"Bro" <bro@zybermail.dk> skrev i meddelandet:
> men vores gamle have er omgivet af et bælte fyldt med skvalderkål,
> brændenælder, mælkebøtter, døvnælder m.m.
> Desuden er urtehaven gået amok, så mynte og oregano har bredt sig
> ud over det hele.
>
> Gode forslag til anvendelse af krudt og ukrudt modtages med
> fornøjelse.
Af ukrudt er brændenælde en dejlig forårsgrøntsag, af dem kan du fx lave
brændenælde-pizza, brændenælde gryde el. suppe, se tidligere spændende
indlæg, brændenældesuppe d. 07-05-01 06:00.
PS: Så du ikke Isabellas (have/madprogram) på TV2 (onsdag)? - Man bruger
simpelt hen de indsamlede brændenælder som havegødning; 1 spand med
brændenælder fyldes op med vand, lad det stå og trække indtil det
begynder at stinke 'af pommern til' pu-ha, pu-ha... -vupti færdig
arbejde!, og den fineste gødning er klar til brug.
-oo-
Af mælkebøtte, -eller måske 'fandens' til mælkebøtte.., kan du lave
mælkebøttesalat af mælkebøtteblade, løg, hvidløg, krydderurter fx;
timian, persille, pebermynte samt en dressing af fx olie, citron, salt
og peber.
-oo-
Eller her...
Mælkebøtte med flæsk el. bacon:
1 grydefuld mælkebøtteblade, 2 stk magert flæsk el. bacon, 2 spsk sur
fløde, 1 æg, 2 spsk æbleeddike, 1 finthakket løg.
Skyl mælkebøttebladene og lad dem snurre møre i det vand, der hænger ved
fra skylningen. Det tager ca. 10 min. Hæld dem gennem et dørslag, men
gem kogevandet, det skal bruges til saucen. Skær flæsk el. bacon i
terninger, og steg det lysebrunt. Hæld fedtet fra. I en lille skål røres
fløden, eddiken, væden fra mælkebøtterne og ægget sammen. Bland flæsket
i saucen. Sæt blandingen over ilden og lad den varme op, men IKKE koge.
Smag til med salt og peber. Kom mælkebøttebladene og det svitsede,
hakkede løg i og bland forsigtigt sammen.
PS: Hvis du har åreknuder, så er recepten 100 g mælkebøtteblade og rod
som hakkes og drysses i 2 lt kogende vand. Lad det snurre i 5 min. og
trække yderligere 15 minutter under låg. Bad benene i dette udtræk
mindst 2 gange om dagen, og du bliver som en nyfødt igen.
-oo-
Af krydderurterne, det siger jo sig selv - dem kan man enten tørre eller
bruge direkte i madlavningen for at pifte det lidt op, kig i
kogebøgerne.
Go' fornøjelse!
--
Mvh.
Peter W. Bosse - (DR. MED. CAND. POLYpper) el. hvad det nu hedder
Te mod underlivsbetændelse:
50 g valnøddeblade
50 g bukkeblade
50 g knuste enebær
50 g salvie
50 g pebermynte
Drikkes morgen og aften