/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Bestyrelsesansvar og andelsforening
Fra : Johnny


Dato : 04-10-04 20:22

Hej alle

Min kone er med i bestyrelsen i en andelsboligforening i Kbh.
Hun er lige kommet fra bestyrelsesmøde med diverse spørgsmål. Disse vil jeg
så forsøge at formidle videre i forummet og måske nogen kan komme med nogle
henvisninger til love eller praksis.

Min kone foreslog at referater af bestyrelsesmøderne skulle offentliggøres
for andelshaverne, dvs 24 husstande.
Blandt de gamle medlemmer af bestyrelsen mødte hun massiv modstand mod dette
forslag, blandt andet med henvisning til noget "ikke konkret" lovgivning på
området som skulle give bestyrelsen mulighed for at holde referaterne og
således bestyrelsesarbejdet hemmeligt for de resterende andelshavere. Kan
dette have sin rigtighed eller har vi mulighed via loven at gennemtvinge
mere åbenhed.?

Næste spørgsmål er måske meget banalt, men hvilket ansvar har en bestyrelse
i en andelsboligforening. Det er vel ret væsentligt for os, da konen som
sagt er med i bestyrelsen. Vi havde det oppe på generalforsamlingen for
nyligt og mit indtryk dér var, at de gamle i bestyrelsen ikke mente de havde
noget ansvar overhovedet, men at dette var overført til administrator. Kan
dette passe. ?
Er der noget lovgivning på området? og i givet fald, hvor finder jeg dette.?

Til sidst. Bestyrelsen sætter jo deres underskrift på salgsaftalerne når der
handles en andel. Igen mener de gamle i bestyrelsen at de ikke har noget
ansvar forbundet med denne underskrift. Kan dette passe.?
Bla. underskriver de i flg. vedtægerne at lejligheden svarer til det af
sælger angivne, dvs. som standard ingen fradrag for dårlig vedligeholdelse.
De syner ikke engang andelene men skriver under ubeset. Kan bestyrelsen ikke
pådrage sig et erstatningsansvar overfor en køber, som er uenig med
bestyrelsen/sælger i at andelens faktiske tilstand ikke stemmer overens med
salgsaftalens.?

Så en lidt pudsig en.
Vi er 24 interne andelshavere og 2 eksterne (de har en garageandel) men bor
ikke i bygningen. Til sidste generalforsamling mødte en af de eksterne
garageandelshavere op for første gang overhovedet.
Administrator afgjorde at garageandelshaveren havde stemmeret.
I vores vedtægter står at: én andel giver en stemme.
Jeg og konen er "ligesom flere andre" indehaver af to andele, et andelsbevis
på lejligheden og et andelsbevis på vores garage. Garagen er ikke knyttet
til lejligheden men handles helt separat mellem andelshaverne. Jeg forsøgte
at argumentere med administrator om at da jeg havde to andele havde jeg også
to stemmer jævnfør vedtægterne. Dette kunne han ikke se og vurderede at vi
kun havde en stemme.
Den eksterne andelshavers stemme blev den afgørende i et spørgsmål om
sammenlægninger af lejligheder, hvilket vi var en del der fandt
forkasteligt, da de ikke en gang bor i bebyggelsen. Selvfølgelig stemte
personen nej.
Jeg mener at administrator er ret langt ude på glatis og overvejer om vi med
loven i ryggen kan få ham ekspederet.?



Ikke mere herfra, men svar med henvisning til lovstof eller praksis er meget
velkommen.

mvh. J. A.




 
 
Per Christoffersen (05-10-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 05-10-04 08:00


"Johnny" <Johnny.Astrup@fjernspamprivat.dk> skrev i en meddelelse
news:41622680$0$191$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej alle
>
> Min kone er med i bestyrelsen i en andelsboligforening i Kbh.
> Hun er lige kommet fra bestyrelsesmøde med diverse spørgsmål. Disse vil
> jeg
> så forsøge at formidle videre i forummet og måske nogen kan komme med
> nogle
> henvisninger til love eller praksis.

Det lyder som om foreningen og bestyrelsen kan have meget stor glæde af et
medlemsskab af ABF (Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation), som dels
tilbyder en masse kurser i bestyrelsesarbejde og dels kan give konkret
rådgivning i mindre omfang.

Stort set alle de ting de nævner afhænger af foreningens vedtægter, og det
er umuligt at svare på spørgsmålene uden disse.

Særligt om slag af andele kan man dog sige, at bestyrelsen i et vidst omfang
kan blive gjort ansvarlige for fejl og ufuldstændigheder i handlerne.
Prissætning og handel med andelsboliger er reguleret i Lov om
andelsboligforeninger og (ihvertfald grove) uoverensstemmelser hermed kan
gøre medlemmerne personligt ansvarlige. '
Ved mindre uoverensstemmelser vil både foreningen og bestyrelsesmedlemmerne
gå fri, men det kan give en farlig masse bøvl.

/Per



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste