/ Forside / Teknologi / Telekommunikation / Mobil-Telefoni / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mobil-Telefoni
#NavnPoint
Klaudi 20830
refi 17101
Nordsted1 13879
o.v.n. 13756
Kortoverv.. 9673
thyfoon 6564
Ghettofam.. 6087
rotw 5524
katekismus 5124
10  g_h 4281
Siemens S65 - testen
Fra : DaneX


Dato : 02-09-04 19:04

Jeg starter lige med at undskylde mange gange...
Jeg havde jo lovet at skrive mere om denne nye telefon, når jeg havde fået
chancen for at prøve den.
Ja, det kom jeg så fra ... at skrive om den altså. For jeg har skam fået
testet den.

Lad os starte med det sure - så kan vi tage det med det søde senere...
Det har været en frustrerende tid til at starte med. For som så mange andre
telefoner, så har den en masse babyfejl. Nogen mere irriterende end andre.
Lad os starte med pakken...
Der er telefon, lader, manual og CD med software. Der medfølger hverken
headsæt eller datakabel.
Og især det sidste synes jeg simpelthen er for dårligt. Det har jeg manglet
rigtig meget.
Jeg har i stedet måtte bruge min Bluetooth Dongle. Men for at opdatere
firmwaren, så SKAL man have datakablet. Og det skal være et serielt
datakabel. Ikke USB!

Nå... men fejl har den mange af. Men det er vel forventet med sådan en helt
ny telefon.
I den tid jeg har haft den har den låst sig en del gange, hvor det så har
været nødvendigt at pille batteriet ud. Det har især været sket i
kamerafunktionen, hvor den ikke reagerer på nogen taster men hvor søgeren
stadig kører.
Også i forbindelse med et 3rd party stykke software jeg har brugt har den
ustandeligt genstartet. Men mere om softwaren senere.

*************
Nogen har måske hørt noget om en meget slem fejl, som Siemens selv har
advaret om også.
*************

Flere som har S65'eren også har sagt at ikonerne er grimme, men mig - hvis
tidligere mobil var en gammel Nokia 7110 - synes naturligvis at det er helt
fint. Men ikonerne kan ikke ændres i gennem Themes.

Den har hverken MP3 afspiller eller FM radio. Det er så en smagssag om man
synes det er godt eller dårligt. Personligt er jeg ligeglad. Jeg har min
Apple iPod til at høre musik med.
Den supporterer MID, AMR og WAV (4 bit 16000 Khz i Mono) lydfiler som man
også kan bruge som ringetoner. Og WAV i den lave kvalitet er den bedste
lydkvalitet, du kan få. Og det lyder faktisk ganske udemærket, synes jeg
selv.

Kameraet er jeg skuffet over. Den kan tage rigtig gode billeder, men det
kræver rigtig godt lys. Så snart det bliver en lille smule dunkelt - ja bare
lidt overskyet, så synes jeg kvaliteten falder en del. Jeg mangler farve,
kontrast og især skarphed i billederne. Ja det hele faktisk. Men som sagt er
det helt fint under gode lysforhold. Udløseren har et delay på 1 sekund. Det
betyder at fra du trykker på knappen, går der ca. 1 sekund før den faktisk
tager billedet. Så det er med at sørge for at holde kameraet i ro. Det er
det generelt, for der skal ikke rystes ret meget på hånden før billedet er
ødelagt.
Men jeg er fuld tillid til at kameraet bliver MEGET bedre i de kommende
firmware opdateringer.
Kameraet her i øvrigt 5 x digitalt zoom - men ganske ubrugbart da billedet
bliver forringet for meget... i min mening igen.
Derudover er der forskellige indstillinger (indendørs, udendørs, selvudløser
etc) og man kan regulere lysstyrken hvilket selvfølgelig hjælper lidt under
lidt dunkle forhold.
Men hvis man sætter opløsningen ned til 640 x 480 så er det faktisk
acceptabelt, synes jeg.

Videokameraet kan kun tage sekvenser på op til 30 sekunder i følge manualen.
Jeg har dog ikke kunne få et videoklip længere end 25-26 sekunder - så
stopper de bare.
Også længden på sekvenserne håber jeg - og mange andre - på ændrer sig i
kommende opdateringer.
Men videokameraet optager med en FPS på 15, hvilket jeg har ladet mig
fortælle er ganske fint i forhold til andre mobiler.

Der er et billedbehandlingsprogram i telefonen - men det er alt for tungt at
køre til at det er værd at bruge.

Ringetoner har jeg været kort inde på i forbindelse med WAV filerne.
Telefonen understøtter poly-ringetoner på op til 40 stemmer. Men jeg håber,
at I selv har nogen der er gode, for de ringetoner der medfølger til
telefonen er yderst ringe. De er simpelthen ikke til at holde ud at høre på.
Men højtaleren synes jeg er rigtig god og tydelig. Men desværre er
lydstyrken ikke en af plus siderne af denne telefon.
Af en eller anden grund så mener Siemens at det første sekund eller to af
ringetonen/SMS tonen/etc skal afspilles rigtig lavt og så lydstyrken
langsomt sættes op. Og det kan IKKE indstilles selv nogensteder. Endnu et
punkt jeg rigtig meget håber bliver ændret i en opdatering.
Visse lydfunktioner i telefonen bliver heller ikke lydreguleret selvom det
er muligt i opsætningen. Lydstyrken ved f.eks. modtagelse af SMS beskeder.
Det må helt klart være noget, der bliver rettet snart.

Softwaren (Mobile Phone Manager)... uha uha uha... måske Siemens skulle tage
og hyre nogle kompetente folk her i stedet for en flok aber. Arj - det var
en fornærmelse mod aber, for ja, softwaren ER virkelig så ringe.
Til at starte med - størrelsen! Den fylder _141_ MB installeret!
Og jeg kan ikke gennemskue hvad pokker det er i softwaren som fylder så
meget. Det eneste ekstra ordinære som den har er en lydkonverter, men det
burde ikke fylde ret meget. Ellers har den hvad man kan forvente. Mulighed
for at styre sine contacts, sende SMS'er, tage backup og lave restores. Så
er der funktion til at bruge telefonen som GPRS Modem samt Phone Explorer
(se telefonen som et drev i Stifinder / Windows Explorer). Og det er vist
det.
Men det værste ved denne software er så utrolig tungt det er. Jeg har aldrig
oplevet noget lignende. Det tager omkring et helt minut bare at starte op.
Det er bare ikke brugbart i mine øjne som det er lige nu.

Jeg har så leget med et 3rd party software der hedder MOBILedit. Og det
fungerer rigtig godt hastighedsmæssigt og ser noget mere professionelt ud.
Problemet er bare at det fucker helt op sammen med S65'eren selvom der står
at den understøtter den. Bevæger man sig ind i filsystem delen så genstarter
telefonen konstant.

Ja, jeg havde jo sagt, at der var en del dårlige ting ved telefonen pt. Men
heldigvis er det noget, som kan og forhåbentlig bliver rettet i de kommende
opdateringer. Eneste undtagelse er MP3 afspiller og FM radio - det kan
ganske enkelt ikke lade sig gøre på 65-platformen.

Men der er selvfølgelig også gode ting ved den...

Der er selvfølgelig designet... og i mine øjne så gør designet op for RIGTIG
mange af alle de fejl der er. For hold da kæft hvor er den bare lækker. Jeg
nyder stadig at se på den selv her efter 2 uger! Den er dejlig at have i
hånden også. Dog måtte tastaturet godt være lidt større. Men det koster
bønder at spille skak, og der er bare ikke meget plads til tastaturet, hvis
man vil have den store skærm. Men der er 'gods' i tastaturet. Men kan
sagtens mærke når tasten er blevet trykket ned og det synes jeg rigtig godt
om.
Også joysticket fungerer rigtig godt. Og her har jeg prøvet nogle andre
telefoners joystick og S65'erens er uden tvivl det bedste jeg har prøvet.
Det er ikke så 'slattent' som jeg har oplevet andres.
Telefonen kan dog føles lidt 'billig' at have i hånden. Der er ikke så meget
gods i den. Men igen - jeg er jo vant til en Nokia 7110.

Menuen er dejlig og logisk bygget op og det går ikke så langsomt som jeg
havde hørt på forhånd. Jeg synes det går ganske ok. Den er ikke lynhurtig,
men det er acceptabelt.
Men SMS delen fungerer rigtig rigtig godt og T9 ordbogen er rigtig hurtig.
Men for pokker hvor er det svært at skrive på den, når man er vant til at
skrive SMS'er på en Nokia. Men man skal bare lige vende sig til at
funktionstasterne ikke sidder, hvor man er vant til det. (f.eks. mellemrum
på 1-tasten mens det der er på 1-tasten på en Nokia sidder på 0. Og T9
ordbogen sidder på øverste højre menu tast.
SMS delen understøtter op til 760 karakterer (EMS), billeder, lyd og
tekstformatering.
Der er også e-mail klient i og man kan lave MMS'er. Det har jeg dog ikke
afprøvet endnu.

Telefonen understøtter op til 512 MB ekstra RAM via RS-MMC kort, som er en
mini version af MMC kortet. (MMC kort kan dog godt bruges, men de stikker et
stykke ud - men er brugbart bare til hurtigt at overføre noget til/fra
telefonen)
Og der medfølger et kort på 32 MB til telefonen - og selve telefonen har 11
MB internt.

Siemens er så vidt jeg ved stadig det eneste som har et 'rigtigt' filsystem,
som man kan browse i gennem (bortset fra Symbian telefonerne). Og det er
super dejligt og det gør det nemmere at organisere sine ting på telefonen.

Kalenderen er jeg allerede blevet meget glad for og ser godt og overskueligt
ud. Jeg ved dog ikke hvad man kan sige til den dog. Det er vel noget
standard noget, som er ret ens med andre nye telefoner vil jeg gå ud fra.

Spil og programmer har jeg endnu ikke rigtig gjort noget i. Kun ganske
kort - for kort til at skrive noget specielt om det.

Tjaeh - hvad kan jeg ellers sige om telefonen?

Jeg kan vel slutte af med at sige, at jeg bestemt ikke har fortrudt købet af
min telefon. Blot at jeg var så hurtigt ude... jeg købte den til lidt over
3.100 kr og et par dage efter faldt den ned til 2.800,- og senere længere
ned.
Men så sandt jeg har været frustreret når telefonen blev ved med at fryse,
men jeg har hørt fra nogen, som nåede at få fat på firmware 12 (telefonen
kommer med FW11) inden den blev taget væk af Siemens igen (grundet pres fra
tyske mobiloperatører fordi de ikke havde testet den endnu), at de ikke har
oplevet nogen crash endnu.

Nogen bemærker måske at jeg ikke har nævnt batteriet, men det er for tidligt
endnu, da det jo naturligvis ikke er oppe på sin fylde styrke endnu. Men pt.
ligger jeg vist på en ca. 7 dages standby tid, hvilket jeg synes er dejligt
eftersom min 7110'er var nede på kun 1 døgn til sidst - og det var med ret
lavt forbrug.

Der er dog en sidste ting, jeg skal gøre opmærksom på.
En af de lidt mere alvorlige fejl ved telefonen, men som ER rettet i FW12,
og som dog sjældent vil ske.
Hvis man snakker i telefonen og batteriet er ved at løbe tør, så vil
telefonen selvfølgelig gøre opmærksom på det. Når den så har kommet med
advarslen 3 gange inden for 1 minut, så skal man se at få telefonen væk fra
øret. Fordi når telefonen slukker, så spiller den en melodi (og har en
animation). Og denne melodi bliver spillet meget højt og det kan give
høreskader, hvis man holder telefonen op til øret.
Siemens har selv gjort opmærksom på denne fejl og melodien kan slås fra i
menuerne indtil man får FW12 på sin telefon.

Jeg kan ikke lige komme i tanke om mere at skrive - men hvis nogen har nogen
spørgsmål, så må de bare fyre løs, så skal jeg gøre mit bedste for at
svare - eller undersøge det.

/Martin



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177579
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6409074
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste