/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ophævelse af køb??
Fra : Michael Jensen


Dato : 15-11-04 18:59

Hejsa!

Håber nogen kan hjælpe mig lidt her:

Jeg købte for nogen tid siden en DVD-recorder til ca. 6000,- kroner

Efter ca 6 måneder gik den i stykker (kunne ikke læse alle dvd skiver), blev
sendt ind til rep. hvilket tog en 3-4 uger uden vi kunne få et låneapparat
til rådighed.

Da vi så fik den hjem igen gik der ca. 7 måneder og vi måtte igennem samme
mølle igen. 3-4 ugers rep. tid og intet låneapparat.

Nu er der så hvidt jeg husker (har desværre ikke lige papirerne foran mig)
gået en 7-8 måneder siden den sidste rep. og samme fejl er nu opstået igen.

Her kommer spørgsmålet så: Er sælgeren berettiget til bare at blive ved med
at reparere indtil garantien udløber, eller kan jeg kræve at få en ny
(hvilket jeg egentlig ikke er interesseret i da jeg har en kammerat der har
haft nøjagtig samme problem, og kan læse flere steder på nettet at det er et
problem ved denne model hvilket Phillips selv har bekræftet!)? Kan jeg kræve
at få en nyere model, eller endnu bedre: Pengene tilbage? At få pengene
tilbage ville være helt kanont, men jo nok bare en drøm da vi gav 6000 for
den, men en nyere model idag kan fås for 2500-3000 kroner!

Et lidt langt spørgsmål, men hvordan står jeg?? Lidt træls at få den
repareret nu, og så næste gang det jo stensikkert går galt om 6-7 måneder er
garantien udløbet!!

Med venlig hilsen

Michael Jensen




 
 
Michael Jensen (15-11-2004)
Kommentar
Fra : Michael Jensen


Dato : 15-11-04 19:07

Så har jeg så lige været ovre hos elgiganten, og sælgeren jeg talte med i
butikken sagde at de skam godt vill give os pengene tilbage da det jo var
tredje gang med samme fejl.

MEN.........

Vi kører så hjem og henter apparatet, indlever det i deres service afdeling,
og fortæller at vi er blevet lovet at vi kunne få penge tilbage.
Ekspedienten kigger lidt på papirerne og forsvinder derefter en rum tid. Da
han kommer tilbage fortæller han os at vi desværre ikke kan få pengene
tilbage. Deres politik er at de forsøger rep 3 gange og først derefter giver
pengene tilbage. Han mener at vi i og for sig har ret i at vi kan ophæve
købet efter de 2 gange, men siger så at der er en klausul tilknyttet dette
der siger at hvis de (sælger) bliver pålagt extra store omkostninger ved
dette kan de vælge ikke at godkende ophævelsen af købet (og det ville det jo
gøre da den som sælger sagde: den er jo ikke til atndet end at smide ud for
os) ! Dette mener jeg er noget bæ da den klausul han snakker om så vidt jeg
forstår det kun gælder hvis jeg feks. ønsker varen ombyttet til en nøjagtigt
magen til eller lignende. Sq da ikke ved ophævelse??

Anyway, han var villig til et kompromis hvor vi kunne få en helt ny maskine
(en anden og nyere model) uden beregning. Dette takkede vi nej til da vi
hellere ville ophæve købet!! Vi tog maskinen under armen igen og forlod
serviceafdelingen. Vi gik så ind i butikken og konfronterede ham sælgeren vi
havde talt med med dette, og han sagde bare at han jo åbenbart havde
misforstået det, men hvis vi fik at vide at det var sådan det var, så var
det sådan!

Har han ret eller har jeg?? Har ledt med lys og lygte på feks.
www.forbrug.dk, men kan ikke lige finde nogen eksempler der minder nok om
mit eget tilfælde........

Hvad hulan kan jeg stille op??

