/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Fraflytning af leje lejlighed
Fra : Steen Pedersen


Dato : 17-09-04 09:06

Hej

Jeg skal til at fraflytte min leje lejlighed, men har dog ikke opsagt den
endnu. Jeg har derimod kontaktet viceværten som jeg har haft ude og foretage
et for-skøn.
Ejendommen er 15 år gammel, og jeg har boet der i de sidste 7 år. Dvs at
alt, køkken, døre, gulve osv er 15 år gammelt. Jeg mener at den er blevet
vedligeholdt som den skal, vi har for nyligt fået malet, men nu fik jeg så
at vide at det ikke var den rigtige glans som panelerne er blevet malet med,
så den skal males igen. Desuden fik jeg at vide at køkkenlågerne, som ellers
ikke fejler andet end at de er 15 år gamle, også skulle skiftes, eller
"ordnes" af en snedker. Vi fik at vide at det normalt koster 30-35.000,- at
fraflytte sådan en lejlighed. Jeg synes det lyder voldsomt når vi har
vedligeholdt den, og resten så må være 15 års slid og ælde. Kan det betale
sig at kontakte en advokat, eller kan man stole på sådanne boligselskaber?
Man hører jo så meget om dem, så jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Jeg har
svært ved at acceptere at skulle betale så meget for en, efter min mening,
indflytningsklar lejlighed.

mvh
Steen



 
 
Anders Mørk (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Anders Mørk


Dato : 17-09-04 09:15

> Ejendommen er 15 år gammel, og jeg har boet der i de sidste 7 år. Dvs at
> alt, køkken, døre, gulve osv er 15 år gammelt. Jeg mener at den er blevet
> vedligeholdt som den skal, vi har for nyligt fået malet, men nu fik jeg så
> at vide at det ikke var den rigtige glans som panelerne er blevet malet
med,
> så den skal males igen. Desuden fik jeg at vide at køkkenlågerne, som
ellers
> ikke fejler andet end at de er 15 år gamle, også skulle skiftes, eller
> "ordnes" af en snedker.

Nu kommer det vel lidt an på hvad der står i ens lejekontrakt omkring
istandsættelse. Lejligheden skal formodentlig ikke afleveres i bedre stand
end den var da man flyttede ind i den, så den med køkkenlågerne har jeg da
svært ved at forestille mig kunne være rigtig. Men, det kunne måske være en
ide at melde sig in i Lejernes LO før du siger din lejlighed op, således at
du måske kan få en LLO-repræsentant med ved flyttesynet.

>Vi fik at vide at det normalt koster 30-35.000,- at
> fraflytte sådan en lejlighed.

Med mindre vi taler om 200 kvm toptunet lejlighed, ville jeg nok mene at det
max. kunne koste 15-20.000 for en ellers velholdt lejlighed, selv med de
mest urimelige klausuler i lejekontrakten.

> Kan det betale sig at kontakte en advokat, eller kan man stole på sådanne
boligselskaber?

Tillid er godt, kontrol er bedre... Lejernes LO er nok bedste bud. En
advokat koster vel ca. 1500 kr. i timen, men der skal måske kun et enkelt
brev med diverse indsigelser til fra ens advokat før at boligselskabet
trækker de mest urimelige krav tilbage.

> Man hører jo så meget om dem, så jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Jeg har
> svært ved at acceptere at skulle betale så meget for en, efter min mening,
> indflytningsklar lejlighed.

Det vil jeg også have meget svært ved. Jeg gruer selv for fraflytningen af
min egen lejlighed hvor jeg kun har boet i et par år. Den var nyistandsat
ved indflytningen og der er naturligvis kommet en ridse her og en skramme
der, men ud over malearbejde kan jeg ikke rigtigt forestille mig at udlejer
rimelig vis kan forlange mere. Mit gæt for 80 kvm der skal males og hvor
gulvet måske skal lakeres ville være 15-20.000.

../Anders



Steen Pedersen (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Steen Pedersen


Dato : 17-09-04 09:31

Tak for svaret. Jeg har overvejet LLO, men nu har vi købt hus så jeg synes
ikke der er nogen grund til at melde sig ind i LLO, og om man overhovedet
kan det - er der ikke nogen karantæne periode ligesom med Akasser? Det vil
jeg lige undersøge.

Det er desværre kun en 65 kvm lejlighed vi har med at gøre - til gengæld
ligger den i Hellerup . Kun 2 værelser, men det løber jo op når de
sætter malere, gulvafsliber, rengøringsfirma m.m. på sagen hver gang en
lejlighed er blevet opsagt. Og så kommer der de ting oven i som de nu kan få
os til at betale, så som køkkenlåger og hvad de ellers finder på når vi
kommer til det endelige syn.

Mvh
Steen



Anders Mørk (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Anders Mørk


Dato : 17-09-04 09:37

> Det er desværre kun en 65 kvm lejlighed vi har med at gøre - til gengæld
> ligger den i Hellerup . Kun 2 værelser, men det løber jo op når de
> sætter malere, gulvafsliber, rengøringsfirma m.m. på sagen hver gang en
> lejlighed er blevet opsagt.

Rengøring af 65 kvm selv med vatpinde i nøglehuller osv. kan ikke koste ret
meget mere end 1.500 kr. Maling af vægge, træværk måske 15.000 kr.
Gulvafslibning er givet vis unødvendigt og aldeles uhensigtsmæssigt. Hvis
man sliber et gulv hvor der måske er 3 mm slidlag hver gang der er nogle der
flytter skal man jo ret snart til at skifte gulv. Det kan selv en udlejer
vel se det urimelige i.

Sørg evt. for at videofilme lejligheden i forbindelse med flyttesynet når
den er afleveret i god stand, så du har noget bevismateriale.

../Anders




Steen Pedersen (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Steen Pedersen


Dato : 17-09-04 09:56

Det var egentlig en meget god idé - det tror jeg at jeg gør. Viceværten var
meget flink, og fortalte at selskabet havde mange sager, men endnu ikke
havde vundet en Så det kan sku' godt være de kører efter
"går-den-så-går-den" princippet.

Mvh
Steen


"Anders Mørk" <anders@moerk-nozohour.dk> skrev i en meddelelse
news:414aa23e$0$212$14726298@news.sunsite.dk...
> > Det er desværre kun en 65 kvm lejlighed vi har med at gøre - til gengæld
> > ligger den i Hellerup . Kun 2 værelser, men det løber jo op når de
> > sætter malere, gulvafsliber, rengøringsfirma m.m. på sagen hver gang en
> > lejlighed er blevet opsagt.
>
> Rengøring af 65 kvm selv med vatpinde i nøglehuller osv. kan ikke koste
ret
> meget mere end 1.500 kr. Maling af vægge, træværk måske 15.000 kr.
> Gulvafslibning er givet vis unødvendigt og aldeles uhensigtsmæssigt. Hvis
> man sliber et gulv hvor der måske er 3 mm slidlag hver gang der er nogle
der
> flytter skal man jo ret snart til at skifte gulv. Det kan selv en udlejer
> vel se det urimelige i.
>
> Sørg evt. for at videofilme lejligheden i forbindelse med flyttesynet når
> den er afleveret i god stand, så du har noget bevismateriale.
>
> ./Anders
>
>
>



Anders Mørk (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Anders Mørk


Dato : 17-09-04 10:02

> Det var egentlig en meget god idé - det tror jeg at jeg gør. Viceværten
var
> meget flink, og fortalte at selskabet havde mange sager, men endnu ikke
> havde vundet en Så det kan sku' godt være de kører efter
> "går-den-så-går-den" princippet.

Det er vist beklageligvis regel nummer 1 i udlejningsbranchen.

../Anders



Gerner (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Gerner


Dato : 17-09-04 11:20

On 17 Sep 2004 10:30:39 +0200, "Steen Pedersen" <stp@ofir.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:

>Tak for svaret. Jeg har overvejet LLO, men nu har vi købt hus så jeg synes
>ikke der er nogen grund til at melde sig ind i LLO, og om man overhovedet
>kan det - er der ikke nogen karantæne periode ligesom med Akasser? Det vil
>jeg lige undersøge.

Det er der ikke, men det er at gå over åen efter vand da der er andre metoder
til at få afgjort en urimelig opgørelse af reparationer ved fraflytning.
Nu skriver du ikke hvad slags udlejer du har, så et råd om hvor du kan henvende
dig om en 3 måneders tid er vanskeligt.
>
>Det er desværre kun en 65 kvm lejlighed vi har med at gøre - til gengæld
>ligger den i Hellerup . Kun 2 værelser, men det løber jo op når de
>sætter malere, gulvafsliber, rengøringsfirma m.m. på sagen hver gang en
>lejlighed er blevet opsagt. Og så kommer der de ting oven i som de nu kan få
>os til at betale, så som køkkenlåger og hvad de ellers finder på når vi
>kommer til det endelige syn.

Du skal selvfølgelig være med til flyttesynet og have et vidne med
(beboerrepræsentation?). Du skal forlange at der benyttes en blanket. Hvis du
ikke er enig i det der fremkommer i fraflytningsrapporten skal du ikke
underskrive men blot påtegne en kvitering på at du har modtaget en kopi.
(disse råd kan du se gratis på LLO's hjemmeside( med forbehold af at siderne
ikke er ændrede))

Når så den endelige opgørelse kommer, inden der er gået 14 dage efter du er
endeligt fraflyttet, så skal du ikke betale regningen hvis du ikke er enig.
Så skal udlejer slæbe dig i retten og her er det så en advokat er nyttig.

>
>Mvh
>Steen
>

--
Gerner

fuku wa uchi, oni wa soto

Morten Bjergstrøm (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 17-09-04 10:43

"Steen Pedersen" <stp@ofir.dk> skrev:

> Vi fik at vide at det normalt koster 30-35.000,- at
> fraflytte sådan en lejlighed.

Normalt skal det ikke koste en krone.


> Jeg synes det lyder voldsomt når vi
> har vedligeholdt den, og resten så må være 15 års slid og ælde.
> Kan det betale sig at kontakte en advokat, eller kan man stole på
> sådanne boligselskaber? Man hører jo så meget om dem, så jeg ved
> ikke hvad vi skal gøre. Jeg har svært ved at acceptere at skulle
> betale så meget for en, efter min mening, indflytningsklar
> lejlighed.

Det normale er, at alle udgifter til normalistandsættelse overgår til
boligselskabet efter 10 år. Dvs. der udelukkende skal betales for
misligholdelse. Boligselskabernes tolkning af hvad misligholdelse er
for en størrelse er ganske ofte noget alternativ - så nej du kan ikke
stole på boligsselskabet. Gør boligselskabet opmærksom på de punkter,
hvor du ikke er enig med dem og hvis de ikke sløjfer deres krav i den
forbindelse så kør sagen i Boligretten, hvor du kan være ret sikker på
at vinde som lejer.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Per Christoffersen (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 17-09-04 14:10


"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9567774AAA1B7.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> Det normale er, at alle udgifter til normalistandsættelse overgår til
> boligselskabet efter 10 år. Dvs. der udelukkende skal betales for

Det virker ikke på mig, som om der er tale om en almennyttig bolig, men
privat udlejning.
Her vil der enten være en vedligeholdelseskonto, eller også har lejer
overtaget vedligeholdelsespligten.

At dømme efter sagens beskrivelse vil jeg gætte på det sidste (bla. fordi
der tilsyneladende har været vedligeholdt fra lejers side).

Men det er vigtige spørgsmål at få slået fast.

/Per



Ukendt (17-09-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 17-09-04 18:22

Hej Steen

Følgende svar er under forudsætning af, at det vedrører almene boliger, som
er det jeg kender til via mit arbejde.

>Ejendommen er 15 år gammel, og jeg har boet der i de sidste 7 år. Dvs at
>alt, køkken, døre, gulve osv er 15 år gammelt. Jeg mener at den er blevet
>vedligeholdt som den skal, vi har for nyligt fået malet, men nu fik jeg så
>at vide at det ikke var den rigtige glans som panelerne er blevet malet
med,
>så den skal males igen.

Som udgangspunkt har lejer pligt til at vedligeholde gulv, loft og væg. Der
kan være vedtaget andet i afdelingens vedligeholdelseskatalog. Det normale
er at udlejer har ansvaret for indvendigt træværk.

Se § 26 & 27
http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/vokaten.dk/lovsamling/le
jeloven.html

>Desuden fik jeg at vide at køkkenlågerne, som ellers
>ikke fejler andet end at de er 15 år gamle, også skulle skiftes, eller
>"ordnes" af en snedker.

Udlejer kan ikke pålægge fraflytter at udbedre slid og ælde. Udlejer kan kun
komme efter dig hvis det er nødvendigt at udskifte låger grundet
misligholdelse. Dette skal du gøre viceværten opmærksom på.

> Det normale er, at alle udgifter til normalistandsættelse overgår til
> boligselskabet efter 10 år.

De fleste boligselskaber har regler om at de overtager vedligeholdelsen 100%
efter 100 måneder (8 år og 4 måneder) det vil sige, har du boet der 2 år
skal du betale 76% af istandsættelsen og udlejer 24%.

> Når så den endelige opgørelse kommer, inden der er gået 14 dage efter du
er
> endeligt fraflyttet, så skal du ikke betale regningen hvis du ikke er
enig.
> Så skal udlejer slæbe dig i retten og her er det så en advokat er nyttig.

Ikke korrekt:

Endelig opgørelse skal fremsendes til fraflytter senest mellem 30 og 37 dage
fra modtagelse af sidste håndværker regning. Der er en dom der siger at 30
dage er ok og 37 dage er for lang tid. Du skal dog inden 14 dage fra
fraflytning have et overslag på opgørelsen, der maksimum må være +10% større
ved endelig opgørelse.

§94 Stk. 2. Underretter udlejeren ikke senest 2 uger efter synet lejeren
skriftligt om istandsættelsesarbejdernes omfang, den anslåede udgift og
lejerens andel heraf, bortfalder udlejerens krav mod lejeren, medmindre
denne er fraflyttet uden at give udlejeren oplysning om den fremtidige
adresse. Overskridelser, der forhøjer lejerens samlede andel af den anslåede
udgift med mere end 10 pct., er lejeren uvedkommende.


>Gulvafslibning er givet vis unødvendigt og aldeles uhensigtsmæssigt. Hvis
>man sliber et gulv hvor der måske er 3 mm slidlag hver gang der er nogle
der
>flytter skal man jo ret snart til at skifte gulv. Det kan selv en udlejer
>vel se det urimelige i.

Nu har du jo ikke set gulvet. Du skal skele mellem at slibe og høvle gulve.
Hvis der er små ridser i overfladen er det nok, at finslibe og påfører lak.
Er lakken slidt igennem fordi lejer ikke har vedligehold som han skal i
henhold til lovgivningen, er det nødvendigt at høvle gulvet, hvor der ryger
1-3 mm.


>Når så den endelige opgørelse kommer, inden der er gået 14 dage efter du er
>endeligt fraflyttet, så skal du ikke betale regningen hvis du ikke er enig.
>Så skal udlejer slæbe dig i retten og her er det så en advokat er nyttig.

Ualmindeligt dårligt råd.

Som lejer har du ikke krav på en endelig opgørelse efter 14 dage men, du
skal dog inden 14 dage fra fraflytning have et overslag på opgørelsen , og
der kan udgifterne ved istandsættelsen, maks. være +10% større ved endelig
opgørelse.

Du vil altid stå bedre hvis du skriftlig gør indsigelser mod en fraflytnings
regning. Kan du og boligselskabet ikke blive enig (hvilket faktisk ofte sker
når folk gør indsigelser) skal du skriftligt indbringe sagen for
beboerklagenævnet i din kommune. Beboerklagenævnet er første led i den
videre sagsgang.

Se § 96 - 108 hvor der er beskrevet hvad beboerklagenævnet har kompetence
til.
http://www.themis.dk/synopsis/index.asp?hovedramme=/vokaten.dk/lovsamling/le
jeloven.html

Håber du kunne bruge dette, ellers spørg igen

Peter





Ukendt (18-09-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 18-09-04 08:27

> Det normale er, at alle udgifter til normalistandsættelse overgår til
> boligselskabet efter 10 år. Dvs. der udelukkende skal betales for
> misligholdelse.

Det er da kun hvis Steen Pedersen har boet der i over 10 år det er gældende?
Jf. hans indlæg har han boet der i 7 år, og lejligheden er 15 år gammel.

--
Mvh.
Jeppe Vestergaard, Aalborg
Erstat "hos" med @ i min email-adresse.



Morten Bjergstrøm (18-09-2004)
Kommentar
Fra : Morten Bjergstrøm


Dato : 18-09-04 09:12

"Jeppe Vestergaard" <Jeppe hos dailyrush.dk> skrev:

>> Det normale er, at alle udgifter til normalistandsættelse overgår
>> til boligselskabet efter 10 år. Dvs. der udelukkende skal betales
>> for misligholdelse.
>
> Det er da kun hvis Steen Pedersen har boet der i over 10 år det er
> gældende? Jf. hans indlæg har han boet der i 7 år, og lejligheden
> er 15 år gammel.

Efter 7 år kan man maksimalt i en almen bolig blive pålagt at betale
30% af udgiften til normalistandsættelse.

--
Morten http://miljokemi.dk
Chilidyrkning med debatforum http://miljokemi.dk/chili

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste