---

Hej.
I EkstraBladet (Side 38) i dag er der en artikel om en betjent der nu
er sigtet på forsøg på manddrab i forb. med skyderi mod biltyve d 8.
juni. Som sagen er forklaret i EB, kan jeg slet ikke se, hvori det
forsætlige skulle være. Kan det virkelig være rigtigt (hvis
forklaringen i EB er 100% sand), at man kan dømmes "manddrab" i en
sådan situation?
Er her en eller flere med juridisk baggrund som kan/vil forklare en
"alm. dansker" som mig, hvorfor denne betjent skal sigtes for forsøg
på manddrab?
Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det har
jeg ikke gjort.

--

Mvh
Sven

---

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:cmjplb$18ne$1@news.cybercity.dk...
> Hej.
> I EkstraBladet (Side 38) i dag er der en artikel om en betjent der nu er
> sigtet på forsøg på manddrab i forb. med skyderi mod biltyve d 8. juni.
> Som sagen er forklaret i EB, kan jeg slet ikke se, hvori det forsætlige
> skulle være. Kan det virkelig være rigtigt (hvis forklaringen i EB er 100%
> sand), at man kan dømmes "manddrab" i en sådan situation?
> Er her en eller flere med juridisk baggrund som kan/vil forklare en "alm.
> dansker" som mig, hvorfor denne betjent skal sigtes for forsøg på
> manddrab?
> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det har jeg
> ikke gjort.
>

Det er sikkert tyvens mor eller tyven selv der føler sig forurettet!....
Altså, hvis de bliver skudt og dræbt, har jeg absolut ingen skæve miner på.
Hvis man har valgt den kriminelle levebane, så er der altså visse rissici,
og det er at møde en betjent der føler sig truet.
Moderens udtagelse er jo normalt "han er sådan en sød dreng" , men hun ved
bare ikke at han enten lige har kørt en betjent ned, skudt efter sin nabo,
banket en tilfældig ned eller solgt ½ kokain...

Men ville bare lige ud med mit "udbrud" da jeg selv er i statens tjeneste og
flere fra min familie er betjente.

---

"James Bush" <Jamesbush@nocandoooospambastard.com> skrev i en meddelelse
news:418dd599$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

<KLIP>

> Det er sikkert tyvens mor eller tyven selv der føler sig forurettet!....
> Altså, hvis de bliver skudt og dræbt, har jeg absolut ingen skæve miner
> på. Hvis man har valgt den kriminelle levebane, så er der altså visse
> rissici, og det er at møde en betjent der føler sig truet.

Ja og når man har valgt at blive betjent ved man også at man kan blive
sigtet hvis man overskrider sine beføjelser.
Sagen er den at der bliver kun rejst sigtelse hvis man mener der kan fældes
dom, og det er politiet selv der rejser sigtelse, så vend din harme mod hans
kollegaer.

> Moderens udtagelse er jo normalt "han er sådan en sød dreng" , men hun ved
> bare ikke at han enten lige har kørt en betjent ned, skudt efter sin nabo,
> banket en tilfældig ned eller solgt ½ kokain...

Sikkert men selvom han har gjort ovenstående giver det ike politiet ret til
at svinge pistolerne.

> Men ville bare lige ud med mit "udbrud" da jeg selv er i statens tjeneste
> og flere fra min familie er betjente.

ER der obligatorisk undervisning i juridiske asspekter på skolen? Eller
giver man bare politimanden en pistol og siger skyd hvis du føler dig truet?

---

"TGD" <mrxFJERNES@dk2netFJERNES.dk> skrev i en meddelelse
news:wBpjd.62778$Vf.3092714@news000.worldonline.dk...
>
> "James Bush" <Jamesbush@nocandoooospambastard.com> skrev i en meddelelse
> news:418dd599$0$195$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> <KLIP>
>
>> Det er sikkert tyvens mor eller tyven selv der føler sig forurettet!....
>> Altså, hvis de bliver skudt og dræbt, har jeg absolut ingen skæve miner
>> på. Hvis man har valgt den kriminelle levebane, så er der altså visse
>> rissici, og det er at møde en betjent der føler sig truet.
>
> Ja og når man har valgt at blive betjent ved man også at man kan blive
> sigtet hvis man overskrider sine beføjelser.
> Sagen er den at der bliver kun rejst sigtelse hvis man mener der kan
> fældes dom, og det er politiet selv der rejser sigtelse, så vend din harme
> mod hans kollegaer.
>
>> Moderens udtagelse er jo normalt "han er sådan en sød dreng" , men hun
>> ved bare ikke at han enten lige har kørt en betjent ned, skudt efter sin
>> nabo, banket en tilfældig ned eller solgt ½ kokain...
>
> Sikkert men selvom han har gjort ovenstående giver det ike politiet ret
> til at svinge pistolerne.
>
>> Men ville bare lige ud med mit "udbrud" da jeg selv er i statens tjeneste
>> og flere fra min familie er betjente.
>
> ER der obligatorisk undervisning i juridiske asspekter på skolen? Eller
> giver man bare politimanden en pistol og siger skyd hvis du føler dig
> truet?

Hvis en betjent føler sig truet eller prøver at blive kørt ned...så har han
alt ret til at nedkæmpe truslen, også med sin tj-pistol!. Og det med at være
forarget bagefter....baaaa... en forbryder har valgt sig "erhverv" og derved
også risikoen for den sidste tur i træboksen!. Hvis jeg personligt stod og
var i risiko for at blive kørt over med overlæg eller truet med
legmesbeskadelse...så vil jeg ikke tøve et øjeblik med at affyre et skud
imod truslen!.

Og jeg er ikke betjent, er dog ansat i en anden type af statens enheder.

---

"James Bush" wrote

> Hvis en betjent føler sig truet eller prøver at blive kørt ned...så har
> han alt ret til at nedkæmpe truslen, også med sin tj-pistol!.

