Læs:
http://www.bt.dk/underholdning/artikel:aid=289658:fid=100300146/
Hvordan f***** kan Steffen Jungersen fra BT give Santana kun 2 ud af 6
stjerner? Den anmeldelse er i hvert fald ikke objektiv og kigger man videre
i BT ser man hurtigt at han er rockfan, hvilket giver udslag i de 6 stjerner
til Iggy.
Folk var vel kommet for at høre noget latin(rock) og nogle svedige musikere,
så hvorfor ikke "evighedslange, hvinende guitarsoli, hylende horn og en
endeløs kanonade af percussion"? Det er det musikken appellerer til.
"Selv et trick, som velsagtens daterer sig tilbage omtrent til guldhornene,
nemlig en kvarterlang trommesolo, holder Santana sig ikke for gode til." -
for det første varede trommesoloen 5 minutter, og for det andet, hvad er der
galt i en trommesolo, når den leveres af en af verdens bedste trommeslagere?
Det var da det fedeste med en trommesolo på Orange.
"Okay, synes man den slags er fedt i lighed med så meget guitarlir, at det
tager bandet over en halv time at spille to ekstranumre..." - jeg tror de
fleste er kommet på grund af guitarlir, og hvad er der galt i lange numre?
Og igen overdriver han sgu. Så længe de formår at holde intensiteten oppe
(hvilket de gjorde), hvorfor så ikke lange numre? Og det var virkelig
dygtige musikere, der strålede af spilleglæde. For eksempel
percussionisternes og trommeslagerens drillen og improviseren, som
frembragte smil og grin på scenen indtil flere gange.
Og sidst men ikke mindst: endelig en koncert af ordentlig længde, nemlig 1
time og 45 minutter.
Giv mig jeres bud på koncerten. Jeg synes den fortjener 5 stjerner for
vellyd og spilleglæde strømmende fra Orange Scene i syv kvarter. I hvert
fald derfra hvor jeg stod - anden række helt oppe foran til højre.