Michael




Bertel Lund Hansen (16-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-11-04 09:54

Michael Jensen skrev:

>pengene tilbage. Han mener at vi i og for sig har ret i at vi kan ophæve
>købet efter de 2 gange, men siger så at der er en klausul tilknyttet dette
>der siger at hvis de (sælger) bliver pålagt extra store omkostninger ved
>dette kan de vælge ikke at godkende ophævelsen af købet

Det er sludder.

Købelovens § 78 stk. 2 (første sætning) siger:

Stk. 2.   Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis
   gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil
   påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Omlevering og reparation må ikke koste uforholdsmæssigt meget.
Der gælder *ikke* noget tilsvarende hvis køber vil hæve handelen.

Købeloven findes her:
http://147.29.40.90/DELFIN/HTML/A2003/0023729.htm

Udskriv hele § 78 og vis det i forretningen. Bed dem om at finde
det sted hvor der står noget om at en ophævelse ikke må koste for
meget.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jonathan Stein (16-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 16-11-04 14:25

Bertel Lund Hansen wrote:

> Udskriv hele § 78 og vis det i forretningen. Bed dem om at finde
> det sted hvor der står noget om at en ophævelse ikke må koste for
> meget.

En ophævelse kan afvises uden grund, blot sælger tilbyder afhjælpning
eller omlevering (§ 78, stk. 3), så det er væsentligt, om sælger har
erkendt, at afhjælpning ikke er sket inden "rimelig tid" og uden
"væsentlig ulempe" for køberen (§ 78, stk. 4).

Men jeg er enig i, at § 78 og 79 ville være gode at have med i
butikken næste gang - samt evt. forbrugerombudsmandens udlægning af
"rimelig tid" og antallet af rep. forsøg.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Bertel Lund Hansen (16-11-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 16-11-04 14:52

Jonathan Stein skrev:

> En ophævelse kan afvises uden grund, blot sælger tilbyder afhjælpning
>eller omlevering (§ 78, stk. 3), så det er væsentligt, om sælger har
>erkendt, at afhjælpning ikke er sket inden "rimelig tid" og uden
>"væsentlig ulempe" for køberen (§ 78, stk. 4).

To gange 3-4 ugers ventetid vil jeg kalde væsentlig ulempe. Det
havde jeg i baghovedet da jeg skrev mit svar.

Vi er vel ikke uenige om at det postulat som sælger fremførte, er
sludder selv om der er situationer hvor køber ikke kan få lov at
hæve handelen?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Michael Jensen (16-11-2004)
Kommentar
Fra : Michael Jensen


Dato : 16-11-04 19:47

Hejsa!

I skal begge have utrolig mange tak for jeres svar.

Det var helt som jeg mente. Jeg syntes også at have fået den opfattelse at
de 4 ugers ventetid uden låneapparat kunne gå hen og blive vigtige, og tog
dem med i (den lidt lange) forklaring.

Har også netop fået svar tilbage fra www.retograad.dk, og advokaten der
svarer der (Palle Elholm), skriver også at jeg kort og godt kan indlevere
apparatet og forlange købesummen tilbagebetalt.

Så det vil jeg så prøve i morgen. Jeg vil som i skriver tage en udskrift af
de 2 nævnte paragraffer med, og så se hvordan det går. Meeeeen......... Jeg
har på fornemmelsen at det ikke stopper her!

Hvis det kommer til at jeg må køre sagen i forbrugerrådet, er det så jeres
erfaring om det vil hjælpe noget?? Jeg er rimelig sikker på at jeg vil vinde
sagen, men da forbrugerrådet jo ikke har nogen lovhjemmel kan Elgiganten jo
bare ignorere dette. Eller tager jeg fejl?? Er der andre ting man kan gøre?

Med venlig hilsen

Michael Jensen



Jonathan Stein (17-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 17-11-04 09:24

Michael Jensen wrote:

> Hvis det kommer til at jeg må køre sagen i forbrugerrådet, er det så jeres
> erfaring om det vil hjælpe noget?? Jeg er rimelig sikker på at jeg vil vinde
> sagen, men da forbrugerrådet jo ikke har nogen lovhjemmel kan Elgiganten jo
> bare ignorere dette. Eller tager jeg fejl?? Er der andre ting man kan gøre?

Forbrugerklagenævnet kan på dine vegne indbringe sagen for
domstolene. Se på http://www.forbrug.dk/om/organisering/2/om-fkn/ under
"Afgørelsens art" og "Håndhævelse".

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Martin Jørgensen (17-11-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 17-11-04 21:38

Michael Jensen wrote:

> Hejsa!
>
> I skal begge have utrolig mange tak for jeres svar.
>
> Det var helt som jeg mente. Jeg syntes også at have fået den opfattelse at
> de 4 ugers ventetid uden låneapparat kunne gå hen og blive vigtige, og tog
> dem med i (den lidt lange) forklaring.
>
> Har også netop fået svar tilbage fra www.retograad.dk, og advokaten der
> svarer der (Palle Elholm), skriver også at jeg kort og godt kan indlevere
> apparatet og forlange købesummen tilbagebetalt.
>
> Så det vil jeg så prøve i morgen. Jeg vil som i skriver tage en udskrift af
> de 2 nævnte paragraffer med, og så se hvordan det går. Meeeeen......... Jeg
> har på fornemmelsen at det ikke stopper her!
-snip-

Dette plejer at virke fint for mig: Hvis ikke ekspedienten vil forstå
noget, så bed om at snakke med chefen. Hvis han heller ikke vil forstå
noget, så forklar ham at du mener at det er en røvelendig måde han og
hans butik forsøger at snyde dig på og derfor vil du gerne advare andre
mod at handle i hans butik på internettet...

Det giver respekt, fordi inderst inde kender de sku´ godt loven, selvom
de prøver at fortælle dig noget andet... Det ville undre mig meget, hvis
ikke ovenstående hjælper... (det ville være ret amatør-agtigt, hvis ikke
de lytter).


Med venlig hilsen / Best regards
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Jonathan Stein (17-11-2004)
Kommentar
Fra : Jonathan Stein


Dato : 17-11-04 09:19

Bertel Lund Hansen wrote:

> Vi er vel ikke uenige om at det postulat som sælger fremførte, er
> sludder selv om der er situationer hvor køber ikke kan få lov at
> hæve handelen?

Nej, - de har fået rodet reglerne godt sammen i den butik...

Men hvis Michael kun læser på halvdelen af lektien, ender han jo i
pendulfart mellem Usenet og butikken.

M.v.h.

Jonathan

--
Er din e-mail vigtig? Er du træt af virus og spam i mailen?
Virus-scanning og spam-filtrering på alle mail-konti. På redundant
mail-setup med daglig backup.
http://www.jsp-hotel.dk/

Michael Jensen (18-11-2004)
Kommentar
Fra : Michael Jensen


Dato : 18-11-04 18:58

> Nej, - de har fået rodet reglerne godt sammen i den butik...
>
> Men hvis Michael kun læser på halvdelen af lektien, ender han jo i
> pendulfart mellem Usenet og butikken.
>
> M.v.h.
>
> Jonathan

Hmm, jeg havde åbenbart fået læst nok på dem, for efter medbringelse af
breve fra ret & råd, udskrifter af disse indlæg, købeloven og diverse andre
gode sager lykkedes det endelig.

Jeg fik efter et forsøg med en af deres service-medarbejdere fat i chefen
for butikken, og selv om i starten prøvede så godt han kunne at "narre" mig
til at tro at jeg altså ikke nødvendigvis havde ret, så blev han alligevel
medgørlig da jeg snakkede om at starte en sag der jo tydeligvis alligevel
ville falde ud til min fordel...... Så kunne vi pludselig godt snakke
sammen!

Så hurra!!!! (og mange tak for hjælpen!)

Michael Jensen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408866
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste