/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Gør det selv og jura?
Fra : Søren Poulsen


Dato : 27-08-04 15:53

Sagen kort:
I vores ejerforening (lejligheder) har vi pt. et lille problem angående
uautoriseret installation af nyt bad og køkken i en lejlighed på 1. sal.
Ejeren af lejligheden foretager selv installationen, og påtænker at sælge
lejligheden så snart renoveringen er færdiggjort.

Der er mistanke om, at ikke alt forløber forskriftmæssigt, bla. var
underboen utilfreds, da der pludselig strømmede 5-600 liter vand ud på
gulvet. Naturligvis er der specielt fra underboens side en vis skepsis mht.
kvaliteten af det udførte arbejde.

Spørgsmålene:
-Når lejligheden sælges, hvem hænger i så fald på eventuelle skader, der må
komme som følge af forkert installation af f.eks. vand og afløb? Hvor lang
tilbage i tid gælder ansvaret efter salg af lejligheden (er det til enhver
tid ejeren, der hæfter, eller kan det føres tilbage til den, der har lavet
installationerne, også X år senere)?
-Kan der fra ejerforeningens bestyrelse fremsættes krav om, at det udførte
arbejde bliver synet og godkendt af en autoriseret installatør (og hvem skal
i så fald betale dette syn)?

Til orientering hører alt vedrørende vand ind under ejerforeningens
forsikring, men vi er mildest talt i tvivl om, hvordan vi skal forholde os
til dette hjemmefusk.

På forhånd tak!
Søren Poulsen



 
 
Jørgen M. Rasmussen (28-08-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen M. Rasmussen


Dato : 28-08-04 16:58


"Søren Poulsen" <soren"@"colours.dk> skrev i en meddelelse

> Ejeren af lejligheden foretager selv installationen, og påtænker at sælge
> lejligheden så snart renoveringen er færdiggjort.
>
Det er DRØNHAMMERENDE ulovligt selv at lave VVS.arb., så alle udgifter må
påhvile "bygherren". Men tal med jeres forsik.selskab, de vil helt sikket
fortælle hvordan I står.



Jesper Lund (28-08-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 28-08-04 17:32

Søren Poulsen" <soren"@ <soren"@"colours.dk> wrote:

> Sagen kort:
> I vores ejerforening (lejligheder) har vi pt. et lille problem
> angående uautoriseret installation af nyt bad og køkken i en
> lejlighed på 1. sal. Ejeren af lejligheden foretager selv
> installationen, og påtænker at sælge lejligheden så snart
> renoveringen er færdiggjort.

[klip]

> Spørgsmålene:
> -Når lejligheden sælges, hvem hænger i så fald på eventuelle
> skader, der må komme som følge af forkert installation af f.eks.

Jeg vil mene, at det er den til enhver tid værende ejer, som er
ansvarlig for at lejlighedens installationer er lovlige og ikke medfører
skade på fællesinstallationer eller bygningsdele pga. forkert udført
installation.

Derudover mener jeg, at den nye ejer (normalt) overtager alle
rettigheder og forpligtelser i forhold til ejerforeningen. Så i første
omgang må det være den nye ejer, dvs. den måske intetanende køber, som
er ansvarlig overfor ejerforeningen (eller regreskrav fra
forsikringsselskab, hvis de dækker skaden).

Formentlig vil den nye ejer, eller dennes advokat, spørge sælger om
lovligheden af installationer, specielt installationer som sælger har
udført eller fået udført mens han ejede lejligheden. Købers advokat vil
også spørge ejerforeningen om sælger har nogle udækkede forpligtelser
overfor foreningen, og et forbehold om erstatning pga. muligvis ulovlige
installationer er efter min mening en ting, som det er relevant at
meddele købers advokat. Det skal selvfølgelig være begrundet fra
ejerforeningens side, men det lyder som om at det er tilfældet her.

> vand og afløb? Hvor lang tilbage i tid gælder ansvaret efter salg
> af lejligheden (er det til enhver tid ejeren, der hæfter, eller kan
> det føres tilbage til den, der har lavet installationerne, også X
> år senere)?

Hvis det er den til enhver tid værende ejer som hæfter overfor
foreningen, kan spørgsmål om forældelse kun være relevant mellem køber
og sælger. Her må gælde 20 års forældelsesfrist vedr. krav om
erstatning.

> -Kan der fra ejerforeningens bestyrelse fremsættes krav
> om, at det udførte arbejde bliver synet og godkendt af en
> autoriseret installatør (og hvem skal i så fald betale dette syn)?

Det skal nok fremgå af vedtægterne (måske er en husorden nok), hvis
ejerforeningen skal have en sådan beføjelse.

P.S. Har I ikke en administrator, som I kan spørge? Gruppen kan ikke
erstatte decideret juridisk rådgivning. Samtidig en advarsel: jeg er
ikke jurist

--
Jesper Lund



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177508
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408576
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste