"Martin" <nospam@galnet.dk> skrev i en meddelelse
news:Z5pYc.404$VQ1.43@news.get2net.dk...
>
> Jamen hvad er F1 da, kom med din forklaring!
Saxet fra racens hjemmeside
http://www.labrador-retriever.dk :
Begrebet "Formel I" indenfor labrador retrievere kan forklares med meget få
ord.: Det er ganske simpelt en hund der er avlet på engelske/irske
markprøvelinier.
Den almindelige opfattelse er, at det er en ny slags labrador der er kommet
til indenfor de sidste 20 år, og at hvis en labrador er lille, spidssnudet
og grim, er det en Formel I.
Ingen af delene er rigtig.
Den kan godt være grim og have fejl og mangler ifølge racestandarden, men
det kan labradorer af anden avl også. Den kan også være stor, men er stadig
en "Formel I" hvis den har den afstamning der skal til.
I år 1954 importerede Carl Baron Iuel-Brockdorff, daværende formand for
Dansk Retriever Klub, en labradortæve, Greatford Tale, efter F.T.Ch.
Greatford Teal.
Denne hund var en Formel I af ypperste karat, ligesom mange andre af de
importer der var i klubbens spæde start. Nok også fordi det var grever,
baroner og godsejere der importerede dem til dem selv og deres skytter, og
de kontakter de havde i England var fortrinsvis også til godsejere og
gamekeepers i England. Betegnelsen "Formel I" var blot ikke "opfundet" på
det tidspunkt.
I løbet af årene blev der importeret og avlet mange andre og meget
forskellige avlslinier i Danmark, hvor langt de fleste importer var af
udstillingslinier. De fleste danskere har dog altid lagt vægt på at det var
fra linier man vidste kunne arbejde.
I 1976 blev Importeret 2 hanhunde, Staindrop Tarquin og -Tipler til Danmark,
og så begyndte det at gå stærkt, årene efter kom Staindrop Saprine,
Blackharn Brett, Swinbrook Boss, Sandringham Sidney, Hedenham Park Flint og
mange, mange andre.
I den sidste del af '70erne og først i 80èrne mødtes mange af de personer
der havde importeret engelske markprøve- og jagtlinier, de trænede sammen og
afholdt prøver efter det engelske mønster, på helt privat basis. Til en af d
isse sessions var der en journalist med for at se hundene, og han blev så
begejstret at han lavede en artikel til et jagtblad, Jagt og Fiskeri, og
overskriften lød "Er dette labradorens Formel I??" Og således opstod
betegnelsen for den type labradors.
--
MvH.
Rinnie Ilsøe
http://www.flatcoated-retriever.dk