"Kurt Hansen" <kurt@towle.dk> skrev i en meddelelse
news:4194fa5c$0$207$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Sv. Aage Jensen wrote:
> Google giver 48.500 hits på "chokoladekage". Hvad med at checke dem først?
>
>
http://makeashorterlink.com/?C30A224C9
Jamen, på Google aner man ikke hvad man får! Her i gruppen kommer opskrifter
gerne med en anbefaling, og undertiden kommer de endda fra personer, man
nærer en vis tillid til, fordi de tidligere har postet gode sager.
Angående chokoladekage, så kan jeg anbefale den her, som næppe er din
barndoms kage, selvom ingredienslisten ligner lidt. Det er egentlig en
variation over Sachertorte. Jeg har den fra en reklamefolder fra Green &
Blacks chokolade. Jo bedre chokolade man køber, jo bedre bliver kagen. Hvis
kakaoindholdet i chokoladen er mindre end 70%, så tag lommeregneren frem og
regn ud hvor meget mere chokolade, og hvor meget mindre sukker du skal
bruge.
200 gram mørk (70%) chokolade
5 delte æg
1 helt æg
300 gr sukker
150 g malede mandler (i foodprocesseren)
1 tsk med top friskmalede kaffebønner
Smør en springform eller tilsvarende, læg evt bagepapir i bunden. Tænd ovnen
på 180.
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikrobølgeovnen.
Pisk æggeblommerne og det hele æg med sukkeret til det er hvidt og luftigt,
og sukkeret er helt opløst.
Pisk æggehviderne stive i en anden skål.
Rør chokolade, malede mandler og kaffe i ægeblommerne.
Vend æggehviderne forsigtigt i (først en trediedel, så resten)
Hæld dejen i formen og bag en god time, til en tandstikker kommer ud af
kagen ren. Dæk evt kagen til, hvis den truer med at blive brændt.
Lad kagen køle af på bageristen.
Hvis det skal være rigtig fint, så pynt kagen sådan her:
Vend bunden i vejret på kagen, og smør 6 spsk abrikosmarmelade (st dalfour
er god) over.
smelt 100 gram mørk chokolade, rør 45 gram usaltet smør i , og spred det ud
over kagen. Lad den køle af, men ikke i køleskab - så bliver glasuren mat.
- men den kan garanteret også spises som den er med frisk frugt og
flødeskum.
MVH
Peter