> Linket gjorde mig (selvfølgelig) noget klogere... Det lyder da for mig som
> et glimrende system, alt efter hvor nemt det er at knække koden.
Det er vist ikke så simpelt, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Såvidt
jeg ved er der ingen der har knækket DRM v1 endnu (som er den bibliotekerne
bruger), imens v2 helt sikkert er blevet knækket (man kan downloade et
proof-of-concept på den knækkede kryptering fra nettet).
> Hvorfor
> hulen bruger pladeselskaberne ikke det system i videre udstrækning?
Download
> musikken gratis til brug i en dag, og vurder om du vil købe lortet,
> hvorefter man betaler sig til en permanent licens? Det kan jeg da godt se
> fidusen i (hvis systemet er sikkert).
Jo, helt sikkert. Jeg kan nu ikke se hvad problematikken er i første omgang,
for at de lagde musikken ud på deres hjemmesider i mp3-format. Jeg kunne
godt tænke mig hele nummeret i low-rate mp3 (128-192 kbit/s) for at kunne
høre det i sin helhed, samt eksempelvis 15-20 sekunder i fuld kvalitet for
at kunne vurdere produktionen. Det benytter jeg mig ofte af, når kunstnere
tør lægge numrene ud til download - så kan jeg vurdere om jeg vil købe
musikken. Jeg vil lige understrege at jeg altså *køber* musikken hvis jeg
kan lide den - det bliver vel til 5-7 udgivelser om måneden, men jeg ved
ikke om jeg er atypisk på det område.
Man kan argumentere for at jeg da blot kan fise ned i en musikbutik for at
høre musikken inden jeg køber den, men det gør jeg ikke af flere årsager;
musik er for dyrt at købe i butikkerne i DK, så jeg køber skiverne på
nettet. SACD er ganske vanskeligt at finde i de fysiske butikker jeg kender
til, så dem køber jeg også på nettet. Og så er jeg af den opfattelse at hvis
jeg ikke har tænkt mig rent faktisk at handle i butikken, så spilder jeg
ikke deres tid med at prøvelytte deres grej.
> Mvh. Otto (som føler han er gået glip af noget han burde vide noget om...)
Du kan ikke vide alt, Otto
Jeg selv lærte først om DRM, da jeg hørte i
radion, at man nu kunne downloade al udgivet dansk musik fra bibliotekernes
hjemmesider - jeg tænkte at nu går det da helt galt...
Mvh
Steen