/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Min arv til en "fremmed"
Fra : Arven


Dato : 03-10-04 22:06

Hej!

Jeg håber, at nogen har kan hjælpe mig vedrørende testamente. Jeg har
søgt lidt rundt på internettet, men har ikke rigtig kunnet finde gode
eksempler på testamenter, hovedsagelig er det f.eks. Hjerteforeningens
hjælp til, hvordan man testamenterer hele sin formue til dem, og det
er ikke lige det, jeg har brug for. Jeg har nogle lidt specielle
behov, men mere om det nedenfor.

Jeg nærmer mig efterhånden hastigt de 40 år, jeg er ugift og har ingen
børn og næppe udsigt til nogen de nærmeste år. Værdier er der ikke
mange af, men der er naturligvis noget bundet i fast ejendom, og
sammenlagt vil det i dag nok næppe beløbe sig til mere end maksimalt
300.000 kr. Mine forældre lever stadig - heldigvis - men det varer jo
desværre næppe ved. De har som mange af deres årgang en del penge på
kistebunden (igen hovedsagelig fast ejendom). Når jeg engang måtte
arve dem, vil min samlede formue nok nærme sig millionen. Jeg har et
par søskende, som er gift og har børn og økonomisk sidder væsentlig
bedre i det end jeg og vil sidde endnu bedre i det, når de også arver
mine forældre.

Eftersom alderen så småt er begyndt at trygge - heldigvis ikke særlig
meget - er jeg begyndt at tænke lidt på arven efter mig. Skulle jeg dø
inden mine forældre, vil hverken mine forældre eller søskende have
noget økonomisk behov for at arve mig. Og skulle det ske efter mine
forældre, vil det naturligvis være et større beløb, det drejer sig om,
men trods det er det min vurdering, at mine søskende stadig vil klare
sig ganske fortrinligt, eftersom de har meget mere "flair" for penge,
opsparing og lignende end jeg.

Hvad gør jeg så ved arven efter mig? Et spørgsmål jeg nemt kan svare
på.

I min omgangskreds har der i snart mange år været et barn, der er
kommet til at betyde meget for mig. Barnet er for mig i dag mest af
alt en mellemting mellem ens eget barn og en mindre søskende. Barnet
bor i dag som den yngste af to hos sine forældre, der er alletiders
dejlige forældre, men i modsætning til mine forældre og søskende har
de ikke de store midler på kistebunden - så vidt jeg ved. Barnet er i
dag i starten af teenageårene, fysisk såvel som psykisk handicappet.
Når barnet engang "flytter hjemmefra", vil det givetvis ske til en
form for institution.

Det vil derfor være naturligt for mig at testamentere min arv til
dette barn.

Men hvordan gør jeg det? Der skal naturligvis udarbejdes et
testamente, og umiddelbart er det jo en smal sag at udarbejde et
testamente, der giver barnet det hele. Men jeg kunne jo godt i en
udstrækning tænke mig at sikre, at de testamenterede midler ikke
bliver "misbrugt" af såvel forældre (hvilket jeg nu absolut ikke har
nogen formodning om vil ske) og institution (hvilket måske er mere
sandsynligt). Barnet er som sagt både fysisk og psykisk handicappet og
har absolut ingen fornemmelse for penge. Det vil derfor til enhver tid
være andre, der skal administrere barnets midler.

Jeg er naturligvis godt klar over, at jeg nok burde tale med en
advokat, men sådanne koster jo en mindre formue, ja, jeg har hørt, at
testamenter koster op mod 10.000 kr. For mig er det blot rigtig mange
penge, eftersom mine midler er bundet i huset og inventaret, så jeg
har ikke rigtig råd til at få en professionel til at lave et
testamente for mig lige her og nu.

Jeg håber derfor, at jeg kan få en masse gode råd her. Også gerne
nogle link til gode eksempler på andre folks testamenter. På forhånd
tak.

 
 
Gerner (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Gerner


Dato : 04-10-04 09:46

On 3 Oct 2004 14:06:24 -0700, minarv@bigfoot.com (Arven) wrote in
dk.videnskab.jura:


>Jeg håber derfor, at jeg kan få en masse gode råd her. Også gerne
>nogle link til gode eksempler på andre folks testamenter. På forhånd
>tak.

Det bedste råd er at du taler med familien om det.
Der er så vidt jeg ved intet formkrav på et testamente, kun krav på mindst 2
vidner som skal skrive noget bestemt ved underskrivelsen samt formkrav til deres
tilstedeværelse m.m.

--
Gerner

fuku wa uchi, oni wa soto

rasmus carlsen (04-10-2004)
Kommentar
Fra : rasmus carlsen


Dato : 04-10-04 10:28


"Gerner" <nospamadressen@postkasse.org> skrev i en meddelelse
news:1532m0thcve05jj6ogn2qfp6sqnns8n8o1@4ax.com...
> On 3 Oct 2004 14:06:24 -0700, minarv@bigfoot.com (Arven) wrote in

> Det bedste råd er at du taler med familien om det.
> Der er så vidt jeg ved intet formkrav på et testamente, kun krav på mindst
2
> vidner som skal skrive noget bestemt ved underskrivelsen samt formkrav til
deres
> tilstedeværelse m.m.

