/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Opløsning af forening
Fra : Paw Jensen


Dato : 01-10-04 14:53

Hej Alle.

Håber der sidder et geni, som kan hjælpe med svar på mit lille problem.

Sagen kort :

Jeg sidder som formand, i vort firmas personaleforening.
Vi har gennem de sidste 3-4 år prøvet at lave forskellige arrangementer,
uden den store tilslutning fra medlemmerne.
Da dette var hovedformålet med foreningen, syntes vi ligesom ideen med en
personaleforening er væk.
Ved de sidste par generalforsamlinger, er der typisk kommet 5-6 personer, ud
af ialt 60 medlemmer.
Det har derfor ikke været muligt at vælge ny bestyrelse, hvorfor vi "gamle"
er fortsat.
Vi har, på grund af manglende tilslutning, ej heller holdt de "lovbefalede"
generalforsamlinger de sidste 2 år.
Flere medlemmer har de sidste par måneder gjort mig opmærksom på, at vi/jeg
kan komme i uføre, hvis ikke vi holder disse.
Bestyrelsen samles, og vi bliver enige om at holde en ekstraordinær
generalforsamling, med det formål at nedlægge foreningen.
Ifølge vores vedtægter, skal minimum 2/3 af medlemmerne møde op til denne
generalforsamling, for at vi kan tage stilling til dette.
Hvis ikke dette er tilfældet, skal der indkaldes til en ny ekstraordinær,
hvor 2/3 af de fremmødte, kan afgøre spørgsmålet, uanset hvor mange der
kommer.
For ikke at skulle sidde og "være til grin" laver vi et opslag, hvor vi
indkalder til generalforsamling, med det formål at opløse foreningen, og
beder folk tilmelde sig senest en uge før generalforsamlingen.
Da tidsfristen udløber, har vi ikke tilmeldte nok, til at gennemføre mødet,
hvorfor vi laver et opslag, hvor vi bekendtgør at der ikke har været
tilmeldinger nok, hvorfor vi indkalder til en ny ekstraordinær
generalforsamling, for at få afklaret spørgsmålet.
Nu "eksploderer" vores tillidsmand, og blander fagforeningen ind i sagen.
Ifølge dem, er det ikke lovligt at bede om tilmelding, når dette ikke
fremgår af vedtægterne, og det er ej heller lovligt at aflyse den første
generalforsamling, uden at have ventet og set hvor mange der ville være
dukket op.

Nu spørger jeg så; Hvor står der at dette ikke er lovligt ?

Hvis vi fastholder vores beslutning, hvad er straffen så, og hvorfra kommer
den ??

Håber på hurtigt svar.

Paw
For ikke at



 
 
Henning Makholm (01-10-2004)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-10-04 15:21

Scripsit "Paw Jensen" <paw@uniq-import.dk>

> For ikke at skulle sidde og "være til grin" laver vi et opslag, hvor vi
> indkalder til generalforsamling, med det formål at opløse foreningen, og
> beder folk tilmelde sig senest en uge før generalforsamlingen.
> Da tidsfristen udløber, har vi ikke tilmeldte nok, til at gennemføre mødet,
> hvorfor vi laver et opslag, hvor vi bekendtgør at der ikke har været
> tilmeldinger nok, hvorfor vi indkalder til en ny ekstraordinær
> generalforsamling, for at få afklaret spørgsmålet.

Det virker temmelig tvivlsomt om den fremgangsmåde er gyldig. Hvis
ikke andet fremgår af vedtægterne, bør man ikke kunne gøre det til en
betingelse for at udøve stemmeret på generalforsamlingen at man har
tilmeldt sig indenfor en vis frist. Umiddelbart virker det også noget
tyndbenet at indkalde til generalforsamling ved et opslag i stedet for
at henvende sig direkte til medlemmerne, men det kan være I har
vedtægter der gør det OK.

> Nu spørger jeg så; Hvor står der at dette ikke er lovligt ?

"Lovligt" er ikke et godt ord i foreningsretten, idet der er temmelig
lidt der er overhovedet er lovgivet om.

Derimod kan en beslutning om nedlæggelse der er taget på den måde du
angiver, være *ugyldig*. Det vil i praksis sige at den bestyrelse som
den ekstraordinære generalforsamling vælger til at afvikle foreningen,
ikke har nogen hjemmel til at udlodde dens formue m.v. Hvis en gruppe
medlemmer senere ønsker at genoplive foreningen, kan de efter
omstændighederne kræve erstatning af bestyrelsesmedlemmerne hvis det
ikke lykkes at få modtagerne til at betale den udloddede formue
tilbage.


