/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Katte på fællesområder
Fra : Martin Sorensen


Dato : 12-09-04 09:43

Vi bor i en andelslejlighed (stuen) og har 3 katte, som normalt får lov
til at gå ud i dagtimerne (kattestige ned fra altanen). Det har fungeret
rimeligt i 5 år, vi har ikke hørt om problemer fra andre, og der er andre
beboere i ejendommen som har (haft?) et lignende arrangement.

En beboer i blokken overfor (samme andelsboligforenning) har en doberman
som hun har svært ved at styre, hunden er ung og stærk, i hvert fald mere
end ejeren. Hunden er ikke specielt ondsindet, men den har jo et
jagtinstinkt...

Hundeejeren har sagt at det er meget generende at vore katte befinder sig
i haven når hun kommer ud med sin hund, og at det er vores pligt at sørge
for at vores katte ikke er der så hun kan komme ud med sin hund.

I vores husorden er alt hvad der står om husdyr:

"Husdyr må man gerne holde (hunde _skal_ være i snor) - blot de ikke er
til gene for andre beboere - og de skal under ingen omstændigheder luftes
på Andelsboligforeningens område."

Er hendes tolkning rimelig?

Lov om mark- og vejfred har givet anledning til lange diskussioner på det
punkt, bl.a. i hvor høj grad den finder anvendelse på katte.

Praktiske råd er også velkomne, evt pr mail eller i en anden gruppe. Vi er
mere interesserede i at kunne leve med vores nabo end i at have ret med en
død kat.

mvh

Martin

PS: Er postet i både dk.videnskab.jura og dk.fritid.dyr.kat, men ikke som
X-post for at holde støjen nede.

 
 
Martin Jørgensen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 12-09-04 16:20

Martin Sorensen wrote:

-snip-
> Hundeejeren har sagt at det er meget generende at vore katte befinder sig
> i haven når hun kommer ud med sin hund, og at det er vores pligt at sørge
> for at vores katte ikke er der så hun kan komme ud med sin hund.

Hun kan nok ikke pålægge dig en sådan pligt, når det ikke står nogen
steder/i nogen bestemmelser...

> I vores husorden er alt hvad der står om husdyr:
>
> "Husdyr må man gerne holde (hunde _skal_ være i snor) - blot de ikke er
> til gene for andre beboere - og de skal under ingen omstændigheder luftes
> på Andelsboligforeningens område."
>
> Er hendes tolkning rimelig?

Næ... Men hun har vel altid sin hund i snor?

> Lov om mark- og vejfred har givet anledning til lange diskussioner på det
> punkt, bl.a. i hvor høj grad den finder anvendelse på katte.
>
> Praktiske råd er også velkomne, evt pr mail eller i en anden gruppe. Vi er
> mere interesserede i at kunne leve med vores nabo end i at have ret med en
> død kat.

Katten løber vel væk af sig selv når den kommer for tæt på og angribes
af hunden, som vel altid er i snor? Måske gør den lidt/meget, men værre
er det vel heller ikke?

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Martin Sorensen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 12-09-04 21:08

In article <41446933$0$219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
unoder.spam@spam.jay.net wrote:

> Næ... Men hun har vel altid sin hund i snor?
>
Joda, hun er rimeligt ansvarlig. Men da det er en stor stærk hund er den
et par gange løbet fra hende.

> > Lov om mark- og vejfred har givet anledning til lange diskussioner på det
> > punkt, bl.a. i hvor høj grad den finder anvendelse på katte.
> >
> > Praktiske råd er også velkomne, evt pr mail eller i en anden gruppe. Vi er
> > mere interesserede i at kunne leve med vores nabo end i at have ret med en
> > død kat.
>
> Katten løber vel væk af sig selv når den kommer for tæt på og angribes
> af hunden, som vel altid er i snor? Måske gør den lidt/meget, men værre
> er det vel heller ikke?
>
Problemet er nærmest når den er i snor uden ejer i den anden ende :-/

/Martin

Martin Jørgensen (13-09-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 13-09-04 20:16

Martin Sorensen wrote:

> In article <41446933$0$219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> unoder.spam@spam.jay.net wrote:
>
>
>>Næ... Men hun har vel altid sin hund i snor?
>>
>
> Joda, hun er rimeligt ansvarlig. Men da det er en stor stærk hund er den
> et par gange løbet fra hende.

Så er det jo nærmest *hende* der har et problem ift. reglerne og ikke
dig... Du har selv skrevet, at der i vedtægterne står at "hunde _skal_
være i snor". Og at ingen husdyr i ejd. må være til gene for andre.

Hendes hund er jo til gene for dine katte og derved (måske) også dig.

-snip-
>>Katten løber vel væk af sig selv når den kommer for tæt på og angribes
>>af hunden, som vel altid er i snor? Måske gør den lidt/meget, men værre
>>er det vel heller ikke?
>>
>
> Problemet er nærmest når den er i snor uden ejer i den anden ende :-/

Igen: Hun må lige tage at styre sig og måske få sig en lille
puddel-hund/gravhund hun bedre kan styre...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Robert Andersen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Robert Andersen


Dato : 12-09-04 18:23

> "Husdyr må man gerne holde (hunde _skal_ være i snor) - blot de ikke er
> til gene for andre beboere - og de skal under ingen omstændigheder luftes
> på Andelsboligforeningens område."

At dine katte løber frit rundt på andelsboligforeningens område ikke det
samme som at de bliver luftet der ?

/Robert



Martin Sorensen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sorensen


Dato : 12-09-04 21:11

In article <4144860a$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, "Robert
Andersen" <rowand@fjerndetteget2net.dk> wrote:

> > "Husdyr må man gerne holde (hunde _skal_ være i snor) - blot de ikke er
> > til gene for andre beboere - og de skal under ingen omstændigheder luftes
> > på Andelsboligforeningens område."
>
> At dine katte løber frit rundt på andelsboligforeningens område ikke det
> samme som at de bliver luftet der ?
>
> /Robert

Det er det måske nok. Men da det var praksis blandt andre katteejere da vi
flyttede ind, og da det ikke har givet anledning til løftede øjenbryn de
sidste 5 år må jeg indrømme at jeg ikke fandt husordnen frem før her i
dag.

/Martin

Knud Berggreen (12-09-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 12-09-04 23:05

On Sun, 12 Sep 2004 10:42:44 +0200, santana.sorensen@THISget2net.dk
(Martin Sorensen) wrote:

>
>Praktiske råd er også velkomne, evt pr mail eller i en anden gruppe. Vi er
>mere interesserede i at kunne leve med vores nabo end i at have ret med en
>død kat.

At tage hensyn til hinanden er en god ting. Hvis du ved at dine katte
er til gene og ikke gør noget for at bedre dette, så er du ikke særlig
hensyntagen.

/Knud

NFL (13-09-2004)
Kommentar
Fra : NFL


Dato : 13-09-04 01:39


"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
news:qth9k017bflm6lmg7o7lo4gb6vndd08dsr@4ax.com...

> At tage hensyn til hinanden er en god ting. Hvis du ved at dine katte
> er til gene og ikke gør noget for at bedre dette, så er du ikke særlig
> hensyntagen.

Enig, i og for sig. Men hvor smart/ansvarligt er det, at have en hund man
ikke kan styre?

> /Knud

Nicolai



Tjinca (13-09-2004)
Kommentar
Fra : Tjinca


Dato : 13-09-04 05:58


"NFL" <news2004@mailme.invalid> skrev i en meddelelse
news:a_51d.11828$O43.2414@news.get2net.dk...
>
> Enig, i og for sig. Men hvor smart/ansvarligt er det, at have en hund man
> ikke kan styre?
>
> > /Knud

Lige mine ord.
For hun kan da vel ikke forvente, at det er de eneste "løse" katte i
området, med det mener jeg, at der ofte er en chance for at hundeejeren vil
møde katte under de daglige luftture, ergo må hun sørge for at have bedre
styr på sin hund. Mine tænder da også, når de ser en kat pile forbi (selv
vores egen), men et ryk i linen og et bestemt "nej" er altid nok til at få
dem ned igen.

Her hvor jeg bor, står der specifikt at hunde ikke må luftes i området, så
reglen gælder ikke katte. Tror du ikke også jeres reglement er lavet med
henblik på hundene?. Jeg mener katte graver jo i de fleste tilfælde deres
efterladenskaber ned.

Hos os har mange katteejere valgt den løsning at lave en stor voliere til
dem på terrasserne, så det kunne måske være en mulighed. Dog lidt trist for
dine katte, hvis de er vant til at færdes ude.


Tjinca



Knud Berggreen (13-09-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 13-09-04 19:54

On Mon, 13 Sep 2004 06:57:49 +0200, "Tjinca" <tjinca10@hotmail.com>
wrote:

>
>"NFL" <news2004@mailme.invalid> skrev i en meddelelse
>news:a_51d.11828$O43.2414@news.get2net.dk...
>>
>> Enig, i og for sig. Men hvor smart/ansvarligt er det, at have en hund man
>> ikke kan styre?

>Lige mine ord.

Af en eller anden grund, så er det hundens natur at en kat skal jages.
Det uanset hvor godt man ellers har kontrol med sin hund.

/Knud

Søren (14-09-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 14-09-04 09:17


"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
news:l4rbk0llolik341tbg6q9tf0hsdnhb44q9@4ax.com...
> Af en eller anden grund, så er det hundens natur at en kat skal jages.
> Det uanset hvor godt man ellers har kontrol med sin hund.

Men det friholder ikke hundens ejer for at kunne styre sin hund. Hvis ikke
ved kommandoer, så ved rå fysik.
Det samme argument vedr. dyrets natur bruges ofte også af katteejerere for
at retfærdiggører hvorfor katte skal have lov til at gå løs i andre folks
haver, selvom ejeren er forpligtet til at holde dyret på egen grund, jvf.
loven om mark- og vejfred.

--
Søren



Knud Berggreen (14-09-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 14-09-04 19:22

On Tue, 14 Sep 2004 10:16:57 +0200, "Søren" <soren@ingenmail.dk>
wrote:

>
>"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
>news:l4rbk0llolik341tbg6q9tf0hsdnhb44q9@4ax.com...
>> Af en eller anden grund, så er det hundens natur at en kat skal jages.
>> Det uanset hvor godt man ellers har kontrol med sin hund.
>
>Men det friholder ikke hundens ejer for at kunne styre sin hund. Hvis ikke
>ved kommandoer, så ved rå fysik.

Den er selvfølgelig i snor, men derfor kan det da godt ødelægge det
harmoniske i at gå en hyggelig tur med sin hund.

/Knud


Søren (15-09-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 15-09-04 09:10


"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
news:5kdek0hqmlr3a08ie7e398psrd0m8ul0rl@4ax.com...
> Den er selvfølgelig i snor, men derfor kan det da godt ødelægge det
> harmoniske i at gå en hyggelig tur med sin hund.

Men hvis hundens besidder fysisk ikke stærk nok til altid at holde hunden
når den beslutter sig for at følge sin natur, og besidderen bryder derfor
loven alene ved at have en størrelse hund som han/hun ikke fysisk kan
håndterer.

--
Søren



Knud Berggreen (15-09-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 15-09-04 19:21

On Wed, 15 Sep 2004 10:09:55 +0200, "Søren" <soren@ingenmail.dk>
wrote:

>
>"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
>news:5kdek0hqmlr3a08ie7e398psrd0m8ul0rl@4ax.com...
>> Den er selvfølgelig i snor, men derfor kan det da godt ødelægge det
>> harmoniske i at gå en hyggelig tur med sin hund.
>
>Men hvis hundens besidder fysisk ikke stærk nok til altid at holde hunden
>når den beslutter sig for at følge sin natur, og besidderen bryder derfor
>loven alene ved at have en størrelse hund som han/hun ikke fysisk kan
>håndterer.

Tjah, men nu går beretningen jo ikke på at hun ikke kan styre den men
blot på at det er vanskeligt, og det vil det jo altid være uanset
hundens størrelse medmindre det er en sådan en man kan proppe ned i en
taske.

/Knud


Søren (16-09-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 16-09-04 11:04


"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
news:0t1hk0hc3njhvt26aj3qkfusl6ktvktdjo@4ax.com...
> On Wed, 15 Sep 2004 10:09:55 +0200, "Søren" <soren@ingenmail.dk>
> wrote:
> Tjah, men nu går beretningen jo ikke på at hun ikke kan styre den men
> blot på at det er vanskeligt, og det vil det jo altid være uanset
> hundens størrelse medmindre det er en sådan en man kan proppe ned i en
> taske.

Martin Sørensen skrev tidligere i følgende indlæg
41446933$0$219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
"Joda, hun er rimeligt ansvarlig. Men da det er en stor stærk hund er den et
par gange løbet fra hende."

Så der er da i allerhøjeste grad at tale om at hun ikke kan styre den
fysisk.

--
Søren



Knud Berggreen (18-09-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 18-09-04 10:24

On Thu, 16 Sep 2004 12:04:27 +0200, "Søren" <soren@ingenmail.dk>
wrote:

>
>"Knud Berggreen" <knud@berggreen-dk.invalid> wrote in message
>news:0t1hk0hc3njhvt26aj3qkfusl6ktvktdjo@4ax.com...
>> On Wed, 15 Sep 2004 10:09:55 +0200, "Søren" <soren@ingenmail.dk>
>> wrote:
>> Tjah, men nu går beretningen jo ikke på at hun ikke kan styre den men
>> blot på at det er vanskeligt, og det vil det jo altid være uanset
>> hundens størrelse medmindre det er en sådan en man kan proppe ned i en
>> taske.
>
>Martin Sørensen skrev tidligere i følgende indlæg
>41446933$0$219$edfadb0f@dread12.news.tele.dk
>"Joda, hun er rimeligt ansvarlig. Men da det er en stor stærk hund er den et
>par gange løbet fra hende."
>
>Så der er da i allerhøjeste grad at tale om at hun ikke kan styre den
>fysisk.

Fordi noget kan være vanskeligt betyder det jo ikke at det ikke kan
lade sig gøre.
Jeg skrev jo ikke at det var umuligt, vel ?

/Knud


Søren (13-09-2004)
Kommentar
Fra : Søren


Dato : 13-09-04 08:49


"Martin Sorensen" <santana.sorensen@THISget2net.dk> wrote in message
news:santana.sorensen-1209041042440001@192.168.0.100...
> Vi bor i en andelslejlighed (stuen) og har 3 katte, som normalt får lov
> til at gå ud i dagtimerne (kattestige ned fra altanen). Det har fungeret
> rimeligt i 5 år, vi har ikke hørt om problemer fra andre, og der er andre
> beboere i ejendommen som har (haft?) et lignende arrangement.
Det må da være dejligt.

> En beboer i blokken overfor (samme andelsboligforenning) har en doberman
> som hun har svært ved at styre, hunden er ung og stærk, i hvert fald mere
> end ejeren. Hunden er ikke specielt ondsindet, men den har jo et
> jagtinstinkt...
>
> Hundeejeren har sagt at det er meget generende at vore katte befinder sig
> i haven når hun kommer ud med sin hund, og at det er vores pligt at sørge
> for at vores katte ikke er der så hun kan komme ud med sin hund.
Haven...Er det et frit græsareal for ejendommens beboere, eller hundeejerens
have ?

> I vores husorden er alt hvad der står om husdyr:
>
> "Husdyr må man gerne holde (hunde _skal_ være i snor) - blot de ikke er
> til gene for andre beboere - og de skal under ingen omstændigheder luftes
> på Andelsboligforeningens område."
At man har hunden i snor er ikke det samme som at lufte den. Hunden skal jo
på en eller anden måde komme fra lejligheden til et sted hvor den kan
luftes.

> Er hendes tolkning rimelig?
Har hun tolket ovenstående regel i husordenen som også gældende katte ?

> Lov om mark- og vejfred har givet anledning til lange diskussioner på det
> punkt, bl.a. i hvor høj grad den finder anvendelse på katte.
Det gør den.

> Praktiske råd er også velkomne, evt pr mail eller i en anden gruppe. Vi er
> mere interesserede i at kunne leve med vores nabo end i at have ret med en
> død kat.
Det kører vitst til dk.fritid.kat, hvor du også har crosspostet.

--
Søren



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408868
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste