> Søren Kjeldsen wrote:
>> Lamb of God - 11th Hour...
>> Ikke så mange der kender det... Må indrømme at jeg startede tråden af ren
>> indskydelse...
>
> Kan du ikke skrive lidt mere om hvad det er; en lille minianmeldelse etc.?
> Del din begejstring med os andre!
>
> /David
The hour of wreckoning draws near
Judgment day is here and gone
Sweetly she draws me into her arms
A liquid embrace to chase the day way.
Sedate Numb Deaf and Dumb
Stumbling into solitude.
A clouded judgment day is fueled.
Take me under your black wings
Mark my words and remember me.
So sweetly she shucks away at my time
So sweetly she draws me nigh
Closer and closer towards never ending sleep
Spin the bottle
Kiss only the bottle.
The dark mistress of many, beholden to none
Slips a ring of needles around your arm in an engagement
Eternal engagement
Never consummated.
Never consummated.
Take me under your black wings
Mark my words and remember me.
Destroyer of senses.
So take as needed for the pain
Another gray morning dawns across an ashen sky.
My sweet demoness beckons me
Ever again and again and again and again.
The dark mistress of many, beholden to none
My sweet demoness beckons me
Ever again and again and again and again and again.
Take me under your black wings.
Jacked up on the taste of self-destruction
Omkvædet: "Take me under your black wings
Mark my words and remember me."
Er simpelthen utrolig. Sjældent har jeg hørt metal-sange, som vækker hadet,
sorgen og fortvivlelsen i mig på den måde. Guitarspillet udtrykker præcist
disse følelser efter hver sætning af omkvædet. Det lyder nok lidt
overdrevet, men sådan føler jeg det. Jeg synes det er utroligt at vokalen
ligeledes er så følelsesladet, for det "poppede" øre, lyder det nok
altsammen ens og som noget lort... Men det er jo også poppens opfattelse.
I slutningen af sangen, hvor rytmen skifter over i perfekt headbangin'
tempo, kan man næsten se atomsprængingerne, de lemlæstede lig og jeg bliver
ret pissed og ked.
Musik-videoen til sangen virker som om den rakker ned på både terrorister,
men også samtidig USA. Den viser både rædselsslagne iraker, fx en lille pige
som står med et skilt, hvor der står: "Please don't kill us!". Udsendelser
med Saddam Hussein, hvor man zoomer ind på ordet Jihad.
Jeg kan ikke helt tyde om Lamb of God går meget ind for USA eller om de er
frastødte eller om de måske er noget helt tredje. Videoen har ihvertfald en
stærk effekt på mig, når jeg ser den, selvom den måske ikke er lavet så
professionelt.
Dette nummer har gjort, at jeg er blevet meget mere kræsen i min metal-smag.
Fx er det sjældent jeg kan lide bands, hvor de behøver at gå ud af growlet
for at skabe følelser. Men der er selvfølgelig undtagelser: Deftones, KoRn,
Tool, Type O Negative, Kittie og nok også nogle andre.
|