Tjohh, i dette særlige tilfælde var skydereglementet jo netop ikke overholdt
Betjenten løb efter bilen med hævet pistol og råbte at de skulle standse
hvorefter han skød efter bilen

Jeg har lidt svært ved at se at betjenten skulle være truet på livet i den
situation
Ok hvis bilen blev sat i bakgear etc, men det har ifølge medierne ikke været
tilfældet

- Peter

---

"Peter Lykkegaard" <polonline@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2v7dgiF2hub25U1@uni-berlin.de...
> "James Bush" wrote
>
>> Hvis en betjent føler sig truet eller prøver at blive kørt ned...så har
>> han alt ret til at nedkæmpe truslen, også med sin tj-pistol!.
>
> Tjohh, i dette særlige tilfælde var skydereglementet jo netop ikke
> overholdt
> Betjenten løb efter bilen med hævet pistol og råbte at de skulle standse
> hvorefter han skød efter bilen
>
> Jeg har lidt svært ved at se at betjenten skulle være truet på livet i den
> situation
> Ok hvis bilen blev sat i bakgear etc, men det har ifølge medierne ikke
> været tilfældet
>

Han kunne jo havde haft hikke da han skød ;)

---

"James Bush" wrote

> Han kunne jo havde haft hikke da han skød ;)
Muligt, det er nok derfor hændelsen skal afprøves ved retslig instans

- Peter

---

Peter Lykkegaard wrote:
> "James Bush" wrote
>
>
>>Hvis en betjent føler sig truet eller prøver at blive kørt ned...så har
>>han alt ret til at nedkæmpe truslen, også med sin tj-pistol!.
>
>
> Tjohh, i dette særlige tilfælde var skydereglementet jo netop ikke overholdt
> Betjenten løb efter bilen med hævet pistol og råbte at de skulle standse
> hvorefter han skød efter bilen
>
> Jeg har lidt svært ved at se at betjenten skulle være truet på livet i den
> situation
> Ok hvis bilen blev sat i bakgear etc, men det har ifølge medierne ikke været
> tilfældet
>
> - Peter
>
>

Jeg mener da at der også i skydereglementet står at man som betjent må
bruge sin tjeneste pistol til at gennemtvinge en anholdelse af farlig
gerningsmand.

Og hvis han har forsøgt at køre betjenten ned, så må han da kunne
betegnes som farlig.

---

"TGD" <mrxFJERNES@dk2netFJERNES.dk> skrev i en meddelelse
news:wBpjd.62778$Vf.3092714@news000.worldonline.dk:

> ER der obligatorisk undervisning i juridiske asspekter på skolen? Eller
> giver man bare politimanden en pistol og siger skyd hvis du føler dig
> truet?

Hvad tror du selv?

---

"blue" <dont@try.it> skrev i en meddelelse
news:418ea5b3$0$86963$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

<KLIP>

> Hvad tror du selv?

Det var ironi.

Sagen er at der er rejst sigtelse, derfor er der nogen der har vurderet at
han har gjort noget ulovligt længere er den ikke.

---

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> skrev:

> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det
> har jeg ikke gjort.

Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
skyderiet?

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Morten Bjergstrøm" wrote

>> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det
>> har jeg ikke gjort.
>
> Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
> skyderiet?

Det drejer sig i korte træk om at politiets skydereglement ikke er overholdt
Hvis man kan stole på medierne

- Peter

---

Peter Lykkegaard wrote:
> "Morten Bjergstrøm" wrote
>
>>> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det
>>> har jeg ikke gjort.
>>
>> Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
>> skyderiet?
>
> Det drejer sig i korte træk om at politiets skydereglement ikke er overholdt
> Hvis man kan stole på medierne

Korrekt.
Vi lever, endnu, ikke i en bananrepublik, hvor politiet kan skyde ned
forgodtbefindende, men det varer nok ikke mange år.

--
Ejvind

---

"Ejvind Kruse" <hejwin@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:2v68evF2gpvn7U1@uni-berlin.de...
> Peter Lykkegaard wrote:
> > "Morten Bjergstrøm" wrote
> >
> >>> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det
> >>> har jeg ikke gjort.
> >>
> >> Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
> >> skyderiet?
> >
> > Det drejer sig i korte træk om at politiets skydereglement ikke er
overholdt
> > Hvis man kan stole på medierne
>
> Korrekt.
> Vi lever, endnu, ikke i en bananrepublik, hvor politiet kan skyde ned
> forgodtbefindende, men det varer nok ikke mange år.
>

Nej, for de forbrydelser som efterhånden sker i Dk. minder mere og mere om
de forbrydelser som foregår i bananrepublikker.


JBH

---

"JBH" wrote

> Nej, for de forbrydelser som efterhånden sker i Dk. minder mere og mere om
> de forbrydelser som foregår i bananrepublikker.
>
Det er vist første gang jeg har hørt USA omtalt som en bananrepublik

- Peter

---

JBH wrote:
> "Ejvind Kruse" <hejwin@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:2v68evF2gpvn7U1@uni-berlin.de...
>> Peter Lykkegaard wrote:
>>> "Morten Bjergstrøm" wrote
>>>
>>>>> Jeg ved ikke om det er lovligt at copy&paste artiklen her, så det
>>>>> har jeg ikke gjort.
>>>>
>>>> Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
>>>> skyderiet?
>>>
>>> Det drejer sig i korte træk om at politiets skydereglement ikke er overholdt
>>> Hvis man kan stole på medierne
>>
>> Korrekt.
>> Vi lever, endnu, ikke i en bananrepublik, hvor politiet kan skyde ned
>> forgodtbefindende, men det varer nok ikke mange år.
>>
>
> Nej, for de forbrydelser som efterhånden sker i Dk. minder mere og mere om
> de forbrydelser som foregår i bananrepublikker.

Nej, så langt fra, du kan stadig køre fra Sorø til Slagelse, uden
fare for kidnapning, med krav om løsepenge.

--
Ejvind

---

>
> Det er det ikke. Men kunne du prøve at referere forholdene omkring
> skyderiet?
>
> --
> Morten http://miljokemi.dk
> Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
> Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

Ok, jeg vover et øje og refererer lidt fra artiklen her

På Refshalevej havde to politifolk blokeret vejen med deres
patruljevogn. Ifølge vidner kørte flugtbilen direkte ind i
afspærringen, og den ene betjent blev ramt, han fik overfladiske
skrammer. Efter kollitionen kørte biltyvene så langsomt, at den nu
sigtede betjent med hævet pistol kunne løbe den op, mens han råbte, at
de skulle standse.
Da biltyvene ignorerede ordren, skød betjenten. Han ramte biltyven på
passagersædet i hånden, hvorefter kuglen fortsatte ind i maven på
chaufføren.