- jeg vil nu nok alligevel gå til en advokat. Der har været ufattelig mange
sager om inhabile vidner til testamenter ... desuden vil arveafgiften æde en
enorm stor sjat, som en advokat måske kan gøre lidt mindre ... hør evt
http://www.dr.dk/p1/dokumentar/index.asp når den er klar på nettet om et par
dage.

ras



Else Holm (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Else Holm


Dato : 04-10-04 10:54

"rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:SI88d.2013$3v2.639@news.get2net.dk
> "Gerner" <nospamadressen@postkasse.org> skrev i en meddelelse
> news:1532m0thcve05jj6ogn2qfp6sqnns8n8o1@4ax.com...
>> On 3 Oct 2004 14:06:24 -0700, minarv@bigfoot.com (Arven) wrote in
>
>> Det bedste råd er at du taler med familien om det.
>> Der er så vidt jeg ved intet formkrav på et testamente, kun krav på
>> mindst 2 vidner som skal skrive noget bestemt ved underskrivelsen
>> samt formkrav til deres tilstedeværelse m.m.
>
> - jeg vil nu nok alligevel gå til en advokat.

<klip>

- og så dyrt, som du nævner, er det altså ikke at gå til advokat - og
frem for alt: Du har jo lov til at spørge om prisen hos et par
advokater først!


--
Else



rasmus carlsen (04-10-2004)
Kommentar
Fra : rasmus carlsen


Dato : 04-10-04 10:56


"Else Holm" <holm_49@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:41611d90$0$13733$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> - og så dyrt, som du nævner, er det altså ikke at gå til advokat - og
> frem for alt: Du har jo lov til at spørge om prisen hos et par
> advokater først!

- yeps ... og du kan jo starte med at gå til en af de frivillige retshælper
....

ras



Karina og Christian (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 04-10-04 11:14

"rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> wrote in message
news:A698d.2153$UA4.838@news.get2net.dk...
[klip]
> - yeps ... og du kan jo starte med at gå til en af de frivillige
> retshælper

Hos os (www.aarhusretshjaelp.dk) udfærdiger vi som sådan ikke
testamenter -det er advokaternes arbejde. Vi rådgiver dog gerne om
testamentsreglerne, formkrav, afgiftsregler mv. Jeg vil tro, at det samme
gælder for de fleste af retshjælpsinstitutionerne, så vi er et rigtig godt
sted at starte - og så er vi gratis

Med venlig hilsen
Karina



Arven (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Arven


Dato : 04-10-04 21:13

"Else Holm" <holm_49@hotmail.com> wrote in message news:<41611d90$0$13733$ba624c82@nntp03.dk.telia.net>...

> - og så dyrt, som du nævner, er det altså ikke at gå til advokat - og
> frem for alt: Du har jo lov til at spørge om prisen hos et par
> advokater først!

Jeg har desværre lidt en formodning om, at mit testamente vil være
lidt mere tidskrævende end de fleste testamenter, selvom der kun er en
eneste modtager. Og derved bliver det nok også dyrere.

Men ja, måske burde jeg gå til en advokat. Men jeg vil nu meget gerne
høre nogen idéer her først.

Arven (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Arven


Dato : 04-10-04 21:10

Der er vist desværre mindst et indlæg, som ikke er nået frem til
Google, så jeg vil svare på det her også.

> "Gerner" <nospamadressen@postkasse.org> skrev i en meddelelse
> news:1532m0thcve05jj6ogn2qfp6sqnns8n8o1@4ax.com...

> > Det bedste råd er at du taler med familien om det.

Det ønsker jeg ikke. Hverken min egen eller barnets familie. Min
familie forstår desværre ikke rigtig, at jeg gerne bruger min tid og
penge på at være med til at give dette handicappede barn nogle ekstra
oplevelser i en ellers ret kedelig hverdag.

> > Der er så vidt jeg ved intet formkrav på et testamente, kun krav på mindst
> > 2 vidner som skal skrive noget bestemt ved underskrivelsen samt formkrav
> > til deres tilstedeværelse m.m.

Jeg er godt klar over alt dette. Det har jeg allerede sat mig ind i.
Det er heller ikke min hensigt at lave et vidnetestamente. Når
testamentet er lavet, skal det helt sikkert forbi det lokale
notarkontor for at blive underskrevet.

"rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> wrote in message news:<SI88d.2013$3v2.639@news.get2net.dk>...

> - jeg vil nu nok alligevel gå til en advokat. Der har været ufattelig mange
> sager om inhabile vidner til testamenter ... desuden vil arveafgiften æde en
> enorm stor sjat, som en advokat måske kan gøre lidt mindre ... hør evt
> http://www.dr.dk/p1/dokumentar/index.asp når den er klar på nettet om et par
> dage.

Ja, man kan sikkert tit komme ud i noget uføre. Det vil selvfølgelig
være dejligt, hvis man kan spare lidt af arveafgiften, men det er nu
ikke det vigtigste.

Ud over at jeg gerne vil se nogle eksempler på testamenter ud over
testamenter, der begunstiger foreninger, så drejede mit spørgsmål sig
nok mere om, hvordan jeg sikre mig, at de midler, som jeg
testamenterer til barnet, ikke bliver "misbrugt", både nu og i
fremtiden, eftersom barnet som nævnt er både fysisk og psykisk
handicappet og ikke selv vil kunne forvalte sine midler.

Det er denne "sikring" af midlerne, jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg
kan lave mest hensigtsmæssigt. Et testamente, der begunstiger barnet
som eneste modtager, kan jeg sagtens selv lave.

rasmus carlsen (04-10-2004)
Kommentar
Fra : rasmus carlsen


Dato : 04-10-04 22:35


"Arven" <minarv@bigfoot.com> skrev i en meddelelse
news:22cf1b14.0410041209.69d7682@posting.google.com...

> "rasmus carlsen" <rasmus[punktum]carlsen@tdcadsl.dk> wrote in message
news:<SI88d.2013$3v2.639@news.get2net.dk>...
>
> > - jeg vil nu nok alligevel gå til en advokat. Der har været ufattelig
mange
> > sager om inhabile vidner til testamenter ... desuden vil arveafgiften
æde en
> > enorm stor sjat, som en advokat måske kan gøre lidt mindre ... hør evt
> > http://www.dr.dk/p1/dokumentar/index.asp når den er klar på nettet om et
par
> > dage.
>
> Ja, man kan sikkert tit komme ud i noget uføre. Det vil selvfølgelig
> være dejligt, hvis man kan spare lidt af arveafgiften, men det er nu
> ikke det vigtigste.

- det skal du ikke sige ... hvis arven er relativt beskeden i forvejen kan
den gå hen at blive næsten ubetydelig lille ... du bør i al fald undersøge
det.

> Ud over at jeg gerne vil se nogle eksempler på testamenter ud over
> testamenter, der begunstiger foreninger, så drejede mit spørgsmål sig
> nok mere om, hvordan jeg sikre mig, at de midler, som jeg
> testamenterer til barnet, ikke bliver "misbrugt", både nu og i
> fremtiden, eftersom barnet som nævnt er både fysisk og psykisk
> handicappet og ikke selv vil kunne forvalte sine midler.

- det kræver altså en advokat ... alt andet mener jeg vil være ganske
risikabelt. Ring til en advokat og spørg, hvad det koster ... det koster
ikke noget.

ras



ha (04-10-2004)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 04-10-04 11:50

Arven wrote:
> Jeg er naturligvis godt klar over, at jeg nok burde tale med en
> advokat, men sådanne koster jo en mindre formue, ja, jeg har hørt, at
> testamenter koster op mod 10.000 kr. For mig er det blot rigtig mange

1.800 kr kan vist ikke siges at være en formue.
http://www.minadvokat.dk/content/Testamenter.htm

/ha
(som ingen kommercielle interesser overhovedet, har
i nævnte firma).



Arven (04-10-2004)
Kommentar
Fra : Arven


Dato : 04-10-04 21:14

"ha" <min-news-mail@sol.dk> wrote in message news:<2scocoF1hfnimU1@uni-berlin.de>...

> 1.800 kr kan vist ikke siges at være en formue.
> http://www.minadvokat.dk/content/Testamenter.htm

Ja, den stødte jeg også på i min søgen om testamenter på internettet.
Umiddelbart virker det også til, at der ikke rigtig er nogen forbehold
for mere komplicerede testamenter, men ...

ha (05-10-2004)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 05-10-04 09:31

Arven wrote:
> for mere komplicerede testamenter, men ...

men hvad ?
Jeg ved faktisk positivt, at de 1.800 kr. også gælder selvom det
bliver ret så kompliceret.

Hvis du læser på siden står det også, at du ikke skal betale noget
hvis du ikke kan / vil godkende det udkast du får tilsendt. Et udkast,
som forøvrigt er lavet / tilpasset efter dine egne ønsker

Jeg havde selvsamme overvejelser som dig, og kan kun sige, at jeg
blev fortrinligt rådgivet. Det kræver dog, at du kan abstrahere fra, at
du ikke kommer til møde med advokaten, og at alt klares via mail og
telefon.

/ha



Martin Jørgensen (05-10-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 05-10-04 21:45

ha wrote:

> Arven wrote:
>
>>Jeg er naturligvis godt klar over, at jeg nok burde tale med en
>>advokat, men sådanne koster jo en mindre formue, ja, jeg har hørt, at
>>testamenter koster op mod 10.000 kr. For mig er det blot rigtig mange
>
>
> 1.800 kr kan vist ikke siges at være en formue.
> http://www.minadvokat.dk/content/Testamenter.htm
>
> /ha
> (som ingen kommercielle interesser overhovedet, har
> i nævnte firma).

Øv! Det ville jeg have postet... Havde lige fundet det frem og opdagede
så at du kom før mig

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste