Jeg skulle aflevere Laurits hos dyrlægen kl. 9 i morges, og det var ikke
 rart. Kl. 15.45 hentede jeg så mislingen igen, han så godt nok kvæstet ud,
 men det havde også været en voldsom omgang. Han fik først og fremmest
 fjernet det vildtvoksende tandkød, det var en større omgang. Han fik også
 taget et par løse tænder ud (det var mælketænder) og fik tandkødet skåret og
 brændt. Derudover blev han så også kastereret og øremærket. Dyrlægen syntes,
 at det skulle gøres samtidig, så han ikke skal i nakose igen inden så længe
 (han er jo 5 måneder nu). Han havde fået en smertestillende sprøjte og vi
 fik 1 pille med hjem, hvor han må få en halv i nat, hvis han har ondt og er
 urolig, og så en halv i morgen. Jeg har fået antirobe med hjem til foreløbig
 16 dage, og han skal til kontrol på onsdag, hvor han så skal begynde på
 cortisonbehandling, som han sikkert skal have i lang tid, og så trappes ud
 af.
 Han har været en sejg gut, han ville gå lidt rundt lige da vi var kommet
 hjem, og selv om jeg prøvede at få ham til at lade være, så skulle han op i
 vinduet, hvor jeg så stod og holdt ved ham i laaaaaannnnng tid, før det
 passede herren at ville ned igen. Så lå han på skødet af mig et stykke tid,
 og så på en stol. Så ville han pludselig op hvor madskålen plejer at stå,
 (på kradsetræet) men jeg gav ham ikke noget mad, for lige inden havde han
 brækket sig.
 Sådan gik der noget tid, da kl. var 21 var han ikke vakkelvorn mere, og da
 kl. var 22.45 fik han lidt dåsemad, som jeg rørte op med lidt vand. Han
 spiste sådan ca. to teskefulde. Så satte han sig til at vaske sig - han er
 noget irriteret på de ører. Han ser så ynkelig ud, det ser ud som om han er
 hævet ved munden, og han sidder og siger sådan smaskelyde.. Da jeg gik
 ovenpå her for lidt siden, så skyndte han sig op ad trappen og smed sig på
 et trin foran mig, for at blive kælet - lige som han plejer. Og nu er han
 ved at finde ud af, om han skal ligge her på tastaturet eller på en stol der
 står her bag ved mig. Han kan vist ikke rigtig finde ro.
 
 Den første tid skal han have blød mad, men når sårene i munden er helt
 lægte, så skal han have noget tørfoder der rigtig kan knase, siger min
 dyrlæge.
 
 Jeg håber sandelig at han har det bedre i morgen min stakkels mis. Han
 kigger sådan nærmest bebrejdende på mig synes jeg.
 
 Hvor lang tid plejer en kat at være "fuld" efter en bedøvelse.
 
 Nu er han gået ind i min seng...... han plejer at ligge ved siden af min
 hovedpude
 Hilsen Jette
 
 
 
  
            
             |