En bedre måde at aflive en forening uden aktivitet medlemmer er at
sætte medlemskontingentet så højt op at folk melder sig ud af sig
selv. Det kan normalt gøres uden særlige fremmødekrav på
generalforsamlingen. Bestyrelsen der skal holde ud til den bitre ende,
bliver naturligvis også nødt til at betale det høje kontingent, men så
kan man til gengæld holde nogen bestyrelsesmøder på dyre restauranter,
eller hvad man nu ellers kan finde på som man synes er pengene værd.

--
Henning Makholm "Manden med det store pindsvin er
kommet vel ombord i den grønne dobbeltdækker."

Gerner (01-10-2004)
Kommentar
Fra : Gerner


Dato : 01-10-04 15:54

On Fri, 1 Oct 2004 15:53:26 +0200, "Paw Jensen" <paw@uniq-import.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:

>Hej Alle.
>
>Håber der sidder et geni, som kan hjælpe med svar på mit lille problem.
>
Opsæt et opslag, at den siddende bestyrelse er afgået og at en evt.
kassebeholdning er deponeret hos fagforeningens kasserer.
Så er den ikke længere.
Det er ikke engang et emne for juragruppen.

--
Gerner

fuku wa uchi, oni wa soto

Peter (01-10-2004)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 01-10-04 18:31

"Paw Jensen" <paw@uniq-import.dk> skrev i en meddelelse
news:415d6149$0$205$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

[klip]

> Nu spørger jeg så; Hvor står der at dette ikke er lovligt ?

Det står ingen steder - men sådan ér det altså. Det er nogle uskrevne regler
om foreninger.

> Hvis vi fastholder vores beslutning, hvad er straffen så, og hvorfra
> kommer
> den ??

Straffen kan alene være et økonomisk erstatningsansvar hvis nogle medlemmer
eller foreningen har lidt et tab.

Følg den rigtige procedure og få lukket foreningen.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



per christoffersen (01-10-2004)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 01-10-04 18:40


"Paw Jensen" <paw@uniq-import.dk> skrev i en meddelelse
news:415d6149$0$205$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hej Alle.

En ordinær generalforsamling er en af grundpillerne i en forenings
organisering.
Derfor skal man nok være varsom med at håndtere dem på en måde der ikke er
ubetinget hjemmel til i foreningens love.

I må derfor nok på den igen, men I kan jo prøve efter følgende model:
Indkald til generaforsamling på en fornuftig dato, med forslag om
nedlæggelse.
Indkald til ekstraordinær generalforsamling på samme dato, men et par timer
senere med dagsorden om at slutbehandle forslaget fra den første
generalforsamling.
På den måde klares det hele på en dag, og i en evt. pause imellem de to
generalforsamling kan man jo at drikke en gravøl.

De færreste foreninger vil have bestemmelser der kan forhindre dette, men
der kan være formuleringer om ekstraordinære generalforsamlinger efter
ordinære.

Afhængig af vedtægternes præcise ordlyd om nedlæggelse kan den første
generalforsamling evt. også være ekstraordinær.

/Per



Jimmy Damsgård (02-10-2004)
Kommentar
Fra : Jimmy Damsgård


Dato : 02-10-04 14:44

Det lyder ikke som om du gider kæmpe for ret meget her. Den bedste løsning
er derfor nok at indkalde til de nødvendige generalforsamlinger. Hvis der
alligevel ikke dukker ret mange op, så indkald til dem hjemme hos dig selv
kl. 20.00. Så er det da ikke helt så spildt, hvis der ikke dukker nogen op.
Når det nu er en personaleforening, så kune du også holde dem lige før eller
efter arbejdstid.

Hvis der ikke står noget i vedtægterne om hvem midlerne tilfalder ved
nedlæggelse, så kan generalforsamlingen jo samtidigt med nedlæggelsen tage
stilling til dette. Brug dem på et eller andet, som alle
medarbejdere/medlemmer kan have glæde af. F.eks. tilskud til næste
julefrokost, ting til frokoststuen eller lignende afhængig af beløbets
størrelse.

De fleste vil sikkert kunne forstå, at I ikke gad mere, når der ikke var
opbakning fra medlemmerne. Er pengene gået til noget nogenlunde fornuftigt,
er der nok kun brok fra de sædvanlige kværulanter, som findes på enhver
arbejdsplads.

Møder tillidsmanden eller andre så op, og vil fortsætte foreningen, så lader
I andre jo bare være med at stille op, og så er det jo op til dem at gøre
det bedre.

Men smid evt. vedtægterne her, og oplys foreningens formue. Så er det lidt
lettere at forholde sig til:)

/JD



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste