, at det
ikke er så enkelt, at smør er af det onde.

Den gammelkendt anbefaling: "Spis nu lige brød til" kan i hvert fald ikke
anbefales. Slet ikke hvis det er hvidt brød, som har et højt glykemisk
index.

Så prop du bare - og med god samvittighed - smør i den bagte kartoffel og
skub hellere den elendige, blege franske flütes væk fra tallerken og mave.

Læs mere her, hvis du er interesset i glykemisk index (GI) :
http://www.netfyssen.dk/glykemiskforklar1.htm


Mvh. Lisbeth

---

>
> Så prop du bare - og med god samvittighed - smør i den bagte kartoffel og
> skub hellere den elendige, blege franske flütes væk fra tallerken og mave.
>
JEPS - endnu et godt argument for at bruge rigeligt af dette vidunderlige
krydderi: SMØR!

Margrete

---

Lisbeth Jacobsen wrote:
> Men så enkelt er det jo ikke engang. For kig engang på det glykemiske
> index for smør og kartofler! Så bliver historien om, hvad der feder
> mest, nemlig endnu mere spændende.
>
> Det glykemiske index er et udtryk for, hvor meget dit blodsukker
> stiger 2 eller 3 timer efter at du har spist.

Hold nu op, glykemisk index er en narresut.

Ingen ernæringsforskere bruger glykemisk index til at forklare kalorieindtag
og optag.
Det er desværre ret udbredt blandt gør-det-selv slankefolk og motionister.

Sorry, Lisbeth - nothing personal.


Iøvrigt er jeg helt enig i jeres betragtninger omkring smør.
Et pund om dagen holder doktoren af vejen.





-V-

---

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41a21860$0$24728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Ingen ernæringsforskere bruger glykemisk index til at forklare
kalorieindtag
> og optag. Det er desværre ret udbredt blandt gør-det-selv slankefolk og
motionister.

Ingen ernæringsforskere overhovedet? *S*
Måske har du ret?

Jeg kan kun sige, at jeg primært har min - iøvrigt sølle og ikke mindst
mangelfulde - viden om glykemisk index fra "Blodsukkerblues", der er skrevet
af ernæringsfysiolog Fredrik Paulin.
http://www.paulun.se/paulun.asp

Samt fra den amerikanske ernæringsprofessor og Harvard-forsker Walter
Willett, der er fortaler for "den omvendte kostpyramide".
http://www.denomvendtekostpyramide.dk/?show=artikler&groupid=2
http://www.hsph.harvard.edu/facres/wlltt.html
https://cfserver.hsph.harvard.edu/cfdocs/worldmap/view_faculty.cfm?ID=916

> Sorry, Lisbeth - nothing personal.

Tanken var ikke et øjeblik faldet mig ind, hvis du ikke havde benægtet det
*G*

Mvh. Lisbeth

---

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41a21860$0$24728$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Lisbeth Jacobsen wrote:
> > Men så enkelt er det jo ikke engang. For kig engang på det glykemiske
> > index for smør og kartofler! Så bliver historien om, hvad der feder
> > mest, nemlig endnu mere spændende.
> >
> > Det glykemiske index er et udtryk for, hvor meget dit blodsukker
> > stiger 2 eller 3 timer efter at du har spist.
>
> Hold nu op, glykemisk index er en narresut.

Det har du ikke ret i. Der er temmlig bred konsensus om, at det glykæmiske
index er en vigtig og reel faktor i en sund kost. Det er i hvert fald
blåstempel ved utallige kliniske undersøgelser.

Derimod er det ikke - overhovedet - et argument for at hælde smør på sin
kartoffel, eller for generelt at vælge en Lowcarb-diæt. Der er mange
fødevarer med et lavt glykæmisk index, der ikke er specielt sunde - flødeis
og Marsbars f.eks. Ligesom fedtindholdet er det glykæmiske index een faktor
blandt mange at tage hensyn til, ikke en mirakelopskrift på varigt vægttab.

Der er eet godt argument for at hælde smør i sin bagte kartoffel: Det smager
uovertruffent godt!

/P

---

"Peter Westh" <pwesth@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:41a26261$0$239$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Der er eet godt argument for at hælde smør i sin bagte kartoffel: Det
smager
> uovertruffent godt!

Jeps.. det smager uovertruffent godt. Men jeg synes nu også det er rart at
vide, at det ikke kun smager godt, men at det rent faktisk er kalorier, der
mætter bedre og længere end så mange andre.

Hvad glykemisk index angår, kan jeg selv mærke effekten kraftigst, hvis jeg
spiser risengrød. Jeg kan spise mig stopravende mæt i det til aftensmad, men
der går kun et par timer, så er jeg glubende sulten igen. Og sådan plejer
det ikke være efter min aftensmad.

For mig er der en mærkbar forskel på, om jeg putter smør i den bagte
kartoffel eller ej. Og da forskellen vitterlig (for mig) er en
længerevarende mæthed end kartoflen alene kan levere, synes jeg bestemt det
er en yderligere god grund til ikke at forsage smørklatten.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41a2f362$0$23098$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

Hej Lisbeth,

> Hvad glykemisk index angår, kan jeg selv mærke effekten kraftigst, hvis
jeg
> spiser risengrød. Jeg kan spise mig stopravende mæt i det til aftensmad,
men
> der går kun et par timer, så er jeg glubende sulten igen. Og sådan plejer
> det ikke være efter min aftensmad.

Jeg er selv diabetiker og bruger gennemgående det glykæmiske index som
rettesnor for, hvad jeg sætter på menuen. Jeg elsker risengrød, men du har
ret, to timer efter er blodsukkeret røget igennem loftet, og man er sulten
igen.

> For mig er der en mærkbar forskel på, om jeg putter smør i den bagte
> kartoffel eller ej. Og da forskellen vitterlig (for mig) er en
> længerevarende mæthed end kartoflen alene kan levere, synes jeg bestemt
det
> er en yderligere god grund til ikke at forsage smørklatten.

Det svarer også meget godt til min egen oplevelse: meget fedtfattig mad
mætter ikke en skid. Men studier med større antal forsøgspersoner har svjv
ikke knunet bekræfte, at fedt - kalorie for kalorie - mætter bedre end
kulhydrater. Problemet er jo, at i stedet for en kartoffel med smør i, kunne
man spise omkring to kartofler (som dit regnetykke viste) - og hvad ville så
mætte mest, og hvad taler i øvrigt for og imod de to valg ernæringsmæssigt?
.. I det konkrete tilfælde burde man i hvert fald nok skele til sit
kolesteroltal inden smørklatten rammer krydset i kartoflen

Det er rigtigt, at fedt i maden generelt sænker det glykæmiske index (som
med chokolade der har et GI på omkring 50), men efter min erfaring skal man
ret højt op i retning af 50 energiprocent før det kan mærkes på
blodsukkeret. Til en traditionel julefrokost kan jeg se det når jeg måler
blodsukkeret, men ikke, hvis jeg tilberede min bulghur med 2 spsk olivenolie
i stedet for én.

Iøvrigt synes jeg heller ikke at smørklatten på risengrøden har nogen
effekt.

Så "fedtmetoden" kan anvendes, men jeg tror man kan komme temmelig langt ud
i hampen hvis man fokuserer for ensidigt på GI. Som den dame på en af de
amerikanske diabetesgrupper, der til frokost køber en Big Mac, smider bollen
ud og spiser resten. Det kan sgu da ikke være sundt!
Hvis det er sundhed der er spørgsmålet, er det nok mere anbefalelsesværdigt
at vælge andre typer kulhydrater, der har et lavt GI "fra naturens hånd". Og
så iøvrigt spise et fornuftigt sammensat måltid - proteiner mætter f.eks.
godt og længe.

MVH

Peter

---

"Peter Westh" <pwesth@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:41a3055a$0$68012$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Hvis det er sundhed der er spørgsmålet, er det nok mere
anbefalelsesværdigt
> at vælge andre typer kulhydrater, der har et lavt GI "fra naturens hånd".
Og
> så iøvrigt spise et fornuftigt sammensat måltid - proteiner mætter f.eks.
> godt og længe.

Jeg er helt enig med dig i alle dine betragtninger!

Sýnes bare, at man skal tillade sig den bagte kartoffel med smørklat UDEN
dårlig samvittighed og unden bekymring for, om det er smørret, der feder. Og
tænkte, at det glykemiske index måske kunne hjælpe nogen til at nyde smørret
i kartoflen.

Smør skal nydes i mådeholdent omfang - men ubegrænset, når det sker! Håber
det giver mening!

Personligt vil jeg hellere nøjes med én bagt kartoffel med stor smørklat -
end sidde og tygge mig gennem to store kartofler uden smør.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <lisbeth_jacobsen@hotmail_com.invalid> skrev i en
meddelelse news:41a329a2$0$23075$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Smør skal nydes i mådeholdent omfang - men ubegrænset, når det sker! Håber
> det giver mening!

Amen 0

Peter

---

Peter Westh wrote:
>> Hold nu op, glykemisk index er en narresut.
>
> Det har du ikke ret i. Der er temmlig bred konsensus om, at det
> glykæmiske index er en vigtig og reel faktor i en sund kost. Det er i
> hvert fald blåstempel ved utallige kliniske undersøgelser.

Nu må jeg vist hellere lade være med at stikke halen mellem benene.

Det er muligt at GI er en anerkendt faktor i ernæringsforskning, men hvor
mange bruger den i praksis?

Man kan naturligvis mærke de praktiske effekter af et hurtigere eller
langsommere optag i kroppen, men min pointe er mere at *det er næsten
umuligt at forudsige det samlede GI i en fødevarematrix med interaktioner*.
Hvordan skal man regne på det?
Molekylære fraktioner? W/W% Andre ting?

Jeg hører gerne mere, så jeg kan blive korrekset. Endnu en gang....






-V-

---

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41ab8ed8$0$40442$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Nu må jeg vist hellere lade være med at stikke halen mellem benene.


> Det er muligt at GI er en anerkendt faktor i ernæringsforskning, men hvor
> mange bruger den i praksis?

Hvor mange ved jeg ikke - men bla. American Diabetes Association anbefaler
et højt indtag af fødevaer med lavt GI, og min egen diætist på
Rigshospitalet gør også.

> Man kan naturligvis mærke de praktiske effekter af et hurtigere eller
> langsommere optag i kroppen, men min pointe er mere at *det er næsten
> umuligt at forudsige det samlede GI i en fødevarematrix med
interaktioner*.
> Hvordan skal man regne på det?

Faktisk er det samlede GI af blandede måltider relativt forudsigeligt. I
princippet er beregningen simpel nok. Hvis du har et måtid hvor 50% af
kuhydraterne kommer fra fødemiddel A, og 50% fra fødemiddel B, så er det
samlede GI

(GIa x 0,5) + (GIb x 0,5)

Dette er også eftervist eksperimentelt, men den praktiske nytte af den slags
regnestykker er - indsrømmet - begrænset. Man kan ikke beregne GI med samme
relative præcision som f.eks. kulhydrat- eller fedtindhold. I praksis kan
GI, efter min erfaring, mere bruges som en generel rettesnor.

Sagen er selvfølgelig også, at der er mange forskellige faktorer, der afgør
et fødemiddels GI, og de opfører sig forskelligt ved tilberedning og
blanding med andre fødevarer. At store mængder fedt kan sænke det samlede GI
er et eksempel. Den rent fysiske form af maden har også betydning (pasta har
generelt et lavt GI, men hvis du blender en portion spaghetti bolognese, vil
du få en skål vælling med et temmelg højt GI)

> Jeg hører gerne mere, så jeg kan blive korrekset. Endnu en gang....

Er du interesseret, og kan du kapere det tørre lægesprog, så kan jeg
anbefale http://www.ajcn.org/cgi/content/full/76/1/266S for et overblik.

MVH

Peter

---

"-V-" <Diplomaten@snotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41ab8ed8$0$40442$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

> Det er muligt at GI er en anerkendt faktor i ernæringsforskning, men hvor
> mange bruger den i praksis?

Næppe ret mange, da det er få, der kender til glykemisk index og da det kan
være ret svært at bruge i praksis af de årsager du selv nævner..... nemlig
at det er noget nær umuligt at forudsige det samlede GI i et måltid.

Men er man motiveret for at bruge det - eksempelvis fordi man er
diabetiker - kan man få stort udbytte af at sætte sig bare lidt ind i emnet
og efterfølgende bruge GI som tommelfingerregel og undgå at spise for store
mængder af fødevarer med højt GI.

Er man overvægtig og har svært ved at styre appetitten så meget, at man kan
tabe sig, kan GI også være et særdeles hjælpsomt redskab.

Mvh. Lisbeth

---

-V- wrote:
>
> Hold nu op, glykemisk index er en narresut.
>

I hvilken sammenhæng?

Jeg tror ikke på at GI entydigt beskriver hvad der "feder" og hvad der
ikke "feder".

Men der er en ret stor sammenhæng mellem GI og min egen opfattelse af
sundhed, i den forstand at de fleste varer med lavt GI er ret sunde, og
de fleste varer med højt GI er ret usunde, efter min opfattelse.

Og så er der det helt konkrete tilfælde med diabetikere. Der er GI meget
relevant og en yderst praktisk ting. Og jeg tror på at det der er sundt
for diabetikere er sundt for almindelige mennesker.

Men jeg er klar over at mit "synspunkt" ikke er "professionelt".

Jeg har selv prøvet at spise lavglykemisk i en periode, og det var både
rart og slankende i mit tilfælde. Jeg har ikke lavet et videnskabeligt
forsøg hvor jeg målte om det så bare var fordi jeg spiste mindre etc.

/David

---

Vi laver en skinkesalat med syrnet fløde, rå løg og skinketerne, salt og
peber og kogt æggeblomme.

Eller stegt bacon og hakket løg og smør...

....tror forresten vi skal have brændende kærlighed i dag...

---

en anden variation er: creme fraise/ A38 el lignende der har fået lov til at
dryppe lidt af, det må ikke blive for "sjasket", skinkestrimler, purløg, og
krydderier efter humør, man kan bare prøve sig lidt frem med hvad man nu har
lyst.


"Leo" <fupkonto@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:41a1b0c9$0$239$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Vi laver en skinkesalat med syrnet fløde, rå løg og skinketerne, salt og
> peber og kogt æggeblomme.
>
> Eller stegt bacon og hakket løg og smør...
>
> ...tror forresten vi skal have brændende kærlighed i dag...
>
>

---

"Ralph" <rwr@post6.tele.dk> skriver:
>Da den anden tråd om kartofler mest blev til eksplosioner, rengøring af
>ovn
>o.lign. så kunne jeg tænke mig at starte en ny tråd om HVAD I putter i
>dem -
>bortset fra smør?

Jeg laver normalt en særlig smør på følgende måde.

Steg et par skiver bacon sprødt, læg det på et stykke køkkenrulle. Hakkes
i små stykker med en kniv.
Hak valnøddekerner groft.
Soltørrede tomater (ikke i olie, men de tørre!) koges fem minutter i en
kasserolle. Hakkes i små stykker.

Det hele røres ind i smørret (god smør, ikke noget Kærgården her) i en
skål. Efterfølgende plejer jeg at lægge det på noget madpapir, og rulle
det til en pølse. Smid det i køleskabet i nogle timer (evt. i fryseren,
hvis du har travlt).

Det smager rigtig, rigtig godt i en bagt kartoffel.

Mange hilsner

Kasper Hyllested