"Jan Tovgaard" <jantovgaard@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:4174190b$0$22686$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> hejsa:)
>
> vi skal til Egypten under ramadanen, og er en smule bekymret for
> hvor meget der egentlig er lukket under denne tid??.. Vi skal være
> i hurghada, Kairo og muligvis Luxor..
>
> Hilsen Mette & Jan
>
>
Hej
Butikkerne vil stadig være åbne hele tiden, dog vil I opleve, at folk
generelt er meget optaget af at få noget spiseligt og drikkeligt umiddelbart
efter solnedgang. Det vil nok blive en udfordring at finde noget, der minder
om en åben bar udenfor hotellerne samt sisha caféer, der har åbent før
solnedgang.
I skriver, at I muligvis vil til Luxor. Da jeg selv var i Egypten var der 2
ting, som jeg absolut ville se. Det ene var de berømte Giza pyramider ved
Cairo, og Kongernes dal ved Luxor. Begge ting oplevede jeg plus nogle andre
spændende ting. Jeg vil anbefale, at I tager til Luxor alligevel.
Jeg var selv dernede på en charterrejse, og var som sagt på organiserede
ture til Cairo og Luxor. Begge ture var i buskonvoj. På turen til Cairo var
der politieskorte hele vejen fra Hurgada til Cairo, hvilket var en bustur på
6 timer. På turen tilbage var der "kun" politieskorte til Cairos bygrænse.
På turen var der dog diverse politikontroller, hvis primære formål var at
sikre, at man kom frem. Man skulle angiveligt fortælle, hvad ens destination
var, og efter sigende ville man starte en eftersøgning, hvis man ikke var
nået til det næste kontrolpunkt indenfor en vis tidsramme. På turen til
Luxor var der politieskorte begge veje. Køretiden var 4 timer begge veje.
Man spærrede endda sidevejene af i Luxor, da buskonvojen skulle igennem
Luxor, så konvojen kunne køre lige igennem.
Nu ved jeg godt, at jeres spørgsmål ikke går på sikkerhed, men de gør meget
for at få turister til at føle sig sikre, hvilket bevirker, at politiet er
meget mere synligt i gadebilledet end man ser herhjemme. De har 2
politikorps, et, der har de samme typer opgaver som herhjemme, og et andet,
der udelukkende er til for at beskytte turister. Eksempelvis var der altid
en politibetjent foran det hotel, vi boede på. Jeg vil nok mene, at dette
skyldtes, at turisme er en meget vigtigt indtægtskilde for landet.
Der er desuden flere tråde omkring Egypten i nyhedsgruppe. Det kunne måske
være en idé at læse dem.
MVH
Ole
|