<citat fra EB>
22. oktober blev chaufføren i byretten idømt ti måneders
fængsel -bl.a. for at have bragt andres liv i fare.

Men allerede 31. august besluttede Statsadvokaten for København også
at sigte betjenten for forsøg på manddrab, hvilket hans advokat er
stærkt utilfreds med.
- Det er vanvittigt at påstå, at min klient havde til hensigt at slå
nogen ihjel. Biltyvene havde allerede været til stor fare for både
politifolk og almindelige borgere, og derfor mener jeg faktisk, at
betjenten havde gjort sig skyldig i tjenesteforsømmelse, hvis han ikke
havde taget alle midler i brug for at standse dem, siger Torben Koch.
<citat fra EB slut>

Jeg håber ovenstående ikke krænker EB's artikel eller lign.

--

Mvh
Sven

---

Ud fra dette Citat, mener jeg personligt, at politiet har benyttet den
nødvendige magtanvendelse for at få personen til at stoppe. Man han skulle
måske havde inviteret dem på kaffe, kage og en lille hyggeryger først
(undskyld hvis jeg kom lidt OT)

Med forbehold for, at citatet eller hændelsesforløbet er forkert

Allan bach

---

> Ud fra dette Citat, mener jeg personligt, at politiet har benyttet
> den nødvendige magtanvendelse for at få personen til at stoppe. Man
> han skulle måske havde inviteret dem på kaffe, kage og en lille
> hyggeryger først (undskyld hvis jeg kom lidt OT)
>
> Med forbehold for, at citatet eller hændelsesforløbet er forkert
>

Ok, jeg er ikke den eneste der synes det lyder helt forkert, at
betjenten nu er sigtet for forsøg på manddrab! Jeg synes heller ikke
om dommen fra 22 Oktober med 10 mdr fængsel, men manddrab er da helt
ude i skoven efter min mening (såfremt EB's artikel beskriver det
faktiske hændelsesforløb)

--

Mvh
Sven

---

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> wrote in message

> Ok, jeg er ikke den eneste der synes det lyder helt forkert, at
> betjenten nu er sigtet for forsøg på manddrab!

Hvis man skyder folk må man vel påregne at de kan dø af det, så sigtelsen
for manddrab lyder fint. I og med at betjenten ikke forsvarede sig eget
eller andres liv.

---

> > Ok, jeg er ikke den eneste der synes det lyder helt forkert, at
> > betjenten nu er sigtet for forsøg på manddrab!
>
> Hvis man skyder folk må man vel påregne at de kan dø af det, så sigtelsen
> for manddrab lyder fint. I og med at betjenten ikke forsvarede sig eget
> eller andres liv.

Sådan er loven jo desværre, den tager ikke højde for at hvis den kriminelle
undslipper situationen, så begår han med al sandsynlighed kriminalitet med
fare for andre igen. Ligesom med farlige trafikkryds: Nogen skal dø før det
anses for rigtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Hermed ikke sagt at betjenten må dræbe, men det er hans pligt om ikke andet
så at stoppe den kriminelle her og nu, og hvis han vurderer at det ikke er
nok at skyde dækkene, så må han gøre hvad der er i hans øjne er nødvendigt,
uden med forsæt at dræbe. Han skal stå til regnskab, ja, men der skal tages
hensyn til situationen, hvilket dommeren forhåbentlig gør.

---

"Kim Petersen" <kems@cool.dk> wrote in message


> Sådan er loven jo desværre, den tager ikke højde for at hvis den
kriminelle
> undslipper situationen, så begår han med al sandsynlighed kriminalitet med
> fare for andre igen. Ligesom med farlige trafikkryds: Nogen skal dø før
det
> anses for rigtigt at træffe de nødvendige foranstaltninger.

Der er intet umiddelbart i artikelen der tyder på at biltyvene var farlige.
Med mindre almindelige borgere satte vejspæringer op for dem også ;)

Desuden kørte biltyvene ifølge artiklen så langsomt at politibetjenten kunne
løbe dem op til fods, det virker ikke særligt dramatisk (indtil altså
betjenten trækker en pistol og skyder dem).

---

"Kim Petersen" <kems@cool.dk> skrev i en meddelelse
news:418e4773$0$304$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hermed ikke sagt at betjenten må dræbe, men det er hans pligt om ikke
> andet
> så at stoppe den kriminelle her og nu, og hvis han vurderer at det ikke er
> nok at skyde dækkene, så må han gøre hvad der er i hans øjne er
> nødvendigt,
> uden med forsæt at dræbe. Han skal stå til regnskab, ja, men der skal
> tages
> hensyn til situationen, hvilket dommeren forhåbentlig gør.

Jeg tror, du mere giver udtryk for din personlige holdning, end du referer
til gældende regler.
Hvis jeg tager fejl må du meget gerne dokumentere med links eller citater.

/Per

---

> > Hermed ikke sagt at betjenten må dræbe, men det er hans pligt om ikke
> > andet
> > så at stoppe den kriminelle her og nu, og hvis han vurderer at det ikke
er
> > nok at skyde dækkene, så må han gøre hvad der er i hans øjne er
> > nødvendigt,
> > uden med forsæt at dræbe. Han skal stå til regnskab, ja, men der skal
> > tages
> > hensyn til situationen, hvilket dommeren forhåbentlig gør.
>
> Jeg tror, du mere giver udtryk for din personlige holdning, end du referer
> til gældende regler.
> Hvis jeg tager fejl må du meget gerne dokumentere med links eller citater.

Du har absolut ret, det er mere min holdning end der er lov bag. Det jeg
forsøger at sige (eller spørge om) er at loven vel også kan fortolkes i
retning af at det er op til betjenten at vurdere farligheden i den
pågældende situation, og at det er dommeren der laver denne fortolkning?

---

I news:418e833d$0$293$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
skrev Kim Petersen følgende tekst:

> Du har absolut ret, det er mere min holdning end der er lov bag. Det
> jeg forsøger at sige (eller spørge om) er at loven vel også kan
> fortolkes i retning af at det er op til betjenten at vurdere
> farligheden i den pågældende situation,

Korrekt, og til at hjælpe sig har betjentene deres skyde reglement som de
skal overholde....

> og at det er dommeren der laver denne fortolkning?

...... deres overordnede har formentlig vurderet at de _ikke_ har overholdt
det, og nu skal sagen så afgøres ved en dommer.

--
Rea721 AKA Leon Andrea skod2[remove]@721.dk
Vil du være pilot? Næste PPL hold starter d 5 jan. 2005
Infoaften 3 Jan.2005 kl 1800 i Ikaros' lokaler, se mere:
http://www.ikaros.dk hvor du også kan tilmelde dig.

---

> > Du har absolut ret, det er mere min holdning end der er lov bag. Det
> > jeg forsøger at sige (eller spørge om) er at loven vel også kan
> > fortolkes i retning af at det er op til betjenten at vurdere
> > farligheden i den pågældende situation,
>
> Korrekt, og til at hjælpe sig har betjentene deres skyde reglement som de
> skal overholde....
>
> > og at det er dommeren der laver denne fortolkning?
>
> ..... deres overordnede har formentlig vurderet at de _ikke_ har overholdt
> det, og nu skal sagen så afgøres ved en dommer.

Tak for forklaringen.

---

"Kim Petersen" <kems@cool.dk> skrev:

> Hermed ikke sagt at betjenten må dræbe, men det er hans pligt om
> ikke andet så at stoppe den kriminelle her og nu, og hvis han
> vurderer at det ikke er nok at skyde dækkene, så må han gøre hvad
> der er i hans øjne er nødvendigt, uden med forsæt at dræbe.

Nu er det domstolene der er den dømmende magt i Danmark. Ikke politiet.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

> > Hermed ikke sagt at betjenten må dræbe, men det er hans pligt om
> > ikke andet så at stoppe den kriminelle her og nu, og hvis han
> > vurderer at det ikke er nok at skyde dækkene, så må han gøre hvad
> > der er i hans øjne er nødvendigt, uden med forsæt at dræbe.
>
> Nu er det domstolene der er den dømmende magt i Danmark. Ikke politiet.

Korrekt, men eftersom det nok er lidt svært at nå en dommer på mobilen i den
pågældende situation, så må betjenten vurdere hvad der skal til for at
stoppe den kriminelle. At det så kan være forkert skal selvfølgelig afgøres
iht. loven, men dommeren kan jo vælge at se på det med milde eller hårde
øjne.

---

"Kim Petersen" <kems@ZZcool.dk> skrev:

>> Nu er det domstolene der er den dømmende magt i Danmark. Ikke
>> politiet.
>
> Korrekt, men eftersom det nok er lidt svært at nå en dommer på
> mobilen i den pågældende situation, så må betjenten vurdere hvad
> der skal til for at stoppe den kriminelle.

Ja men det skal foregå indenfor de regler der nu en gang er fastlagt.
Hvis det ikke er tilfældet skal det naturligvis have konsekvenser i en
eller anden udstrækning alt afhængig af de konkrete omstændigheder.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine

---

"Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> wrote:

>Er her en eller flere med juridisk baggrund som kan/vil forklare en
>"alm. dansker" som mig, hvorfor denne betjent skal sigtes for forsøg
>på manddrab?

Først og fremmest en opfordring til øvrige deltagere i tråden:
Skal vi ikke prøve at holde diverse rimelighedsbetragtninger ude af
diskussionen? De har intet med jura at gøre.

Tilbage på sporet. Jeg går ud fra, at betjenten kan have haft 3
forskellige hensigter:

1. At lave huller i luften omkring tyvene, så de bliver overtalt til
at standse.

2. At lave (ikke livsfarlige) huller i tyvene, så de bliver overtalt
til at standse.

3. At tage livet af mindst en af tyvene, så de standser.

Ved nr. 3 er der tydeligvis et forsæt til drab. Så er spørgsmålet kun,
om det i givet fald ville være et drab, som betjenten havde ret til at
begå. Det ser dog ud til at ligge uden for den diskussion, du lægger
op til.

Tilbage er nr. 1 og 2. Her skal man være opmærksom på, at der er flere
grader af forsæt. Ud over direkte forsæt er der også både
sandsynlighedsforsæt og eventualforsæt, hvor man enten har accepteret
en sandsynlighed for en given følgevirkning eller ville have
accepteret den, hvis man havde kendt til den.

Dvs. at det muligvis er tilstrækkeligt at bevise, at betjenten må have
accepteret en vis sandsynlighed for, at tyvene blev dræbt, hvis han
affyrede sit våben. Hvis en af tyvene blev ramt i maven, er det vel
ikke helt ved siden af.

Jeg er dog ikke klar over, i hvilken grad eventualforsæt bruges i
sager om drabsforsøg. Højesteret har tidligere udtalt, at der generelt
bør udvises varsomhed med brugen af eventualforsæt. Så måske skal
sandsynligheden have været så stor, at der var tale om
sandsynlighedsforsæt.

Nogen jurister, som vil korrigere mig?


--
Allan Olesen

---

> Tilbage på sporet. Jeg går ud fra, at betjenten kan have haft 3
> forskellige hensigter:
>
> 1. At lave huller i luften omkring tyvene, så de bliver overtalt til
> at standse.
>
> 2. At lave (ikke livsfarlige) huller i tyvene, så de bliver overtalt
> til at standse.
>
> 3. At tage livet af mindst en af tyvene, så de standser.
>
> Ved nr. 3 er der tydeligvis et forsæt til drab. Så er spørgsmålet kun,
> om det i givet fald ville være et drab, som betjenten havde ret til at
> begå. Det ser dog ud til at ligge uden for den diskussion, du lægger
> op til.
>
> Tilbage er nr. 1 og 2. Her skal man være opmærksom på, at der er flere
> grader af forsæt. Ud over direkte forsæt er der også både
> sandsynlighedsforsæt og eventualforsæt, hvor man enten har accepteret
> en sandsynlighed for en given følgevirkning eller ville have
> accepteret den, hvis man havde kendt til den.
>
> Dvs. at det muligvis er tilstrækkeligt at bevise, at betjenten må have
> accepteret en vis sandsynlighed for, at tyvene blev dræbt, hvis han
> affyrede sit våben. Hvis en af tyvene blev ramt i maven, er det vel
> ikke helt ved siden af.
>
> Jeg er dog ikke klar over, i hvilken grad eventualforsæt bruges i
> sager om drabsforsøg. Højesteret har tidligere udtalt, at der generelt
> bør udvises varsomhed med brugen af eventualforsæt. Så måske skal
> sandsynligheden have været så stor, at der var tale om
> sandsynlighedsforsæt.
>
> Nogen jurister, som vil korrigere mig?
>
>
> --
> Allan Olesen


Din forsæts-diskussion kan jeg forstå, men jeg tror ikke der er den store
tvivl om forsættet: Direkte forsæt eller, hvis der skal være et alternativt;
Sandsynlighedsforsættet. (var det overvejende sandsynligt, at føreren ville
blive ramt)

Sagen handler om, om betjenten har handlet uden for politiets
skydereglement, som er et regelsæt, der beskriver hvornår politiet må
benytte deres skydevåben.

Hvis han ikke har overholdt skydereglementet, burde det føre til dom, og har
han handlet indenfor skydereglementet, skal sigtelsen frafaldes.

Har betjenten ikke overholdt skydereglementet, er der næsten kun to §§ som
kan benyttes. strl. § 237 jf 21, forsøg på manddrab (bruges om ofte ved brug
af pistol) eller strl. § 245 grov vold.

Anklagemyndigheden har åbenbart vurderet, at skydereglementet ikke var
opfyldt, da de har sigtet betjenten. Dog skal det nævnes, at der ikke er
rejst tiltale.

En sigtelse er også en form for beskyttelse, da det giver nogle rettigheder,
bistandsadvokat, ikke pligt til at udtale sig etc.

Jeg synes man i sager, hvor det undersøges om politifolk har overtrådt
reglerne i tjenesten, har sigtet og rejst tiltale på mindre grundlag en
normalt, hvilket jeg egentligt godt kan forstå, da det er bedre at en dommer
frikender en politibetjent, end at statsadvokaten lukker sagen inden evt.
retsmøde.

Jakob

---

Allan Olesen wrote:
> "Sven" <chanelle4_nospam@hotmail.com> wrote:
>
>> Er her en eller flere med juridisk baggrund som kan/vil forklare en
>> "alm. dansker" som mig, hvorfor denne betjent skal sigtes for forsøg
>> på manddrab?
>
> Først og fremmest en opfordring til øvrige deltagere i tråden:
> Skal vi ikke prøve at holde diverse rimelighedsbetragtninger ude af
> diskussionen? De har intet med jura at gøre.
>
> Tilbage på sporet. Jeg går ud fra, at betjenten kan have haft 3
> forskellige hensigter:
>
> 1. At lave huller i luften omkring tyvene, så de bliver overtalt til
> at standse.
>
> 2. At lave (ikke livsfarlige) huller i tyvene, så de bliver overtalt
> til at standse.
>
> 3. At tage livet af mindst en af tyvene, så de standser.
>
> Ved nr. 3 er der tydeligvis et forsæt til drab. Så er spørgsmålet kun,
> om det i givet fald ville være et drab, som betjenten havde ret til at
> begå. Det ser dog ud til at ligge uden for den diskussion, du lægger
> op til.
>
> Tilbage er nr. 1 og 2. Her skal man være opmærksom på, at der er flere
> grader af forsæt. Ud over direkte forsæt er der også både
> sandsynlighedsforsæt og eventualforsæt, hvor man enten har accepteret
> en sandsynlighed for en given følgevirkning eller ville have
> accepteret den, hvis man havde kendt til den.
>
> Dvs. at det muligvis er tilstrækkeligt at bevise, at betjenten må have
> accepteret en vis sandsynlighed for, at tyvene blev dræbt, hvis han
> affyrede sit våben. Hvis en af tyvene blev ramt i maven, er det vel
> ikke helt ved siden af.
>
> Jeg er dog ikke klar over, i hvilken grad eventualforsæt bruges i
> sager om drabsforsøg. Højesteret har tidligere udtalt, at der generelt
> bør udvises varsomhed med brugen af eventualforsæt. Så måske skal
> sandsynligheden have været så stor, at der var tale om
> sandsynlighedsforsæt.
>
> Nogen jurister, som vil korrigere mig?

d.v.s. du gætter også ?

hvor er juraen ?
§ ?


--
Jens.

---

"Jens...." <@postkasse_66@hotmail.com@....> wrote:

>hvor er juraen ?
>§ ?

Du bør lære at quote det foregående indlæg lidt mindre.

Jura består ikke kun af paragraffer. Forsætgraderne er ikke defineret
i Straffeloven. Man skal over i den juridiske teori og retspraksis.

Hvis du absolut vil have noget fra Christiansborg, før du tror på det,
har jeg fundet et ministersvar, hvor der er redegjort for brugen af
forsætsgraderne. Godt nok i et svar til Folketingets skatteudvalg, men
svaret omhandler generelt forsætsbegrebet i Straffeloven.

http://www.folketinget.dk/Samling/19971/udvbilag/00351720.htm

>Spørgsmål:
>
> "116. Ministeren bedes tilsende udvalget et notat om det
>almindelige forsætsbegreb inden for strafferetsplejen."
>
>Svar:
>
>Efter straffelovens § 19 straffes uagtsomhed ved de i denne lov
>omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. Ved andre
>lovovertrædelser (dvs. overtrædelser af særlovgivningen) er
>straffebestemmelser anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået
>af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
>
>Om følger af en strafbar handling fastsættes i straffelovens § 20, at
>hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig
>lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf
>dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom,
>eller den pågældende har undladt efter evne at afværge den, efter at
>den pågældende er blevet opmærksom på faren.
>
>Som det fremgår, indeholder straffeloven ingen definition af, hvad der
>skal forstås ved forsæt. Fra forarbejderne til straffeloven kan der
>imidlertid hentes bidrag til nærmere at fastlægge begrebet forsæt.
>
>Det forslag til straffelov, som blev fremsat i Folketinget i 1924,
>indeholdt således følgende bestemmelse (jf. Rigsdagstidende 1924-25,
>tillæg A, sp. 3153-3154):
>
>"§ 20. --- Stk. 2. Forsæt foreligger, naar Gerningsmanden ved sin
>Handling vil hidføre, hvad der efter Loven kræves til Forbrydelsen,
>eller anser dennes Indtræden som en nødvendig eller overvejende
>sandsynlig Følge af Gerningen eller vel kun anser Forbrydelsens
>Indtræden som mulig, men vilde have handlet, selv om han havde anset
>den som sikker."
>
>I bemærkningerne til forslaget anførtes (sp. 3284), at definitionen af
>bl.a. forsæt var ny, "men dog i det hele stemmende med gældende Ret."
>
>En tilsvarende bestemmelse i det lovforslag, der blev fremsat i
>Folketinget i 1928, udgik under udvalgsbehandlingen, idet definitionen
>blev anset for overflødig. Det blev i den forbindelse anført: "Der
>gøres altsaa ikke herved nogen Forandring i de bestaaende Regler" (jf.
>Rigsdagstidende 1928- 29, tillæg B, sp. 2128).
>
>På denne baggrund antages forsæt at kunne foreligge i tre forskellige
>former: direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og dolus eventualis
>(eventualforsæt).
>
>Ved de straffebestemmelser, som gør det strafbart af forårsage en
>bestemt følge eller virkning (forårsagelsesdelikter) - f.eks. døden,
>jf. straffelovens § 237 om drab - omfatter direkte forsæt de tilfælde,
>hvor en person handler, for at denne følge skal indtræde, dvs. hvor
>følgen er tilstræbt eller tilsigtet, f.eks. hvor det er hensigten at
>dræbe. Hvor der foreligger hensigt eller direkte forsæt, er det uden
>betydning, om gerningsmanden anser det for overvejende sand synligt,
>at det vil lykkes den pågældende at opnå følgen. Skyder gerningsmanden
>for at dræbe, foreligger der således direkte forsæt, selv om det er
>gerningsmandens erfaring, at chancen for, at det lykkes at ramme, er
>lille. Gerningsmanden skal blot have anset følgen for praktisk mulig.
>Hvis følgen - trods hensigten - ikke indtræder, kan der straffes for
>forsøg. Anser gerningsmanden en bestemt følge som nødvendig for at
>opnå det, som den pågældende har hensigt til, anses den pågældende
>også for at have direkte forsæt til sidevirkningen. Hvis f.eks. en
>person har til hensigt at brænde sit eget rækkehus af, har den
>pågældende samme grad af forsæt i forhold til naborækkehusene, som vil
>brænde sammen med dennes eget hus.
>
>Ved de straffebestemmelser, hvor det er selve handlingen, der er
>strafbar (adfærdsdelikter), består direkte forsæt i at handle med
>viden eller anden sikker bevidsthed om forholdene. Ved f.eks. salg af
>en betydelig mængde heroin, jf. straffelovens § 191, kræves således,
>at sælgeren ved, at det er heroin, som sælges.
>
>Sandsynlighedsforsæt foreligger ved forårsagelsesdelikter, hvis
>gerningsmanden uden at tilstræbe følgen indser, at det er overvejende
>sandsynligt, at følgen indtræder. Der foreligger således f.eks.
>sandsynlighedsforsæt, hvis gerningsmanden ved et knivstik anser det
>som overvejende sandsynligt, at den ramte vil blive dræbt. Ved
>adfærdsdelikter kræ ves det, at gerningsmanden anser det for
>overvejende sandsynligt, at de strafbelagte omstændigheder er til
>stede. Ved f.eks. hæleri, jf. straffelovens
>§ 284, kræves således, at gerningsmanden anser det for overvejende
>sandsynligt eller har haft en bestemt formodning om, at en købt vare
>var stjå let.
>
>Dolus eventualis (eventualforsæt) antages at kunne foreligge dels
>i form af det hypotetiske forsæt, dels i form af det positive
>indvilligelsesforsæt.
>
>Ved det hypotetiske forsæt er det - i overensstemmelse med den
>forsætsdefinition, som er anført i straffelovens forarbejder -
>afgørende, om gerningsmanden må antages at ville have handlet på samme
>måde, hvis den pågældende havde vidst, at følgen ville indtræde. Ved
>det positive indvilligelses forsæt er det afgørende, om
>gerningsmanden, der har indset muligheden af, at en vis følge vil
>indtræde, har accepteret muligheden for, at følgen vil indtræde.
>
>Højesteret har i en dom af 9. marts 1992 (Ugeskrift for Retsvæsen
>1992, s. 455) udtalt, at der generelt bør udvises varsomhed med hensyn
>til anvendelsen af forsætsformen dolus eventualis.



--
Allan Olesen

---

I virkeligheden handler det vel mere om brugen af politiets magtmidler, end
en klassisk juridisk forsæts-diskussion. Der er netop i sommer blevet
vedtaget et ny lov, der giver klare retningslinier for politiets anvendelse
af tilladte magtmidler, dvs. pistol, stav, hunde og gas. Den hedder
politiloven. I dennes § 17 er reglerne for anvendelse af tjenestepistolen
opridset.
Pistol kan således godt anvendes i andre situationer, end blot den, at
betjenten eller andres liv er i fare.

Når betjenten i eksemplet bliver tiltalt for forsøg på manddrab, må det vel
være fordi, at anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke var
proportionalitet mellem det anvendte magtmiddel og forbrydelsens omfang. Der
er dog flere eksempler på, at domstolene giver betjentene ret. Jeg nævner
som eks. Tilst-sagen - hvor 2 blev dræbt, samt Køge-sagen, hvor en betjent
skød og dræbte en ung mand under et røveri.
Røveren var ikke bevæbnet, men faktisk på vej ud af butikken. Han blev
frikendt for anklagen om §246 vold.

Mathias Staugaard
jura-stud. - har Politiret i øjeblikket på Uni.

"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:418f1760$0$271$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Jens...." <@postkasse_66@hotmail.com@....> wrote:
>
>>hvor er juraen ?
>>§ ?
>
> Du bør lære at quote det foregående indlæg lidt mindre.
>
> Jura består ikke kun af paragraffer. Forsætgraderne er ikke defineret
> i Straffeloven. Man skal over i den juridiske teori og retspraksis.
>
> Hvis du absolut vil have noget fra Christiansborg, før du tror på det,
> har jeg fundet et ministersvar, hvor der er redegjort for brugen af
> forsætsgraderne. Godt nok i et svar til Folketingets skatteudvalg, men
> svaret omhandler generelt forsætsbegrebet i Straffeloven.
>
> http://www.folketinget.dk/Samling/19971/udvbilag/00351720.htm
>
>>Spørgsmål:
>>
>> "116. Ministeren bedes tilsende udvalget et notat om det
>>almindelige forsætsbegreb inden for strafferetsplejen."
>>
>>Svar:
>>
>>Efter straffelovens § 19 straffes uagtsomhed ved de i denne lov
>>omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. Ved andre
>>lovovertrædelser (dvs. overtrædelser af særlovgivningen) er
>>straffebestemmelser anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået
>>af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
>>
>>Om følger af en strafbar handling fastsættes i straffelovens § 20, at
>>hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig
>>lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf
>>dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom,
>>eller den pågældende har undladt efter evne at afværge den, efter at
>>den pågældende er blevet opmærksom på faren.
>>
>>Som det fremgår, indeholder straffeloven ingen definition af, hvad der
>>skal forstås ved forsæt. Fra forarbejderne til straffeloven kan der
>>imidlertid hentes bidrag til nærmere at fastlægge begrebet forsæt.
>>
>>Det forslag til straffelov, som blev fremsat i Folketinget i 1924,
>>indeholdt således følgende bestemmelse (jf. Rigsdagstidende 1924-25,
>>tillæg A, sp. 3153-3154):
>>
>>"§ 20. --- Stk. 2. Forsæt foreligger, naar Gerningsmanden ved sin
>>Handling vil hidføre, hvad der efter Loven kræves til Forbrydelsen,
>>eller anser dennes Indtræden som en nødvendig eller overvejende
>>sandsynlig Følge af Gerningen eller vel kun anser Forbrydelsens
>>Indtræden som mulig, men vilde have handlet, selv om han havde anset
>>den som sikker."
>>
>>I bemærkningerne til forslaget anførtes (sp. 3284), at definitionen af
>>bl.a. forsæt var ny, "men dog i det hele stemmende med gældende Ret."
>>
>>En tilsvarende bestemmelse i det lovforslag, der blev fremsat i
>>Folketinget i 1928, udgik under udvalgsbehandlingen, idet definitionen
>>blev anset for overflødig. Det blev i den forbindelse anført: "Der
>>gøres altsaa ikke herved nogen Forandring i de bestaaende Regler" (jf.
>>Rigsdagstidende 1928- 29, tillæg B, sp. 2128).
>>
>>På denne baggrund antages forsæt at kunne foreligge i tre forskellige
>>former: direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og dolus eventualis
>>(eventualforsæt).
>>
>>Ved de straffebestemmelser, som gør det strafbart af forårsage en
>>bestemt følge eller virkning (forårsagelsesdelikter) - f.eks. døden,
>>jf. straffelovens § 237 om drab - omfatter direkte forsæt de tilfælde,
>>hvor en person handler, for at denne følge skal indtræde, dvs. hvor
>>følgen er tilstræbt eller tilsigtet, f.eks. hvor det er hensigten at
>>dræbe. Hvor der foreligger hensigt eller direkte forsæt, er det uden
>>betydning, om gerningsmanden anser det for overvejende sand synligt,
>>at det vil lykkes den pågældende at opnå følgen. Skyder gerningsmanden
>>for at dræbe, foreligger der således direkte forsæt, selv om det er
>>gerningsmandens erfaring, at chancen for, at det lykkes at ramme, er
>>lille. Gerningsmanden skal blot have anset følgen for praktisk mulig.
>>Hvis følgen - trods hensigten - ikke indtræder, kan der straffes for
>>forsøg. Anser gerningsmanden en bestemt følge som nødvendig for at
>>opnå det, som den pågældende har hensigt til, anses den pågældende
>>også for at have direkte forsæt til sidevirkningen. Hvis f.eks. en
>>person har til hensigt at brænde sit eget rækkehus af, har den
>>pågældende samme grad af forsæt i forhold til naborækkehusene, som vil
>>brænde sammen med dennes eget hus.
>>
>>Ved de straffebestemmelser, hvor det er selve handlingen, der er
>>strafbar (adfærdsdelikter), består direkte forsæt i at handle med
>>viden eller anden sikker bevidsthed om forholdene. Ved f.eks. salg af
>>en betydelig mængde heroin, jf. straffelovens § 191, kræves således,
>>at sælgeren ved, at det er heroin, som sælges.
>>
>>Sandsynlighedsforsæt foreligger ved forårsagelsesdelikter, hvis
>>gerningsmanden uden at tilstræbe følgen indser, at det er overvejende
>>sandsynligt, at følgen indtræder. Der foreligger således f.eks.
>>sandsynlighedsforsæt, hvis gerningsmanden ved et knivstik anser det
>>som overvejende sandsynligt, at den ramte vil blive dræbt. Ved
>>adfærdsdelikter kræ ves det, at gerningsmanden anser det for
>>overvejende sandsynligt, at de strafbelagte omstændigheder er til
>>stede. Ved f.eks. hæleri, jf. straffelovens
>>§ 284, kræves således, at gerningsmanden anser det for overvejende
>>sandsynligt eller har haft en bestemt formodning om, at en købt vare
>>var stjå let.
>>
>>Dolus eventualis (eventualforsæt) antages at kunne foreligge dels
>>i form af det hypotetiske forsæt, dels i form af det positive
>>indvilligelsesforsæt.
>>
>>Ved det hypotetiske forsæt er det - i overensstemmelse med den
>>forsætsdefinition, som er anført i straffelovens forarbejder -
>>afgørende, om gerningsmanden må antages at ville have handlet på samme
>>måde, hvis den pågældende havde vidst, at følgen ville indtræde. Ved
>>det positive indvilligelses forsæt er det afgørende, om
>>gerningsmanden, der har indset muligheden af, at en vis følge vil
>>indtræde, har accepteret muligheden for, at følgen vil indtræde.
>>
>>Højesteret har i en dom af 9. marts 1992 (Ugeskrift for Retsvæsen
>>1992, s. 455) udtalt, at der generelt bør udvises varsomhed med hensyn
>>til anvendelsen af forsætsformen dolus eventualis.
>
>
>
> --
> Allan Olesen

---

"Mathias Staugaard Nielsen" <staugaard@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:418ff43e$0$23055$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...

[klip]

> Når betjenten i eksemplet bliver tiltalt for forsøg på manddrab, må det
> vel være fordi, at anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke var
> proportionalitet mellem det anvendte magtmiddel og forbrydelsens omfang.

Så er det en tjenesteforseelse, ikke en drabssag. Jeg tror der ligger mere i
historien end hvad der er oplyst.

Drabsforsøg forudsætter forsæt. Punktum. Det ved du jo også godt Derfor
virker det du skriver ikke umiddelbart rigtigt.


> Mathias Staugaard
> jura-stud. - har Politiret i øjeblikket på Uni.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Jamen, selvfølgelig skal der være et forsæt, før politimanden i sidste ende
kan blive dømt. Det er vi helt enige om. Men politimandens chef, som
anklagemyndigheden jo også er, skal jo sådan set kun vurdere, om
politimanden har overskredet sine magtbeføjelser - og så selvfølgelig
forsøge at løfte bevisbyrden for, at han havde forsæt til at dræbe. Resten
er op til domstolene.
Dér kommer der evt. en diskussion om et eventualitets-forsæt ind i billedet.
Hvis man skyder ligeud efter en gerningsmand, må man jo med overvejende
sandsynlighed regne med, at skuddet kan blive dræbende.

Men som jeg også nævnte i mit tidligere indlæg, så er der jo nogle eksempler
på, at man giver politiet ret vid line i den slags sager, således at man
accepterer et vis fejl-skøn fra politimandens side. F.eks. Køge-sagen.
Her blev politimanden trods alt frifundet, selvom alle var enige om, at han
havde, 1. forsæt til at ramme gerningsmanden med sit skud, 2. at han havde
overskredet sin magtbeføjelse i situationen.


/Mathias.

"Peter" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:4190670a$0$171$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> "Mathias Staugaard Nielsen" <staugaard@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
> news:418ff43e$0$23055$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>
> [klip]
>
>> Når betjenten i eksemplet bliver tiltalt for forsøg på manddrab, må det
>> vel være fordi, at anklagemyndigheden har vurderet, at der ikke var
>> proportionalitet mellem det anvendte magtmiddel og forbrydelsens omfang.
>
> Så er det en tjenesteforseelse, ikke en drabssag. Jeg tror der ligger mere
> i historien end hvad der er oplyst.
>
> Drabsforsøg forudsætter forsæt. Punktum. Det ved du jo også godt
> Derfor virker det du skriver ikke umiddelbart rigtigt.
>
>
>> Mathias Staugaard
>> jura-stud. - har Politiret i øjeblikket på Uni.
>
> /Peter
>
> --
> http://www.grauslund.com
>

---

Mathias Staugaard Nielsen wrote:

> Dér kommer der evt. en diskussion om et eventualitets-forsæt ind i
> billedet. Hvis man skyder ligeud efter en gerningsmand, må man jo med
> overvejende sandsynlighed regne med, at skuddet kan blive dræbende.

Jo grovere en forbrydelse er, jo større krav er der en tendens til at stille
til forsætskravet. Har du eksempler på domme for drab, hvor eventualitets
forsæt har været anvendt?

/Bo

---

> Jo grovere en forbrydelse er, jo større krav er der en tendens til at
> stille til forsætskravet. Har du eksempler på domme for drab, hvor
> eventualitets forsæt har været anvendt?
>
> /Bo

Ja, selvom der ikke er mange domme, hvor der gøres brug af
eventualitetsforsæt eller dolus eventualis, som det også hedder på fagsprog.
Der er bl.a. en dom fra efterkrigstiden, U1947.705Ø, hvor en mand blev dømt
for drab under besættelsen.

Der er også en lidt mere "munter" sag, nemlig "Ske hvad der vil" - dommen.
U1918.946H, hvor en deprimeret snedker tænder sin pibe i sit værksted,
hvorefter han kaster tændstikken over skulderen og udbryder "ske hvad der
vil". Værkstedet brænder derefter ned. Han forklarede bagefter, at han
tænkte, at en brænd ville give ham mulighed for at komme væk fra egnen. Han
blev dømt for brandstiftelse.

Når Dolus eventualis er så svært at arbejde med er det fordi, at man i
princippet skal kunne bevise, hvad en gerningsmand tænkte i
gerningsøjeblikket - om han også ville have begået forbrydelsen, hvis han
havde kendt konsekvenserne af sin gerning. Det bruger mange jurastuderende
meget lang tid på at forstå, når de på 2. år har strafferet!

/Mathias.

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:41910df0$0$33743$14726298@news.sunsite.dk...
> Mathias Staugaard Nielsen wrote:
>
>> Dér kommer der evt. en diskussion om et eventualitets-forsæt ind i
>> billedet. Hvis man skyder ligeud efter en gerningsmand, må man jo med
>> overvejende sandsynlighed regne med, at skuddet kan blive dræbende.
>
> Jo grovere en forbrydelse er, jo større krav er der en tendens til at
> stille til forsætskravet. Har du eksempler på domme for drab, hvor
> eventualitets forsæt har været anvendt?
>
> /Bo

---

"Mathias Staugaard Nielsen" <staugaard@tiscali.dk> skrev:

> Men som jeg også nævnte i mit tidligere indlæg, så er der jo nogle
> eksempler på, at man giver politiet ret vid line i den slags
> sager, således at man accepterer et vis fejl-skøn fra
> politimandens side. F.eks. Køge-sagen. Her blev politimanden trods
> alt frifundet, selvom alle var enige om, at han havde, 1. forsæt
> til at ramme gerningsmanden med sit skud, 2. at han havde
> overskredet sin magtbeføjelse i situationen.

Jeg tror man skal passe på med at lægge for meget i Ølby-Sagen
1) Der er tale om en byretsdom
2) Dommerne var ikke enige
3) Dommen blev ikke anket på trods af 1 og 2

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili
Fotogalleri http://miljokemi.dk/coppermine