/ Forside / Karriere / Penge / Andet penge / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet penge
#NavnPoint
Nordsted1 3802
ans 3266
Bille1948 3022
refi 2235
dova 2160
alka 1580
o.v.n. 1270
katekismus 1260
transor 1235
10  jakjoe 1088
Pensionsopsparing eller kapitalopsparing?
Fra : martin


Dato : 20-08-04 22:05

Jeg er begyndt at overveje om jeg ikke skulle oprette en pensionsopsparing.
Men er det egentlig det bedste... Hvad "kan" den som en kapitalopsparing
ikke kan?

Er der nogle fordele ved at vælge det ene frem for det andet?

mvh
Martin

 
 
Knud Berggreen (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 21-08-04 09:15

On Fri, 20 Aug 2004 23:04:31 +0200, martin <ingen@emailtilmigtak.dk>
wrote:

>Jeg er begyndt at overveje om jeg ikke skulle oprette en pensionsopsparing.
>Men er det egentlig det bedste... Hvad "kan" den som en kapitalopsparing
>ikke kan?
>
>Er der nogle fordele ved at vælge det ene frem for det andet?

Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål. Mon du mener
kapitalpension contra ratepension?

/Knud


martin (21-08-2004)
Kommentar
Fra : martin


Dato : 21-08-04 10:01

> Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål. Mon du mener
> kapitalpension contra ratepension?
>
> /Knud
>

Ja, det var egentligt det jeg mente...

mvh
Martin

Devilicious (21-08-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 21-08-04 20:40

"martin" <ingen@emailtilmigtak.dk> skrev i en meddelelse
news:cg72vt$o6f$1@news.cybercity.dk...
> > Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål. Mon du mener
> > kapitalpension contra ratepension?
> Ja, det var egentligt det jeg mente...

Der er en hel del forskelle - først og fremmest i reglerne omkring
udbetaling og beskatning.

Der er lige kommet nye regler for udbetalinger af kapitalpensioner, hvor de
kan del-ophæves. Desværre har jeg endnu ikke haft tid til at nærstudere dem.
Men historisk har de altid givet en sum penge - hele pensionens værdi minus
40% afgift på én gang på en forudvalgt dag mellem 60-70 år. Skattemæssigt
giver de fradrag op til mellemskatten, dvs. ca. 40-42%.

Ratepensioner giver udbetalinger i en årrække, minimum 10 år, i en periode
mellem 60-85 år. Til gengæld giver de skattefradrag helt op i topskatten,
dvs. op til 59%. Ved sit valg af pensionsordning, skal man dog huske at være
meget opmærksom på samspillet med de offentlige ordninger, samt
Efterløns-ordningerne, da løbende udtalinger når man går på efterløn som
60-årige, kan give en lavere efterlønssats.

De fleste pengeinstitutter tilbyder individuel pensionsrådgivning. Bed evt.
din bankrådgiver om et møde hvor I skal lave en pensionsberegning der kan
vise hvor meget ud skal spare op til pension. Det kan ganske givet svare
sig. Specielt hvis du har ejerbolig, er der en del muligheder i forbindelse
med pensionsopsparingen, som du måske ikke udnytter, hvis du ikke modtager
kvalificeret rådgivning. Ligeledes som nævnt ovenfor er der en del
faldgruber hvis du har planer om at gå op efterløn.

MK



Knud Berggreen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 22-08-04 10:11

On Sat, 21 Aug 2004 21:39:58 +0200, "Devilicious"
<Magickemi@hotmail.com> wrote:

>De fleste pengeinstitutter tilbyder individuel pensionsrådgivning. Bed evt.
>din bankrådgiver om et møde hvor I skal lave en pensionsberegning der kan
>vise hvor meget ud skal spare op til pension. Det kan ganske givet svare
>sig.

Enig. I visse situationer vil der være behov for at kombinere både
rate- og kapitalpension med en forsikring, men pensionsordninger er
alt for komplekse til at man kan give en generel anbefaling om hvordan
en sådan skal skrues sammen.

/Knud

Donny (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Donny


Dato : 22-08-04 14:25

"Devilicious" <Magickemi@hotmail.com> wrote in message news:<cg88ei$1skp$1@news.cybercity.dk>...
> "martin" <ingen@emailtilmigtak.dk> skrev i en meddelelse
> news:cg72vt$o6f$1@news.cybercity.dk...
> > > Jeg er ikke sikker på at jeg har forstået dit spørgsmål. Mon du mener
> > > kapitalpension contra ratepension?
> > Ja, det var egentligt det jeg mente...


Som vi jo ved, er fradrag og pensionsregler, netop noget at kommende
regeringer måske vil ændre på hen ad vejen. Så med det i tankerne, har
jeg et godt råd du måske ikke har overvejet, det er op til dig, om du
vil bruge det til noget og undersøge sagen nærmere.

Hvis man skal spare op, og ikke gå efter fradrag, da det jo ikke er en
faktor man helt kan sige størrelsen af eller om den overhovdet findes
om blot 10-15 år, ja så er er af de bedste økonomiske værkrøjer en
Udenlandsk Trust Fond.
Praktisk talt har man, eller hele famillien, en egen fond hvor de kan
sparer op, få høj forrentning (minimum 5%) den kan investerer i
aktier, obligationer og private selskaber kort sagt så kan den næsten
alt.
Den kan eje investeringer, skøder, huse, biler, investeringsejendomme
etc. det spændende er at den ikke er skattepligtig, dvs. at midler der
forrentes på den ene eller anden måde, ikke beskattes på dividende og
afkast!
Hvis man som ældre ønsker pengene ud, eller hvis man ønsker lidt ud
før tid pga. nød, så er dette naturligvis muligt for DU har
kontrollen.
Mht. arv, ja så bringer det også en masse nye muligheder for at
kontrollere hvem der skal arve hvad og hvor meget, dette er
naturligvis ikke underlagt arveskat og arven kan også iværksættes
længe før man er gået bort, kort sagt så har man selv muligheden for
at bestemme hvem, hvad og hvornår!!!!

Hvis man modtager midler fra en fond beskattes disse naturligvis som
indkomst, me hvis fonden i stedet køber og stiller til rådighed, er
dette naturligvis ikke tilfældet. Man kunne f.eks. forestille sig at
der var et specielt hus eller en båd man gerne ville have når midlerne
blev frigivet, ja med en fond er dette nemt, man får fonden til at
købe dette i dens navn og stille det til rådighed. Der findes
naturligvis mange andre muligheder end her beskrevet, især for
forretningsdrivende, små som store, er mulighederne mange.

En trust fond har en levetid på ca 100år og skal derefter udfører dens
formål.

Prisen for at stifte en fond i Danmark er ca. 300.000-400.000 kr alt
efter hvilken type det er. En trus fond i udlandet koster 9000-20.000
kr, den er skattefri, den er anonym og oplyser ikke dens indestående
mv.

F.eks. en person der ønsker at investerer i et specifikt område eller
virksomhed, men pga. interessekonflikt eller rygte, ser sig fastlåst
og uden múlighed for dette, ja der kan denne stifte en fond der så i
dens navn foretager de pågældende investeringer.
Dividende og udbytte er ikke underlagt skat ud over den årlige
statsafgift på ca: 200 Euro årligt.

Du finder lidt info her:
http://dintryghed.dk/produkter.php?menu=vis_produkter&produkt=tf
Ellers kan vi altid kontaktes på tlf: 23-6443-23

Held og lykke med det.

Kim Ludvigsen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 22-08-04 16:17

Donny wrote:

> Hvis man skal spare op, og ikke gå efter fradrag, da det jo ikke er en
> faktor man helt kan sige størrelsen af eller om den overhovdet findes
> om blot 10-15 år, ja så er er af de bedste økonomiske værkrøjer en
> Udenlandsk Trust Fond.

Det var dog utroligt! Hvor mange forskellige useriøse investeringstilbud
har du? Vil andre have et bredere grundlag at bedømme Donnys seriøsitet
på end dette indlæg, kan man med fordel læse tråden "Tjene penge", hvor
han er blevet stillet nogle kritiske spørgsmål på en superinvestering,
som gruppen endnu ikke har fået svar på.

> Hvis man som ældre ønsker pengene ud, eller hvis man ønsker lidt ud
> før tid pga. nød, så er dette naturligvis muligt for DU har
> kontrollen.

Har du nogen ide om, hvad ordet trust betyder i denne sammenhæng? I en
trust-fond overgiver man kontrollen til en anden, en trustee, der skal
forvalte værdierne i fonden efter nogle fastsatte regler. En af grundene
til at man bliver fritaget for beskatning er netop, at man ikke selv har
kontrollen over fonden. Du kan evt. spørge Klaus Riskær Pedersen, hvor
meget besvær den slags kan give.

> Mht. arv, ja så bringer det også en masse nye muligheder for at
> kontrollere hvem der skal arve hvad og hvor meget, dette er
> naturligvis ikke underlagt arveskat og arven kan også iværksættes
> længe før man er gået bort, kort sagt så har man selv muligheden for
> at bestemme hvem, hvad og hvornår!!!!

Det er vist kun i de færreste tilfælde, det kan betale sig. Der er ingen
arveafgift for ægtefæller. De nærmeste arvinger betaler kun 15%, og kun
af beløb der overstiger 231.800 kroner. Andre arvinger ryger op på cirka
36% af beløb, der overstiger 231.800 kroner. Hvor meget man mon skal
betale, hvis man i stedet skal betale indkomstskat af arven?

> Hvis man modtager midler fra en fond beskattes disse naturligvis som
> indkomst,

Nemlig!

> me hvis fonden i stedet køber og stiller til rådighed, er
> dette naturligvis ikke tilfældet. Man kunne f.eks. forestille sig at
> der var et specielt hus eller en båd man gerne ville have når midlerne
> blev frigivet, ja med en fond er dette nemt, man får fonden til at
> købe dette i dens navn og stille det til rådighed.

Man kan selvfølgelig blive skattesnyder, og lade være med at fortælle
noget til skattefar, og så håbe, det ikke bliver opdaget. Skulle det
blive opdaget, så kan jeg oplyse dig, at for eksempel en båd, der er
stillet til rådighed udløser en beskatning på 2% af bådens værdi - per
uge!

> Du finder lidt info her:

Nåh, det forklarer jo en del. Det er samme firma som lover en årlig
forrentning på 30% af den investerede kapital på et yderst spinkelt
grundlag. Og samme firma som vi tidligere har stillet spørgsmål om, men
endnu ikke har fået svar på.

--
Mvh. Kim Ludvigsen

Devilicious (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 22-08-04 17:38

"Donny" <dm@dintryghed.dk> skrev i en meddelelse
news:f52fafac.0408220524.29ecbed7@posting.google.com...
> Som vi jo ved, er fradrag og pensionsregler, netop noget at kommende
> regeringer måske vil ændre på hen ad vejen. Så med det i tankerne, har
> jeg et godt råd du måske ikke har overvejet, det er op til dig, om du
> vil bruge det til noget og undersøge sagen nærmere.

[Snip]

Hvis nogen skulle være i tvivl kan jeg kun fraråde folk at forfølge det
spor. Det er mildelst talt useriøst.

MK



martin (22-08-2004)
Kommentar
Fra : martin


Dato : 22-08-04 16:43

Kunne man egentlig ikke bare oprette en kapitalopsparingskonto til brug
for sin alderdom ?

Er der nogle skattefordele ved ikke at gøre dette, men istedet bruge en
alm pensionsordning?

Povl H. Pedersen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 22-08-04 17:00

In article <cgaekd$n7j$1@news.cybercity.dk>, martin wrote:
> Kunne man egentlig ikke bare oprette en kapitalopsparingskonto til brug
> for sin alderdom ?
>
> Er der nogle skattefordele ved ikke at gøre dette, men istedet bruge en
> alm pensionsordning?

Kapitalpension: Her er et maksimalt indskud på ca. 36000 kr om året
som du kan få skattefradrag for. Der er ikke fradragsret i topskatten.

Ratepension (pension med løbende udbetalinger): Fradragsret er
uden loft, der er også fradragsret i topskatten. Bliver ved normal
udbetaling beskattet som alm. indtægt.

Kan ikke huske hvordan reglerne er hvis man hæver penge før tid.


--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.misumi.dk

Poul Christensen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 22-08-04 17:10

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
news:slrncihgo3.28r.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local:

> Kapitalpension: Her er et maksimalt indskud på ca. 36000 kr om året
> som du kan få skattefradrag for. Der er ikke fradragsret i topskatten.
Beløbsgrænsen er 40.100 kr. i 2004.


> Ratepension (pension med løbende udbetalinger): Fradragsret er
> uden loft, der er også fradragsret i topskatten.

Ubetinget fradragsret uden loft forudsætter, at det er en arbejdsgiveradm
pensionsordning.

Ellers kun ubetinget fradragsret, for beløb man binder sig til at indskyde
i mindst 10 år. Ellers gælder grænsen på 40.100 kr.

>
> Kan ikke huske hvordan reglerne er hvis man hæver penge før tid.
Afgift på 60 pct. både for kapitalpensionsord og rateordninger.


--
Med venlig hilsen
Poul C
poulchr03@ofir .dk

Povl H. Pedersen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 22-08-04 18:39

In article <Xns954DB8D32265Dpoulchr03ofirdk@130.226.1.34>, Poul Christensen wrote:
>> Kan ikke huske hvordan reglerne er hvis man hæver penge før tid.
> Afgift på 60 pct. både for kapitalpensionsord og rateordninger.

Men topskatten er højere. Dvs der er økonomisk fordel i at sætte
penge ind på ratepension, få 63% fradrag (eller hvad den reelle
marginalskat nu er), og hæve pengene igen med 60% afgift.

Dette forudsætter der ikke er væsentlige omkostninger ved de
løbende omkostninger og ophævelsen.
>
--
Povl H. Pedersen - NoSpam@my.terminal.dk (yes - it works)
Fastnet - IP telefoni: 5 kr/md Se http://www.misumi.dk

Poul Christensen (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Poul Christensen


Dato : 22-08-04 19:58

"Povl H. Pedersen" <povlhp@povl-h-pedersens-computer.local> wrote in
news:slrncihmh2.297.povlhp@povl-h-pedersens-computer.local:

> In article <Xns954DB8D32265Dpoulchr03ofirdk@130.226.1.34>, Poul
> Christensen wrote:
>>> Kan ikke huske hvordan reglerne er hvis man hæver penge før tid.
>> Afgift på 60 pct. både for kapitalpensionsord og rateordninger.
>
> Men topskatten er højere. Dvs der er økonomisk fordel i at sætte
> penge ind på ratepension, få 63% fradrag (eller hvad den reelle
> marginalskat nu er), og hæve pengene igen med 60% afgift.

Nix. Arbejdsmarkedsbidrag og afgift udgør tilsammen 63,2 pct.

--
Med venlig hilsen
Poul C
poulchr03@ofir .dk

Devilicious (22-08-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 22-08-04 18:05

"martin" <ingen@mailtilmigtak.dk> skrev i en meddelelse
news:cgaekd$n7j$1@news.cybercity.dk...
> Kunne man egentlig ikke bare oprette en kapitalopsparingskonto til brug
> for sin alderdom ?
>
> Er der nogle skattefordele ved ikke at gøre dette, men istedet bruge en
> alm pensionsordning?


Hmm, Martin - jeg tror vi er nød til at præcisere lidt. For jeg er ikke
sikker på jeg forstår dit spørgsmål.

En 'pensionsordning' er en samlebetegnelse, for skattebegunstigede konti,
der alle følger reglerne for '...opsparing i pensionsøjemed'.
Disse former for konti, adskilles ved, at der til hver enkelt kontoform, er
knyttet en skattekode. Skattekode definere nogle regler som kontoen skal
følge.
Det er 7 forskellige skattekoder. De mest almindelige af disse er
kapitalpensionskonti (skattekode 3), og ratepensionskonti (skattekode 2).
Jeg har ikke noget statistik på det, men min fornemmelse siger mig, at
kapitalpensionen er den mest almindelige af de 2, og dermed også den mest
almindelige pensionsordning.

Når du derfor spørger om oprettelse af en kapitalopsparingskonto, mener du
så en ganske alm. konto uden for pension, eller mener du rent faktisk en
kapitalpensionskonto?
Hvis du mener, og det ikke er bedre bare at oprette en almindelig konto, for
at bruge den som opsparingskonto til din alderdom, så er svaret et klar nej.
For det første får du fradrag for indbetalingerne på en pensionsordning.
Dvs. at kan du undvære 900 kr. om måneden til din pensionsopsparing, så kan
du faktisk indskyde 1500 kr., og ende med reelt kun at miste de 900 kr. i
månedligt rådighedsbeløb, da du spare 600 kr. om måneden i skat. For det
andet betaler du kun 15% Pensionsafkastskat af afkast fra pensionsmidler,
lige meget hvilke aktiver afkastet stammer fra (kursgevinster på blå og
sortstemplede obligationer, realiserede som urealiserede kursgevinster på
obligationer som aktier og investeringsforeningsbeviser samt udbytter). Dvs.
at har du 100.000 stående på en kapitalpension, og du et år har et afkast på
8% = 8000, betaler du kun 15% af 8000 = 1200 i skat, istedet for ca. 50% =
4000. Og her skal man ikke glemme, at da du jo får fradrag for
pensionsmidler, vil den formue du har at forrente være langt større for
pensionsmidler, end for opsparing uden for pension. Det som du spare i skat
hvert år ved opsparing gennem en pensionsordning kan jo "smides oven i
investeringen" hvilket kan have stor betydning for opsparingens samlede
størrelse over tid.

Hvis det mener er, om det er nødvendigt med rådgivning for at åbne en
kapitalpensionskonto, så er svaret nej. Reelt kan du bare åbne en, og så
begynde at sætte penge ind. Men så bør du også sætte dig ind i de regler der
gælder for fradragsretten og reglerne for udbetaling (andre har allerede
skitseret det i andre posts, så det vil jeg undlade).

Er det noget helt 3, du spørger om, så prøv igen

MK



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste