/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Langtidsstegt and
Fra : Jens Bruun


Dato : 11-11-04 21:07

For første gang nogensinde prøvede jeg at lave langtidsstegt and i dag
(forsinket Mortens-and). Ikke langtidsstegt som i "160 grader i fire timer"
eller "140 grader i fem timer", men langtidsstegt som i "100 grader i ni
timer".

Wauw, siger jeg bare. Så kan den vist ikke laves mere mør, saftig og
velsmagende. Jeg tror ikke, jeg nogensinde mere gider lave and på anden
måde. Eneste problem er, at man skal stå og bakse med et andekadaver,
svesker og æblestykker om morgenen inden man går på arbejde

--
-Jens B.



 
 
Jørgen Hess (11-11-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Hess


Dato : 11-11-04 23:32


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cn0gov$1s9o$1@news.cybercity.dk...
> For første gang nogensinde prøvede jeg at lave langtidsstegt and i dag
> (forsinket Mortens-and). Ikke langtidsstegt som i "160 grader i fire timer"
> eller "140 grader i fem timer", men langtidsstegt som i "100 grader i ni
> timer".
>
> Wauw, siger jeg bare. Så kan den vist ikke laves mere mør, saftig og
> velsmagende. Jeg tror ikke, jeg nogensinde mere gider lave and på anden
> måde. Eneste problem er, at man skal stå og bakse med et andekadaver,
> svesker og æblestykker om morgenen inden man går på arbejde
>
> --
> -Jens B.
>
>
Til gengæld slipper man for hele dagen at skulle tænke på at blive forsinket og
få anden i ovnen for sent.
Går ud fra at en ni-timers and vil være ligeglad med at være 10 timer i ovnen.
Hvad med sprødt skind?
mvh
Jørgen



Jens Bruun (12-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 12-11-04 09:45

"Jørgen Hess" <joergen.h@ahvapost.dk> wrote in message
news:4193efda$0$257$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Går ud fra at en ni-timers and vil være ligeglad med at være 10 timer
> i ovnen. Hvad med sprødt skind?

Den fik fem min. ved 225 grader til sidst - og skindet blev bedre end
nogensinde.

--
-Jens B.



Ukendt (12-11-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 12-11-04 01:05

Jens Bruun wrote:

> For første gang nogensinde prøvede jeg at lave langtidsstegt and i dag
> (forsinket Mortens-and). Ikke langtidsstegt som i "160 grader i fire
> timer" eller "140 grader i fem timer", men langtidsstegt som i "100
> grader i ni timer".

Lyder godt. Jeg står og skal stege en hulens masse ænder snart, og jeg vil
da overveje din langtidsstegning.

Skal der intet gøres undervejs? Kan den helt passe sig selv?

Har indtil nu brugt salig oldes metode med at vende, dreje og overøse i et
væk.

Mvh
Kevin Edelvang



Jens Bruun (12-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 12-11-04 09:53

"Kevin Edelvang" <erer> wrote in message
news:4193fe3c$0$33737$14726298@news.sunsite.dk

> Skal der intet gøres undervejs? Kan den helt passe sig selv?

Jada. Jeg gnider den ind i olivenolie og groft salt, og så i ovnen med den
med brystsiden nedad. Jeg har den på en rist, så der kan komme luft til
neden under også, og har så et fad i bunden, der opsamler væden. Fedtet
skummer jeg fra væden (og bruger lidt af til rødkålen) og resten bruges til
sovsen.

Anden blev denne gang leveret uden indmad - desværre - så jeg afmonterede
vingerne inden stegning. Vingerne brækkede jeg i mindre stykker, brunede dem
godt af i olivenolie, og kogte på dem i tre-fire timer. Denne vingefond,
kombineret med væden fra stegningen, giver imo en himmelsk sovs, når den
laves med økologisk fløde, ribsgelé, lidt sød soya og lidt god eddikke. Jeg
koger sovsen ind til passende konsistens, dvs. den skal kunne hænge godt ved
kartoflerne. Så får den også den helt rigtige farve uden brug af kunstige
hjælpemidler.

> Har indtil nu brugt salig oldes metode med at vende, dreje og overøse
> i et væk.

Ikke alt, hvad olde gjorde, var lige hensigsmæssigt

--
-Jens B.
http://www.fotolog.dk - Min fotodagbog (Sidst opdat. 28.10.04)
http://usenet.fotolog.dk - Ugentlig fotostafet i news:dk.fritid.foto
http://gallery.bruun.com/index.php?cat=10003 - Mit fotogalleri



Nuser (12-11-2004)
Kommentar
Fra : Nuser


Dato : 12-11-04 11:28


"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cn0gov$1s9o$1@news.cybercity.dk...
KLIP
, men langtidsstegt som i "100 grader i ni
> timer".

Sidder bare lige og tænker på om baktierne ligger og siger MUMS inden at
anden når op på en temperatur der slår dem ihjel ???

Eller lyder det smadder lækkert

Hilsen Nuser



-V- (12-11-2004)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 12-11-04 12:02

Nuser wrote:
>>men langtidsstegt som i "100 grader i ni
>> timer".
>
> Sidder bare lige og tænker på om baktierne ligger og siger MUMS inden
> at anden når op på en temperatur der slår dem ihjel ???

Hvor mange bakterier, tror du overlever 100 grader i bare halvdelen af den
ovennævnte tid?
Vel at mærke bakterier, som findes i anden.




-V-



Jens Bruun (12-11-2004)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 12-11-04 13:29

"Nuser" <tortieFJERNDETTE@ofir.dk> wrote in message
news:41949047$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk

> Sidder bare lige og tænker på om baktierne ligger og siger MUMS inden
> at anden når op på en temperatur der slår dem ihjel ???

Selvfølgelig gør de det - og hvad så? De er alle stendøde, når andens
temperatur når omkring de 70 grader, så det er ikke det store problem.

> Eller lyder det smadder lækkert

Det kan jeg love dig for, det er.

--
-Jens B.



Jørgen Linde Sørense~ (13-11-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Linde Sørense~


Dato : 13-11-04 13:29

"Jens Bruun" <bruun_jens@hotmail.com> skrev et indlæg
<cn2ab9$eum$1@news.cybercity.dk>:

>
>> Sidder bare lige og tænker på om baktierne ligger og siger MUMS inden
>> at anden når op på en temperatur der slår dem ihjel ???
>
>Selvfølgelig gør de det - og hvad så? De er alle stendøde, når andens
>temperatur når omkring de 70 grader, så det er ikke det store problem.

Nu er det ikke altid bakterierne i sig selv der er problemet - men de
(giftige) affaldsstoffer de danner under væksten. Og den bliver ikke
altid nedbrudt under tilberedningen.

Jeg hørte i radioen at langtidsstegning ved 100 grader i hvert fald
kunne være et problem hvis det drejer sig om fjerkræ som man har fyldt
netop på grund af den langsomme opvarrmning hvor der er en lang
periode med gunstig temperatur for mikroorganismer. De anbefalte
derfor 160 grader.

For egen regning kan jeg tilføje at man jo lige skal tænke på at det
inderste af et stykke kød jo ikke er særligt varmt - rosa kød er jo
typisk kun på 60-70 grader (det er i hvert fald det der anbefales i
forbindelse med stegetermometer).

Hvis man fylder kræet med fars skal man også tænke på at kød der er
hakket og fyldt med krydderurter og andre ting også er blevet blandet
godt og grundigt med bakterier hvoraf de fleste er harmløse, men
nogle ikke er det - og dermed har man en bakteriebombe hvis
temperaturen holdes længe omkring de optimale grader for bakterierne.

Jeg spiser dog med velbehag både rosa kød og farseret kalkun - og
ovenstående er derfor ikke skrevet for at skræmme, men gøre opmærksom
på at der kan være nogle problemer hvis man ikke passer på.
--
mvh
Jørgen Linde Sørensen
(den anførte mail-adresse er gyldig - - -
- - - i hvert fald da dette indlæg blev postet

-V- (14-11-2004)
Kommentar
Fra : -V-


Dato : 14-11-04 19:25

Jørgen Linde Sørensen wrote:
>>> Sidder bare lige og tænker på om baktierne ligger og siger MUMS
>>> inden at anden når op på en temperatur der slår dem ihjel ???
>>
>> Selvfølgelig gør de det - og hvad så? De er alle stendøde, når andens
>> temperatur når omkring de 70 grader, så det er ikke det store
>> problem.
>
> Nu er det ikke altid bakterierne i sig selv der er problemet - men de
> (giftige) affaldsstoffer de danner under væksten. Og den bliver ikke
> altid nedbrudt under tilberedningen.

Du har naturligvis en pointe, og man kunne i samme åndedrag begynde at
estimere bakteriernes varmetilvænningsgrad.
Jeg hører gerne nærmere om undersøgelser af toxinindhold efter
langtidsstegning.





-V-



Omnolog HMH (15-11-2004)
Kommentar
Fra : Omnolog HMH


Dato : 15-11-04 11:53

Kan man ikke bare konkludere, at hvis man vil langtidsstege er det
unødvendigt at farsere?



Jørgen Linde Sørense~ (18-11-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Linde Sørense~


Dato : 18-11-04 21:18

"Omnolog HMH" <hhestbechrouladea@oohay.dk> skrev et indlæg
<LR%ld.65030$Vf.3229086@news000.worldonline.dk>:

>Kan man ikke bare konkludere, at hvis man vil langtidsstege er det
>unødvendigt at farsere?

Muligvis - men farsen kan jo drøje på det mere kostbare kød, eller
giver noget smag til en tør kalkun

Umiddelbart synes jeg ikke at en kalkun bliver mere saftig af at fylde
den med fars - så der må være andre årsager til at man farserer kræet.
--
mvh
Jørgen Linde Sørensen
(den anførte mail-adresse er gyldig - - -
- - - i hvert fald da dette indlæg blev postet

Janf (18-11-2004)
Kommentar
Fra : Janf


Dato : 18-11-04 21:37

Jørgen Linde Sørensen wrote:
> Umiddelbart synes jeg ikke at en kalkun bliver mere saftig af at fylde
> den med fars - så der må være andre årsager til at man farserer kræet.

Måske bliver farsen lækker af at blive tilberedt inden i en kalkun?

Se evt. opskriften på fyldt kamel til sammenligning:
<http://www.arkaisk.dk/kogebog3.htm>

--
Jan Fjeldmark mailto:janf@janf.dk http://janf.dk/
Hvad du end tror du er, så er du altid meget mere.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408537
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste