/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Idéer til råkost?
Fra : Lasse Jensen


Dato : 29-10-04 07:30

Mine kolegaer og jeg har besluttet os for at spise råkost til frokost,
istedet for de flade rugbrødsmadder med leverpostej og rødbeder, vi skiftes
til at tage noget med, fra haven eller fra købmanden. Det har vi gjort et
par uger nu, og vi har forsøgt med bla. hvidkål, rødbeder, nødder, ananas,
champigons, løg, rosiner og gulerødder. Men hvad plejer i at putte i når i
laver råkost?

--
Lasse Jensen [fafler at linuxmail dot org]

 
 
Margrete Johansen (29-10-2004)
Kommentar
Fra : Margrete Johansen


Dato : 29-10-04 08:23


"Lasse Jensen" <fafler@linuxmail.org> wrote in message
news:clso1n$2d6b$1@news.cybercity.dk...
> Mine kolegaer og jeg har besluttet os for at spise råkost til frokost,
> istedet for de flade rugbrødsmadder med leverpostej og rødbeder, vi
> skiftes
> til at tage noget med, fra haven eller fra købmanden. Det har vi gjort et
> par uger nu, og vi har forsøgt med bla. hvidkål, rødbeder, nødder, ananas,
> champigons, løg, rosiner og gulerødder. Men hvad plejer i at putte i når i
> laver råkost?

Indenfor al god madlavning er plejer forhåbentlig død! Men nu skal jeg
forsøge at kløve andet end ordet:

Rødbeder siger du, ja men prøv lige de her osse:

Rå rødbeder, selleri, gulerødder og æbler i rigelige mængder, rives og
overhældes med denne dressing:

Valnøddeolie
Balsamico
Hvidløg
Sennep
Salt

Ingredienserne piskes sammnen og du har nået det rigtige forhold, når
dressingen bliver tyktflydende og lysebrun, smager godt og lugter lækkert.
Husk: Vær en rigmand med olien, en gnier med eddiken.

Du kan drysse med valnødder og persille/hakket grønkål, hvis du har lyst til
det. Det ser dejligt ud, ihverfald og det smager himmelsk.

Den næste:

Du koger (nu er det jo ikke råkost mere) rødbederne med skræl. Overhæld med
koldt vand og gnid skrællen af med fingrene. Skær i skiver og bland med
fintsnittet rødløg og frisk estragon.

Giv dem en dressing af olivenolie, estragoneddike, sennep og hvidløg. Husk
salt.

Og den klassiske gulerods, kan piftes op med tomater, persille og agurk, der
faktisk vinder lidt ved at blive overhældt med citronsaft rørt sødt med
honning. Du kan også komme tørret frugt (abrikoser, dadler, rosiner) og
hakkede nødder i revne gulerødder og æbler og igen overhælde med sød
citrondressing.

Er det udelukkende råkost I spiser eller er du ude efter salater i det hele
taget?

Margrete



Ruth Nielsen (30-10-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 30-10-04 11:22


"Margrete Johansen" skrev i en meddelelse
> "Lasse Jensen" wrote in message


> > Mine kolegaer og jeg har besluttet os for at spise råkost til
frokost,
> > istedet for de flade rugbrødsmadder med leverpostej og rødbeder, vi
> > skiftes
> > til at tage noget med, fra haven eller fra købmanden. Det har vi
gjort et
> > par uger nu, og vi har forsøgt med bla. hvidkål, rødbeder, nødder, >

Det var da ikke mange svar I har fået. Prøv denne enkle ret, som man
næsten kan spise sig mæt i alene. Blander man dressingen rigtigt, smager
det vidunderligt. Tag et kålhoved (hvidkål, frisk spidskål, eller
savoykål) og skær det i så tynde strimler som muligt, efter at have
skåret det i kvarte.

Rør 4-5 spskf. olivenolie med 1-2 spskf. vand. Derefter tilsættes salt
og citronsaft - rør kraftigt og smag til. Når kålen er blandet med
dressingen skal man virkelig kunne smage både salt og citron. Så smager
det så godt at man kan spise det i store mængder. De der har lyst, kan
også røre et fed knust hvidløg i olien.

Meget enkelt, meget velsmagende og meget sundt.

Til enhver type råkost, som er uden sukker, kan man bruge en lille
smagsopkvikker, som de i ex-Jugoslavien lægger på kanten af tallerkenen,
ligesom vi her lægger en klat sennep. Den består af lige dele hakket
persille og fintrevet peberrod blandet i lidt olie. Stærkt og
vitaminrigt.

En helt anden råkostret er afrevne stykker af icebergsalat bredt ud på
en lille tallerken. Ovenpå lægges skiver af fin blød avocado, som
drysses med voldsomt meget fintklippet purløg. Herefter stænker man med
soyasauce, eller hvad man nu foretrækker, lægger store tomatskiver over
avocado-skiverne, drysser igen med masser af purløg og stænker atter
med soya.
Uhm - det smager vildt godt.

En mætnende råkostsalat, som også er enkel er: To dele revne gulerødder,
een del revne rødbeder blandes godt og herover drypper man en god mængde
citronsaft. Blandingen overdrysses med knækkede valnødder.

Håber I stadig kigger efter svar.

Hilsen Ruth


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408537
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste