puha... sikke en oplevelse....
--
/Kenneth Koustrup
----------------------------------------------------------
Unlock af Nokia tlf.
"Niels Buus" <nbuus@post11.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:chq7rh$pkn@odah37.prod.google.com...
----------snippet fra min dagbog----------
BUTIKSTYV
I dag har jeg været inde på Bispensgade i Aalborg og købe tøj.
Klokken ca. 16.50 tog jeg ind i Jefferson for at kigge lidt på noget
tøj. Jeg prøvede nogle t-shirts og 2 par jeans.
Tiden gik og klokken blev over 17.00 og de skulle lukke butikken, jeg
kunne fornemme på tonen fra den ene af de 2 ekspedienter at de gerne
vil have lukket og slukket hurtigt.
Inden Jefferson havde jeg været i Jack & Jones som havde
ophørsudsalg. Her købte jeg et par bukser og 3 t-shirts.
Mens jeg var i Jeffersons prøverum tog jeg nogle af mine Jack & Jones
t-shirts ud af posen for at prøve dem sammen med det par bukser der
var i Jefferson. Et grå/sort par. Det er det vel ikke noget mystisk i.
Jeg besluttede mig til at jeg ikke ville have nogle af Jeffersons
t-shirt, men bare det par bukser der var.
http://www.nielsbuus.dk/rod/firefoxshirt.jpg
Dette er min blå Firefox t-shirt. Den havde jeg på ind i Jefferson,
og inde i prøve rummet tog jeg den af på lagde den på stolen.
Lige oven på lå en blå t-shirt med en regnblue på og ordene "I
have a dream". Det var en Jefferson Zeitgeist t-shirt, en af dem jeg
ikke ville have. Zeitgeist t-shirten havde præcis samme tone af blå
som min Firefox t-shirt.
Man kunne høre på de 2 ekspedienter i butikken at de var utålmodige
og den var over fem. Da jeg havde besluttet mig på bukserne skyndte
jeg mig at rydde op i prøverummet og lægge mit Jack & Jones tøj og
min firefox t-shirt i Jack & Jones posen og ellers lægge de 4-5
t-shirts jeg ikke ville have sammen. Jeg havde set Firefox og Zeitgeist
t-shirten som én trøje. De lå trodsalt halvkrøllet på stolen og
jeg skulle skynde mig. Jeg tog altså fat i tøjet og kom det i Jack &
Jones posen.
Jeg snørrede mine sko på, rejste mig op og betragtede mig selv i
spejlet, tog fat i de fem t-shirts som lå på en af stolene, plus de 2
par bukser hvor jeg ville have det ene,. og tog Jack & Jones posen i
den anden hånd.
Jeg gik op til kassen og gav dem de t-shirts jeg ikke ville have, de 2
par bukser og sagde jeg ville købe det ene par. Ekspedienten slog
prisen ind og jeg kørte Dankortet igennem. Hun godkendte transaktionen
og ønskede mig en god dag. Der var ikke andre i butikken, den var
lukket nu.
Med mine Jack & Jones bukser, min firefox t-shirt og den (ubetalte)
zeitgeist t-shirt gik jeg mod butikkens udgang.
Så gik alarmen i gang.
Jeg vente mig om. Forvirret. Kiggede på mine poser. Kiggede på
personalet.
Den anden ekspedient, en ung mand, trænet og i en stram t-shirt gik
bestemt over til mig. Han kiggede på mig, tog fat i min pose og
begyndte at undersøge den og spottede min Zeitgeist t-shirt. Jeg
insisterede på at det var en Firefox t-shirt købt via nettet.
Han tog den ud af Jack & Jones posen og holdte den op.
Og jeg så at det var regnbue t-shirten fra Zeitgeist.
Den lå identisk og sammen med firefox t-shirten.
Han stirrede på mig, småvred og mistillidsfuld.
Og snærrede "Det var fanme ikke smart!"
Jeg sagde at jeg var overrasket og undskyldte, men han drejede hovedet
og fortalte mig arrogant at han ikke ville høre mine dårlige
undskyldninger, afviste mig og begyndte at tale til den anden
butiksekspedient. Hun så på mig, tog telefonen og ringte til
politiet.
Han kommanderede af mig, og sagde at sådan en butikstyv som mig havde
bare at sætte sig ned og pegede på en skammel.
Den veltrænede mand kiggede på mig, og lyttede samtidigt til kvindens
samtale med politiet.
Efter at kvinden havde oplyst mit navn og CPR-nummer til politiet sagde
hun få sekunder senere "Nå, så det er standard..." og manden
sagde nedladende til mig "Nå, så det er ikke første gang du laver
sådan et nummer. Din tyv! Jeg forbyder dig at komme her igen."
Politiet fortalte damen i butikken at hun skulle lave en skriftlig
anmeldelse, men damen insisterede på at politiet skulle komme for de
havde en butikstyv, jeg snærrede dæmpet til hende at jeg altså ikke
var en butikstyv og det ville jeg ikke finde mig i. De to solbrune
ekspedienter svarede enstemmigt "Hold din kæft!"
Jeg svarede arrigt igen til hende "Din ko!"
Nu blev den brune fyr godt nok sur. Han gik helt op til mig, stirrede
ned på mig, 10 cm i mellem os, kiggede mig i ansigtet, og sagde:
- Du kalder fanme ikke hende en ko! Er du med din idiot?
- ...
- Var? Er du med? Er du? (i mens han prikker hårdere og hårdere på
mit solarpleksus/bryst med sin pegefinger, gentagende og kontant)
- ...
- Er du med var? Du skal fanme ikke kalde hende ko.
- Jeg bruger det sprog mod jer som I bruger mod mig.
Så slår han mig i maven med sin knytnæve.
- "SÆT DIG!" flyver det ud af hans mund.
Jeg sætter mig på stolen og mumler forskrækket om det er deres form
for 'kundeservice' ? Jeg får at vide at jeg ikke er en kunde, men
blot en butikstyv. (selvom jeg lige havde købt bukser for 300 kr.)
Begge 2 kiggede arrigt på mig, kvinden skrev kortvarigt på et stykke
papir og præsenterede mig for et stykke papir, hvor jeg skulle skrive
under på at jeg var skyldig i butikstyveri. Jeg måtte ikke forlade
butikken før jeg underskrev det. Jeg afviste først.
Fyren i butikken så nedladende på mig der sad på stolen og sagde at
hvis ikke jeg skrev under, så kom politiet og min mangel på
samarbejde ville koste mig en stor bøde.
Med andre ord, skrev jeg ikke under HER og NU så ville det blive
kostbart, og jeg ville blive tvunget til at blive her i butikken og
vente (i måske timevis) på politiet.
Chokeret over behandlingen skrev jeg under på papiret.
Manden tog fat i min arm, og med den anden hånd mine poser, og
escortede med til butikkens udgang, åbnede døren og gentag ordene
"Kom aldrig igen! Du er ikke velkommen." før han konsekvent
lukkede den.
Da jeg kom hjem ringte jeg til Aalborg Politi og forklarede dem
hændelsen. De sagde at jeg aldrig skulle have underskrevet det papir,
jeg skulle have ventet på politiet som så ville afgøre situationen -
formentligt til min fordel ud fra min beskrivelse. Mit ord var lige så
godt som deres.
Politimanden i telefonen sagde at min bedste mulighed nu var at tage i
byretten med det og sagde at det var en gratis grundlovssikret ret.
Jeg sagde tak til politiet og farvel.
Nu får vi at se....
Jeg har købt mit sidste sæt tøj i Jefferson.
----------snippet fra min dagbog----------
Nu kommer spørgsmålet - hvad gør jeg og er jeg skyldig?
Jeg forlod ikke forretningen, alarmen gik i gang og jeg var
samarbejdsvenlig i store træk synes jeg selv.