/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
muligvis kommende kattekilling ejer
Fra : T.K


Dato : 29-10-04 20:28

Hejsa.
Måske vil vi anskaffe os en lille kattekilling. Vi har før haft kat, men vi
måtte desværre lade den aflive efter et trafikuheld. Katten vi dengang
havde, var en tilløbende kat, som vi tog os kærligt af. Skal vi have kat
igen bliver det formentlig en killing.
Men lige et par spørgsmål inden den endelige beslutning tages:
Vi vil have katten neutraliseret. Bør vi mon vælge en han- eller en hunkat?
Er det ene køn generelt roligere end det andet, eller det er måske hip som
hap?
Har i dyrebrevkasser læst om urenlige katte. Spiller kattens køn ind her?
Kan man vænne en kat til at bruge kradsetræ i stedet for møblerne og hvordan
kan man undgå en killing "får smag på" at færdes på biler?



 
 
Heidi, Miver og Mull~ (29-10-2004)
Kommentar
Fra : Heidi, Miver og Mull~


Dato : 29-10-04 22:28

> Måske vil vi anskaffe os en lille kattekilling. ...
....
> Men lige et par spørgsmål inden den endelige beslutning tages:
</klip>

Jeg ville vælge en hankat, udfra det faktum at jeg har en af hver, og
hankatten er absolut den "nemmeste" men erfaringsgrundlaget er jo kun...2 :)

Renlighed, tror det hænger _meget_ sammen med at killingen ikke tages fra
moderen før den er mindst 12 uger, samt at man naturligvis gør kattebakken
attraktiv (rent strøelse mv)

Gode kradseting kan forhindre meget møbelkradseri, man kan spraye Felifriend
på møblerne, det kan forhindre en hel del...
men man må jo regne med at katte er som børn...af og til laver de ulykker :o

Færdsel på biler...tja, indekatte har ikke det problem...kattegård hvis det
er muligt, er en glimrende løsning, ellers har jeg ikke de vise ord, for en
lun kølerhjelm kan katte altså ikke modstå...

ta' en snak med naboerne/bilejerne (hvis det da ikke er dig selv) og tilbyd
evt. at dele udgiften til et overtræk. Iøvrigt ridser katte sjældent
bilerne, de sætter bare små potemærker, der kan vaskes af igen, så måske en
gang bilvask-tilbydning kan klare det, hvis bilisten flipper helt ud (og det
gør bilejere ret tit *smil*)

Hel og lykke med det :))

--
Hilsen Heidi, Miver og Mulle's mor
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=468
....
http://chocolade.dk



Ann Rudbeck (30-10-2004)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 30-10-04 00:21

Hej
Hvis I neutraliserer mislingen, tror jeg det er en smagssag om det skal
være en han eller hun. Men uanset hvad I vælger, kan det være en fordel
at få to killinger. Kattene får en bedsteven at vokse op med - uanset
hvor meget vi prøver, kan vi aldrig helt erstatte en artsfælle. Og det
er dejligt at katten ikke er alene hjemme, især hvis man har lange
arbejdstider; man har bedre samvittighed og kattene laver ikke så mange
unoder, når de kan afreagere på hinanden.
Urenlige katte er nok især 1) Fertile katte (ikke neutraliserede). 2)
Katte der er kommet for tidligt hjemmefra - altså før de 12 uger. 3)
Katte der ikke trives / har et problem de vil gøre opmærksom på. 4)
Katte der er syge.
Jeg har f.eks. aldrig haft problemet i de nu 8 år jeg har haft kat
Kradsetræer skal helst være pænt store og stå et sted der er "centralt"
for katten - altså hvor den ofte kommer forbi, hvor den kan holde øje
med hjemmet fra. Og kradseri i møblerne kan man tit hjælpe på, ved at
spraye med Feliway på hjørner og fremspring i "kattenæsehøjde". Katte
kradser for at duftafmærke, og Feliway kan få katten til at tro at den
allerede har mærket sofaen, eller hvad det nu er. Feliway kan fås hos
dyrlægen, er smådyrt i indkøb, men rækker langt.
Biler - tjah Der var engang et forsøg i TV med at placere et lille
plysdyr på køleren af bilen. Kattene foretrak andre steder, fordi de
opfattede den kølerhjelm, hvor tøjdyret sad, som "optaget". Men hvor
sikker metoden er, ved jeg ikke. Desuden skal man jo vide hvilken bil
katten vil vælge
Jeg har indekatte, så mine erfaringer er beskedne på det punkt. Og jeg
ville jo anbefale, at man holder katten inde eller indhegner haven. Så
behøver I heller ikke frygte at miste en kat på samme måde igen
Held og lykke med jeres beslutning
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside: http://siamis.com


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste